Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til Center for Forsorg, Forsorg Nord, 37 timer/uge pr. 1. april 2025

Aarhus Kommune



Vil du være med til at nedbringe hjemløshed ved at hjælpe udsatte borgere videre i permanent bolig?
Om jobbet
Vores kerneydelse er at afhjælpe eksisterende samt forebygge fornyet hjemløshed for socialt udsatte voksne. Vi arbejder efter servicelovens §§ 110 og 85a med fokus på at klarlægge årsager til hjemløsheden, afdække udviklingsmuligheder samt vurdere evt. fremtidige støttebehov. Vi tænker i bæredygtige løsninger og tackler mangeartede udfordringer med målgruppens ressourcer og selvstændighed i fokus.

Hvad får du?
Vores grundværdi er, at borgerne hurtigst muligt skal ud i en bolig, hvor de får den rette hjælp til at komme sig og mestre eget liv. Ophold på et § 110 tilbud er midlertidigt og skal være så kortvarigt som muligt. Det støtter vi op om ved at beskrive borgernes ressourcer og behov, så de kan komme i bolig med den rette støtte, som vi selv er i stand til at varetage via vores § 85a team. Vi er observerende og afventende og tager ikke ansvaret fra borgerne, men vi støtter dem til at benytte de ressourcer, de har.

Du ansættes i CF Forsorg Nord, som er en del af Center for Forsorg. Afdelingen varetager 28 § 110 forsorgspladser samt 20 § 85a støtte til borgere i egen bolig efter endt forsorgsophold. Afdelingen består af 16 tværfagligt sammensatte medarbejdere - socialrådgivere, ergoterapeuter, pædagoger og social- og sundhedsassistenter. Vi arbejder på tværs af faggrænser, men har fokus på at fastholde specifikke monofaglige kompetencer i det daglige arbejde. Afdelingen er præget af en spændende og afvekslende hverdag med dygtige og engagerede medarbejdere. Vi vægter socialt sammenhold og trivsel højt. Vi tror på, at vi opnår bedst mulig kvalitet i arbejdet, når vi hjælper og støtter hinanden.

Der er stort fokus på hjemløse og socialt udsatte både lokalt og nationalt, og vi følger hele tiden med udviklingen. Senest den omfattende Housing First reform, hvor vi har fået etableret vores § 85a team, der yder støtte efter Housing First reformens støttemetoder CTI og ICM.

Hvad skal du lave?
Dine primære opgaver vil bestå af at:

  • tage aktiv del i kontaktpersonsarbejdet omkring den hjemløse borgers vej ud i en permanent bolig i samarbejde med borgeren, centrets medarbejdere og en lang række samarbejdspartnere
  • opnå viden og indsigt i de ressourcer og støttebehov den enkelte borger har, og hvordan det påvirker en fremtidig boligplacering. Dine primære redskaber er observationer og samtaler, som du skal omsætte til en skriftlig vurdering af ressourcer og støttebehov i en fremtidig bolig. Der er løbende udskiftning i borgergruppen, og du skal derfor opstarte nye forløb jævnligt
  • hjælpe borgerne til at opnå kommende bolig, og alt hvad dertil hører
  • håndtere daglige ad hoc-opgaver, som relaterer sig til målgruppens adfærd. Du har derfor et fokus på adfærdshåndtering, så borgerne støttes i at bevare deres ophold og komme videre
  • løse både fagspecifikke opgaver og generelle opgaver i driften i en varieret dagligdag
  • Indgå i udviklingsrum med dine kollegaer, hvor vi finder de gode og meningsgivende løsninger.

Din mødetid
Skiftende arbejdstider – dag og aften samt hver 4. weekend. Alle vagter er indenfor tidsrummet kl. 7 – 23. Ring gerne og hør nærmere.

Din profil
Vi søger en kollega, der er socialfaglig uddannet og som

  • har kendskab til eller lyst til at arbejde med borgere med komplekse problemstillinger og erfaring i at sikre den røde tråd i indsatsen ved brug af bl.a. handleplaner.
  • har flair for skriftligt arbejde og ser det som et værdifuldt element i den faglige praksis.
  • er vedholdende og fokuseret i sit arbejde uanset udfordringer.
  • trives i udviklingsrum og er proaktiv i forandringsprocesser
  • motiveres af at skabe resultater, arbejde selvstændigt inden for de givne rammer med blik for kvalitet i opgaveløsningen.
  • er bevidst om sit ansvarsområde, men samtidig sikrer en sammenhængende indsats for borgeren i samarbejde med kolleger og andre myndigheder.
  • kan begå sig i et miljø, hvor der opstår konfliktsituationer, og hvor dine konfliktnedtrappende evner er afgørende.
  • er en holdspiller med en grundlæggende overbevisning om, at vi løfter bedst i flok, og som deltager i faglige drøftelser med fokus på sag og sparring.

Derfor skal du vælge os
I CF Forsorg Nord får du et alsidigt job, hvor ingen dage er ens, og hvor der er plads til sparring, supervision og faglig udvikling. Vi har stort fokus på et sundt, trygt og sikkert arbejdsmiljø og et uhøjtideligt miljø med et godt kollegialt sammenhold, hvor du selv er med til at sætte dagsordenen. Vi arbejder ud fra en mentaliserende tilgang, og er pt, i gang med at implementere bl.a. LA2. Vi vægter personlig og fælles udvikling højt.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger kan afdelingsleder Sabina Bojsen kontaktes på tlf. 2055 7124. Du er også velkommen til at læse mere om Center for Forsorg og Forsorgshjemmet Østervang på Aarhus.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. Vi har en attraktiv pensionsordning.

Ansøgningsfrist: 17. februar 2025

Ansættelsessamtaler: 19. og 20. februar 2025 på Forsorgshjemmet Østervang

Tiltrædelse: 1. april 2025 eller hurtigst muligt

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Når du modtager en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om os
Center for Forsorg håndterer hjemløshed på kort og langt sigt. Center for Forsorg råder over 196 pladser fordelt på en række forsorgshjem samt boliger med bostøtte i eget hjem til borgere med betydelige udfordringer i livet som social udsathed, forskellig former for afhængighed, helbredsproblemer m.v. Vores arbejde knytter sig til værdier og metoder ift. borgerens involvering og udvikling. Vores vision er, at vi vil nedbringe antallet af hjemløse, og vi arbejder målrettet mod en varig boligsituation ofte med relevant støtte til mestring af eget liv. Rammen for Center for Forsorgs tilbud er Servicelovens §§ 110,107, 85 og 85a.

Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

17-02-2025

Afdeling: CF Forsorg Nord

Ansøgningsfrist: 17 February 2025

Placering: Trankær Mosevej 25, 8310, Tranbjerg J, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Hovedkontor: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2741345//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.