Underviser søges til Skovskolen Djursland (Eldrupgård) Til Skov og naturteknikeruddannelsen og AMU
Københavns Universitet (KU)
Skovskolen søger en underviser med forventet tiltrædelse 1. april 2025 til Skovskolens afdeling på Djursland.
Brænder du for undervisning og formidling af fagligt stof rettet mod skov- og natursektoren? Besidder du specifikke faglige kvalifikationer til undervisning af Skov- og naturteknikerelever?
Så er du måske den nye kollega, vi søger.
Du skal undervise og formidle i en praksisnær sammenhæng direkte rettet mod EUD-elever og AMU-kursister. Du skal kunne brænde igennem overfor elever og kursister og kunne lide at omgås unge mennesker. Du er dybt fagligt engageret og ønsker, at du gennem din undervisning, formidling og tilknyttede udviklingsopgaver er med til at skabe fundamentet for Skovskolens fremtidige udvikling inden for dit undervisnings- og ansvarsområde. Du skal have overblik og være god til at samarbejde.
Den ideelle kandidat er en dygtig håndværker med en mellemlang videregående uddannelse. Du har din rod i det grønne praksisfelt. Du er i stand til at få teoretisk og praktisk viden til at smelte sammen i en undervisningssituation, og kan bredt indgå i undervisningsopgaver på EUD/AMU afdelingen. Som minimum skal du have en solid erfaring og kompetence inden for skov- og naturforvaltningens grundlæggende discipliner. Derudover forudsætter denne stilling, solid erfaring og kompetencer indenfor den praktiske del af vandløbsforvaltningen.
Vi leder efter en underviser, der kan varetage undervisningen inden for nogle af nedenstående faglige områder:
- Maskiner og teknik
- Praktisk naturpleje
- Motorsav på alle niveauer
- Engelsk på F- niveau
- Formidling og publikumskontakt
- Juletræer og pyntegrønt
Samt varetage opsøgende arbejde, rekruttering og trivselsbesøg hos lærlinge.
Som underviser får du ansvar for et eller flere af ovennævnte fag. Du kommer til at være en del af underviserteamet omkring uddannelserne. Det indebærer både deltagelse i det tværfaglige arbejde om hele uddannelsen og deltagelse i faglig sparring omkring netop dit fagområde på tværs af skolens afdelinger. Arbejdsmiljøet er uhøjtideligt og fleksibelt, og hverdagen er præget af dedikerede og engagerede kolleger. Der er gode udviklingsmuligheder i jobbet og vi prioriterer faglig og pædagogisk kompetenceudvikling højt.
Skovskolen er en sektion under Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) på Københavns Universitet (KU). IGN har en stærk tradition for tværfagligt samarbejde både internt og eksternt og er med til at løse de store udfordringer med klimaforandringer og øget pres på naturressourcerne. IGN forsker og underviser i jordens tidligere, nuværende og fremtidige fysiske, kemiske og biologiske miljøer og deres samspil med samfund og mennesker. IGN rådgiver myndigheder og virksomheder samt bidrager med viden og færdiguddannede kandidater til en bæredygtig fremtid.
Skovskolen har omkring 70 ansatte, som arbejder med heltids- og efteruddannelser og kurser inden for skov, park, landskab, friluftsliv og naturformidling. Vi udbyder uddannelse på alle niveauer, herunder kurser og rådgivning som indtægtsdækket virksomhed.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker på grundlag af gældende overenskomst, med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Du indgår i Skovskolens samlede gruppe af undervisere. Du refererer til Uddannelsesleder Brian Dalskov Kristensen.
Der er gode udviklingsmuligheder i jobbet og vi prioriterer faglig og pædagogisk kompetenceudvikling højt.
Ansættelsesområdet er Københavns Universitet og med Skovskolen, Eldrupvej 2, 8963 Auning, som tjenestested. Stillingen er en fuldtidsstilling.
Stillingen ønskes besat fra 1. april 2025 eller snarest derefter.
Yderligere information, ansøgning og samtale
Yderligere oplysninger om job, ansættelsesforhold og arbejdssted fås ved henvendelse til Uddannelsesleder Brian Dalskov Kristensen 35321532
Ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via jobportalen. Tryk på ”SØG STILLINGEN” for at fremsende ansøgningen elektronisk.
Ansøgningen skal være bilagt CV og dokumentation for relevant uddannelse. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.
Ansøgningsfristen er den 24. februar 2025.
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler afholdes i uge 11.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Info
Ansøgningsfrist: 24-02-2025
Ansættelsesdato: 01-04-2025
Afdeling/Sted: Skovskolen
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: