Pædagog til Ungdomscenter Knudmosen
Herning Kommune
Ungdomscenter Knudmosen tilbyder hermed en fuldtidsstilling til en uddannet pædagog, der brænder for relations skabende undervisning og udvikling af unge mellem 16 og 25 år.
Ungdomscenter Knudmosen er Herning kommunes tilbud om stu, den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.
På Knudmosen dannes rammen for udviklende aktiviteter og undervisning af ca. 100 unge, der, af forskellige årsager, ikke matcher krav på de ordinære ungdomsuddannelser.
På Knudmosen oplever vi dagligt en mangfoldighed af unge, der skal mødes med passende, individuelle forstyrrelser, således de oplever udvikling på deres sociale, personlige og faglige kompetencer.
Formålet er at skabe realistiske mål og delmål, der tilgodeser, at eleverne overskrider egne grænser og eventuelle blokeringer. Der ligger heri et større samarbejde, mellem medarbejder og elev i at respektere egne begrænsninger, udvikle strategier, bruge identificerede styrke til at udfordre grænser og overskride dem.
I dette ligger den største opgave for al pædagogisk personale på skolen.Skolen søger således en pædagog, der har fagligheden i centrum og
- Er indstillet på at samarbejde med forskellige faggrupper og anerkende betydningen af, at vi har forskelligt uddannelsesmæssigt afsæt, der styrker den fælles opgave.
- Arbejder struktureret og kan fastholde fokus på opgaven.
- Har en anerkendende tilgang.
- Har grundlæggende forståelse og anerkendelse af de unges forskellighed og udviser respektfuld håndtering og interesse for at indgå i af dette.
- Vil det ligeværdige samarbejde med kolleger med anden uddannelsesmæssig baggrund.
- Er loyal overfor skolens værdier og vil arbejde målrettet mod implementering af disse.
- Er god til at motivere og arbejder relations orienteret.
Knudmosen kan tilbyde
- Et rart arbejdsmiljø, hvor der er omsorg for hinandens trivsel.
- Et uddannelsessted i konstant bevægelse og udvikling.
- En oplevelsesrig hverdag i et fordomsfrit miljø, hvor studerende og medarbejdere i fællesskab sætter rammer for et udviklende undervisnings- og arbejdsmiljø.
Yderligere oplysninger
Kan ske ved henvendelse til Forstander Anna Mette Bonde på telefon 51 83 66 20.Løn og ansættelsesforhold
- Løn i henhold til overenskomst
- Tiltrædelse senest den 01.05.2025
Ansøgning og CV
Ansøgning vedlagt CV, eksamensbevis samt øvrige bilag sendes elektronisk via Herning Kommunes hjemmeside senest den 17. februar 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 10.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: