Rådgivningsleder til Kunderådgivning
Sampension
Vi søger en rådgivningsleder med høj faglighed, energi og god forretningsforståelse.
Forstår du desuden at motivere dine medarbejdere og skabe resultater, så er det dig vi søger.
I Kunderådgivning rådgiver vi alle Sampensions 330.000 kunder og medlemmer enten via telefon, personligt eller via skriftlig kommunikation, ligesom vi håndterer overførsler til og fra andre selskaber. Afdelingen består af omkring 60 medarbejdere fordelt på 4 teams, og du bliver den ene af 4 rådgivningsledere, som sammen med afdelingschefen udgør lederteamet.
Fokus på at god kundeservice og effektivitet
Som leder for team Service og overførsler har du ansvar for et team på ca. 17 rådgivere, og du har fokus på at få dine medarbejderes personlige og faglige kompetencer til at folde sig bedst muligt ud og dermed skabe ekstra værdi for kunderne. Dine resultater afspejler Sampensions målsætninger om høj kundetilfredshed, vækst og effektivitet.
Ansvarsområder i teamet
Opgaverne i Service og overførsler er mange, og dit ansvar som rådgivningsleder omfatter bl.a. den skriftlige rådgivning samt overførsler til og fra andre selskaber. Derudover omhandler ansvarsområderne genkøb, private indskud og udbetalinger ved aldersopsparing.
Som rådgivningsleder skal du
- via din rådgivererfaring sikre teamets motivation og fokus på Sampensions kundemål
- gå forrest og udvikle du dit team og sikre, at de er klædt på til forandringer
- tilrettelægge driften i forhold til planlagte kampagne- og driftsmæssige aktiviteter
- definere indsatser der optimerer arbejdsprocesserne
- deltage i tværgående opgaver, have fokus på teamets uddannelses- og træningsbehov samt sikre vidensdeling i afdelingen
Vi søger dig, som er nytænkende og struktureret. En pensionsfaglig viden er en nødvendighed, og har du erfaring med ledelse er det et plus. Du har fokus på, at processer og arbejdsgange skal være intuitive, enkle og nemme at tilgå. Du tør udfordre vores rutiner og vaner og er en god samarbejdspartner på tværs af organisationen. Derudover trives du i en udfordrende position, hvor du er med til at videreudvikle og optimere processerne i teamet.
Som person er du udadvendt, rummelig og vedholdende, og du kan håndtere komplekse problemstillinger og evner at forholde dig til, hvilke løsninger og forretningstiltag, der skaber mest værdi kunderne og Sampension.
En velfungerende organisation i udvikling
Vi tilbyder dig at blive del af en velfungerende, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret organisation.
Et miljø med fokus på faglig og personlig udvikling og på at skabe resultater til fordel for kunderne, og en organisation præget af høj faglighed, kontinuitet og med et fokus på konstante forbedringer.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og omfatter naturligvis en attraktiv, markedskonform pensionsordning med tilhørende sundhedsforsikring betalt af Sampension. Vi bor centralt med udsigt til vandet i et lyst og åbent hus og tilbyder personalegoder så som mulighed for at leje bolig i ind- og udland, frokostordning, træningsfaciliteter, vinklub, renseriordning og en række rabataftaler, du kan benytte.
Ansøgning
Har du lyst til at være en del af vores team i Sampension, så send os din ansøgning snarest muligt via linket. Vi indkalder løbende kandidater til samtale. Vil du vide mere, kan du kontakte Rådgivningschef Ole Kjærbæk, på telefon 23 82 87 47 eller på e-mail [email protected].
Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab med en balance på knap 350 mia. kr. og ca. 330.000 kunder og medlemmer. Sampension er kundeejet og administrerer arbejdsmarkeds- og firmapensioner for Sampension Livsforsikring, Pensionskassen Arkitekter & Designere, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger samt ISP Pension.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: