Opslag hos Horten Advokatpartnerselskab
Horten Advokatpartnerselskab
Vi søger en nyuddannet jurist eller 1. års fuldmægtig, som kan supplere vores team af skarpe jurister i vores afdeling for miljøret.
Om jobbet
Du vil komme til at arbejde med klienter i både det private og det offentlige. Miljøretten udgør et retsområde, der er fortrop indenfor samfundsmæssigt afgørende dagsordener som et bæredygtigt miljø, cirkulær økonomi i forhold til ressourcestyring, klimatilpasning og senest også den grønne omstilling.
Vores klienter er primært kommuner og andre offentlige myndigheder og institutioner, men også både danske og udenlandske private virksomheder.
I hverdagen vil du indgå i et erfarent team, hvor den faglige læring vil være integreret i dit daglige arbejde, og hvor du bliver fortrolig med arbejdet med juridisk rådgivning, håndtering af retssager, udarbejdelse af notater, sagsstyring, salg og den forretningsmæssige side af rådgiverrollen.
Du vil komme til at arbejde med mange forskellige sags- og projekttyper ligesom der ofte vil være tale om sager med stor samfundsmæssig og politisk opmærksomhed. Vores rådgivning tager altid udgangspunkt i vores klienters behov og ikke altid i et bestemt retsområde. Du vil derfor få en bred og grundig uddannelse, og du vil komme til at beskæftige dig med mange retsområder i løbet af din fuldmægtiguddannelse.
Du er med til at gøre en forskel
Vi søger en person med en stor nysgerrighed og et stort ønske om at dygtiggøre sig, og som vil være med til at bruge juraen til at ruste vores kunder til fremtidens udfordringer.
I vores afdeling vil du kunne vokse både fagligt og personligt. Du vil få gode karrieremuligheder og et stort ansvar og selvstændighed i hverdagen. Gennem den løbende sparring i teamet, de daglige arbejdsopgaver og via vores interne kursusakademi, har vi fokus på din faglige og personlige udvikling, som vi løbende drøfter med dig. Du får en erfaren advokat eller partner tilknyttet for at sikre en åben og ærlig dialog om din faglige og personlige udvikling.
Høje ambitioner på vores medarbejderes vegne
Din udvikling er et samarbejde mellem os og dig. Vi står på mål for, at du får en grundig og spændende fuldmægtiguddannelse, hvor du trives og lærer den forretningsmæssige side af rådgiverrollen. Det kræver, at du selv tager ansvar for at kaste dig ud i nye opgaver og områder og byder ind med relevante spørgsmål og perspektiver.
Du skal trives med ansvar og selvstændighed, men da vi ofte også arbejder i teams i afdelingerne, på tværs af huset og med klienterne, er det vigtigt, at du ser værdien i samarbejde, og at det falder dig let at løse opgaver sammen med dine kollegaer. Oveni er høj faglighed kombineret med en innovativ, fleksibel og løsningsorienteret tilgang til arbejdsopgaverne en spidskompetence, der gør, at du hurtigt bliver skarp til at rådgive vores kunder, som har brug for, at vi kan skære ind til kernen i de juridiske spørgsmål.
Klientkontakt vil være en del af din hverdag i Danmark og ofte også på internationalt niveau. Derfor er det vigtigt, at, at du også kommunikerer godt på engelsk.
Horten som arbejdsplads
Hos Horten tilstræber vi en divers medarbejdersammensætning og anerkender styrken i hinandens forskelligheder. Der er derfor også vigtigt for os at have en kultur, som opfordrer til personlig udfoldelse – at du kan være den, du er, og tage ”dit hele selv” med på kontoret hver eneste dag. Respekt, inklusion og omtanke er nøgleord for vores prioritering af, at det både skal være spændende, sjovt og trygt at gå på arbejde. Vi går op i at holde fast i vores uformelle atmosfære, hvor der på tværs af Hortens afdelinger er plads til grin, smil og gode snakke til vores sociale arrangementer, om det så er vinsmagning, gokartturnering eller DHL-løb.
Vi tilbyder dig en konkurrencedygtig løn og en attraktiv bonusordning og sundhedsforsikring. Derudover vil du hver dag få morgenmad og frokost, som består af økologiske og bæredygtige råvarer, og krydderurter fra vores egen tagterrasse. Yderligere har du mulighed for at tage overskydende mad med hjem og være med til at bekæmpe madspild.
På kontoret i Hellerup stilles der desuden osteopat, zoneterapeut og massør til rådighed på arbejdspladsen, samtidig med at du hver mandag kan starte dagen med funktionel træning sammen med dine kollegaer.
Vi vil meget gerne høre fra dig
Deadline for ansøgning er den 3. marts 2025, men send os hurtigst muligt din ansøgning, CV og karakterer online, hvis du matcher ovenstående, da vi løbende indkalder kandidater til samtale.
Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte partner, Henriette Soja på tlf. 5234 4293 eller på mail [email protected].
Vi opfordrer alle uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse til at søge stillingen.
Om Horten
Læs mere om vores værdier, karrieremuligheder, vores specialer og vores hverdag på horten.dk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: