Generalister med politisk flair og interesse for politisk betjening søges til folkeskoleområdet
Børne- og Undervisningsministeriet
Brænder du for policyudvikling og politisk betjening? Og vil du være med til at sætte retning for et af vores vigtigste velfærdsområder; udviklingen af folkeskolen? Så er du måske en af vores nye kolleger i Center for Grundskoler i Børne- og Undervisningsministeriets departement.
Om arbejdsopgaverne
Du får det faglige ansvar for et eller flere politiske og faglige felter inden for grundskoleområdet. Det kan fx være udviklingen af en mere praktisk og varieret folkeskole, trivsel, skolefravær, udviklingen af folkeskolens fag, test og prøver eller fritidsområdet. Det faglige ansvar indebærer, at du løbende har et overblik over de politiske debatter og faglige diskussioner på området, og at du holder dig opdateret i forhold til viden, analyser og den generelle udvikling på området. Afhængigt af din baggrund og kvalifikationer kan dine konkrete arbejdsopgaver fx være:
- Løbende politisk betjening af ministeren, herunder folketingsbesvarelser, mødeforberedelse og svar på henvendelser fra interessenter og borgere mv.
- Bidrage til politiske beslutningsoplæg mv.
- Bidrage til politiske forhandlinger
- Udarbejdelse af ministersager og notater inden for dine områder.
- Sikre ledelse og fremdrift af politisk initierede projekter af forskellig karakter, fx analyser og ekspertgrupper.
- Koordinering og videndeling tværministerielt og på tværs af Børne- og Undervisningsministeriet, herunder med ministeriets to styrelser og internt i departementet samt med parterne på området.
Om centeret
I Center for Grundskoler arbejder vi med politikudvikling, lovgivning og politisk betjening af minister og Folketinget på grundskoleområdet, dvs. både folkeskolen og de frie skoleformer. Grundskoleområdet fylder meget både politisk og i medierne, og centret har både ansvar for politiske udspil og udviklingsprojekter samt udformning af konkrete politiske initiativer. Samtidig varetager vi den løbende dag-til-dag ministerbetjening og ad hoc opgaver. Endvidere sekretariatsbetjener centret forskellige udvalg og ekspertgrupper og varetager en række internationale opgaver. Vi kan derfor tilbyde et særdeles spændende politisk arbejdsmiljø, hvor man er tæt på, hvor der bliver taget centrale politiske beslutninger om folkeskolens udvikling, og hvor der arbejdes tæt med øvrige ministerier og centrale parter på området. Aktuelt er vores større opgaver implementering af Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram af 19. marts 2024, afrapportering fra Trivselskommissionen, betjening af den lovgivende ekspertgruppe på inklusions- og specialundervisningsområde samt udmøntning af forsøg med skolemad i forlængelse af finansloven for 2025.
Center for grundskoler består af to kontorer hhv. Kontor for undervisning og indhold og Kontor for rammer og inklusion. Samlet er vi ca. 30 medarbejdere og to kontorchefer fordelt på de to kontorer. Vi søger nye kolleger til begge kontorer.
I centeret lægger vi desuden vægt på, at der er et godt arbejdsmiljø og balance i arbejdslivet. Vi prioriterer godt samarbejde højt – og der er plads til både det faglige og det sociale.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, fx cand.scient.pol., cand.scient.soc., cand.jur., cand. polit. eller lignende. Vi forventer, at du interesserer dig for policyudvikling, har et skarpt politisk blik og er i stand til at holde mange bolde i luften samtidigt. Du vil skulle indgå i centerets generelle ministerbetjening og politikudvikling og skal kunne trives med arbejdsgangene i et ministerium. Det vil derfor også være en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk ledet organisation fx centraladministrationen eller en kommune. Du kan både være nyuddannet eller have et par års erfaring fra arbejdsmarkedet.
Derudover vil det være en fordel, hvis du fx:
- har stærke analytiske og faglige kompetencer samt evt. erfaring med at lede større koordineringsprojekter mv.,
- har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner, hvor du bl.a. formår at skrive kort og koncist,
- har en selvstændig og struktureret arbejdsform med fokus på resultater og fremdrift på det område og de opgaver, som du har ansvaret for,
- har interesse for folkeskoleområdet,
- formår løbende at holde dig ajour med udviklingen inden for dine ansvarsområder både politisk og fagligt,
- har stærke samarbejdsevner,
- trives med et stort selvstændigt ansvar i et travlt miljø, og
- bidrager til et godt socialt miljø på din arbejdsplads.
Vi søger et antal medarbejdere, og vi søger primært fuldmægtige og gerne nyuddannede. Ansættelse som konsulent kan dog også blive relevant, hvis du har omfattende relevant erfaring.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation.
Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt og senest pr. 1. april 2025.
Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer pr. uge.
Ansættelsesstedet er Frederiksholms Kanal 25, 1220 København K.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Christine Lindrum Iversen på telefon 26 70 41 54 eller kontorchef Anna Sofie Weigaard Jørgensen på telefon 33 92 54 29.
Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside www.uvm.dk.
Sådan søger du
Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest mandag den 17. februar 2025. Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side af opslaget. Vi forventer at holde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Der kan forekomme en case i forbindelse med samtalerne for at vurdere, hvordan du løser en konkret opgave. Du får flere oplysninger om casen, hvis det bliver aktuelt.
Afdeling: Frederiksholms Kanal 21 1220 København K
Lokation: Frederiksholms Kanal 25, 1220 København K
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: