Kunderådgivere til vores filialer i Aarhusområdet
Arbejdernes Landsbank
Er du klar til at arbejde i en bank, hvor der er fokus på balance i hverdagen? Og hvor du er mere end bare en stemme i telefonen både for kunder og kolleger? I Arbejdernes Landsbank arbejder vi hver dag for at levere kvalitet på et højt niveau i alle dele af banken. Og vi er klar til at investere i vores medarbejdere gennem kompetenceudvikling, ligesom vi tilbyder forskellige karrieremuligheder i koncernen.
Vi er tæt på vores kunder
Vi har et tæt samarbejde på tværs af vores filialer i Aarhusområdet beliggende på Stjernepladsen i Aarhus N., AL² i Aarhus C. og Åbyhøj. Vi omgås i et stærkt socialt og fagligt miljø. I de tre filialer venter samlet 31 gode kolleger på at tage godt imod dig og byde velkommen til teams, der i den grad er tæt på kunderne. Vi har hver vores portefølje, men for at give kunderne den bedste service, samarbejder vi tæt i teamet.
Samarbejdet er ikke kun begrænset til vores lokale teams - vi har en stor organisationen i ryggen, og du har et hold af specialister, du altid kan trække på, hvis du har brug for sparring.
Du er ikke bare en stemme i telefonen
Som rådgiver hos os får du ansvaret for din egen kundeportefølje og bliver den primære kontaktperson for dine kunder. Det betyder, at du har mulighed for at opbygge langvarige relationer og yde helhedsorienteret rådgivning – både fysisk og online. Din portefølje er tilpasset, så du har tid til at fokusere på hver enkelt kunde, og du vil opdage, at du kommer til at kende dine kunder godt.
Måske én af årsagerne til, at vi netop er kåret til Danskernes foretrukne bank for 16. år i træk.
Helt konkret kan du se frem til at:
- tilbyde personlig rådgivning om daglig økonomi, bolig, forsikring, pension og investeringer
- sikre dokumentation for alle bevillinger gennem en grundig kreditvurdering af låneansøgninger
- repræsentere banken lokalt ved at deltage i og arrangere relevante aktiviteter og events
- tiltrække nye kunder og forretninger ved at være opsøgende og skabe netværk, ambassadørsalg og markedsføringsaktiviteter i dit lokalområde.
Dygtig rådgiver og god til at opbygge relationer
Du er kendt for din evne til at opbygge tillidsfulde relationer – både med kunder og kolleger. Desuden er du imødekommende og professionel i din tilgang til opgaver og tager ejerskab for både din portefølje og forretningsudviklingen.
Vi forestiller os, at du:
- er forretningsorienteret
- er klar til at række ud til kunder og potentielle kunder
- har gennemført en Akademiuddannelse i Finansiel Rådgivning eller tilsvarende, så du har et solidt fundament i finansielle rådgivningsprincipper
- har erfaring med kreditpolitik, boligfinansiering, investering, pension og forsikring.
Vi vil være landets bedste arbejdsplads…
… og det er ikke bare tomme ord. Som medarbejder i Arbejdernes Landsbank får du plads til både dit arbejde og dit privatliv med mulighed for fleksible arbejdstider og evt. hjemmearbejde. Vi prioriterer din udvikling og tilbyder løbende kompetenceudvikling samt karrieremuligheder. Det kan du læse mere om her.
Vi tilbyder også en række medarbejdergoder som sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg, 6. ferieuge, 5 omsorgsdage og meget mere, som vi glæder os til at fortælle dig om.
Er du klar til at blive go-to person for dine kunder?
Vi vil løbende gennemgå ansøgninger og håber derfor, at vi hører fra dig snarest muligt. For at sikre en fair rekrutteringsproces, bedes du undlade at vedhæfte billede og oplysning om alder.
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Privatkundedirektør i AL2/Stjernepladsen Jacob Bertelsen på tlf. 3848 3935 eller Privatkundechef i Åbyhøj Glenn Vestergaard på tlf. 3848 4188.
Ansøgningsfristen er den 20. marts 2025.
Del på:
Region:
- Region Midtjylland
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
20-03-2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: