Få opslag som dette inden alle andre

Driftsvagt til kontrolcenter

Evida



Kan du holde hovedet koldt i tilspidsede situationer? Og har du lyst til en uforudsigelig og spændende hverdag med engagerede kollegaer, tekniske opgaver og et højt aktivitetsniveau i hjertet af Danmarks kritiske infrastruktur? Så har vi jobbet til dig i Evidas moderne kontrolcenter i Viborg. Vi søger en driftsvagt til driftsovervågning og beredskabsopgaver i 365/24/7 i 3-holdsskift.

I det moderne kontrolcenter har vi et af Danmarks største overvågningssystemer, der overvåger det nationale gasfordelings- og distributionsnet, en række biogas-modtagestationer og kompressorstationer.

Om jobbet
Din rolle bliver, blandt andet at overvåge og analysere det generelle drifts- og sikkerhedstekniske niveau på Evidas anlæg, ligesom du vil agere teknisk faglig back-up til vvs-installatører og Evidas driftsteknikere, som udfører drifts- og vedligeholdelsesopgaver. Til overvågning af infrastrukturen anvender vi ABB’s 800xA–SCADA, som du vil blive oplært grundigt i.

Alle dage året rundt står vi til rådighed for vores ca. 325.000 gasforbrugere, når det drejer sig om sikkerhed og stabil drift. Vi modtager dagligt henvendelser fra forbrugere, vvs-installatører, entreprenører og politi/brandvæsen i forbindelse med fx overgravninger af gasledninger og gaslugt.

Kontrolcenteret er døgnbemandet, og vi arbejder i et fast vagtrul, som også indeholder en tilkaldeordning. Så når du er på tilkaldt, må du forvente at kunne blive kaldt på arbejde med forholdsvis kort varsel. Inden for normal arbejdstid er der 3 driftsvagter på arbejde, og uden for normal arbejdstid er der 1 driftsvagt på arbejde. Der er mulighed for at varetage udvalgte vagter hjemmefra.

Om dig
Vi forventer, at du har en relevant teknisk uddannelse (maskinmester eller lignende). Du kan være nyuddannet eller have erfaring fra tidligere ansættelser. Derudover lægger vi vægt på, at du

kan tænke klart og prioritere i uventede og pressede situationer, og har overskud til at finde de rigtige løsninger – både internt i organisationen og over for forbrugere og samarbejdspartnere.

Du har gode kommunikative evner, som gør dig i stand til at forklare tekniske spørgsmål og systemer til folk med og uden teknisk indsigt. Du interesserer dig for it og har evnen til at overskue flere tekniske systemer samtidig. Og så kan du undre dig og udfordre eksisterende metoder og modeller, der kan modernisere og effektivisere vores måde at gøre tingene på og bidrage til den fortsatte digitalisering af vores forretning.

Du bliver del af et fagligt stærkt team, hvor vi løfter i flok og finder løsninger sammen på en sjov og spændende arbejdsplads.

Vi tilbyder et udfordrende job med ansættelse hurtigst muligt. Vi tilbyder løn, der afspejler dine kvalifikationer og erfaring. Herudover tilbyder vi en række personalegoder.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Beredskabschef, Mal Nygaard på [email protected], hvis du vil vide mere om stillingen.

Send os din ansøgning og cv senest søndag d. 2. marts 2025. Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 10.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Net Remote

Ansøgningsfrist: 02 March 2025

Placering: Vognmagervej 14, 8800 Viborg, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Evida



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.03.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Evida

Hovedkontor: Strevelinsvej 28, 7000 Fredericia

Vi distribuerer gas til mere end 400.000 danske hjem og virksomheder.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2742661//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.