Få opslag som dette inden alle andre

Videnskabelig assistent (tidsbegrænset)

Nationalmuseet



Nu er der mulighed for at blive en del af et spændende og tværfagligt forskningsprojekt, hvor du kommer til at spille en vigtig rolle i tilrettelæggelsen af et meget bredt og højt kvalificeret forskernetværk. Vi har brug for en dygtig koordinator og videnskabelig assistent i det ledende forskerteam i en tidsbegrænset stilling i enheden Oldtid, Middelalder og Renæssance. Enheden er en del af afdelingen Forskning og Kulturarv på Nationalmuseet i København. Den videnskabelige assistent skal samarbejde med det internationale forskningsteam med aktører fra Danmark, Grækenland, Tyrkiet, Bulgarien, Østrig, England og Italien, som deltager i ERC-projektet ”FROM STONE TO HOME – polished stone tool biographies and their social and economic impact in the Aegean Neolithic”.

Arbejdsområde
Stillingsindholdet vil primært være præget af at assistere lederen af det internationale forskningsteam i ERC-projektet med at koordinere fremtidige workshops, feltarbejde samt diverse forespørgsler og tilladelser. Desuden vil opgaverne omfatte en række dokumentations-, registrerings- redaktions- og formidlingsopgaver, herunder særligt opgaver med relation til oldsager fra den ægæiske stenalder. Der må i øvrigt forventes ad hoc-opgaver, hvor der indgår opbygninger og registreringer i databaser og hjemmesider samt GIS-registreringer. Derudover vil der i forbindelse med deltagelsen i projektets workshops og feltarbejde være nogen rejseaktivitet.

Arbejdsopgaverne vil primært være:

  • Koordinering og deltagelse i workshops og feltarbejde i det østlige middelhavsområde
  • Forespørgsler om studie- og publiceringstilladelser til diverse museer og aktører
  • Opbygning og opdateringer af databaser og hjemmeside
  • Redaktionelle, grafiske og visuelle opgaver i forbindelse med diverse publiceringer
  • GIS-registreringer, fotos og dokumentation af oldsager fra den ægæiske stenalder

Kvalifikationer
Ansættelsen kræver en kandidatgrad i arkæologi eller lignende. Opgaverne er varierede og kræver, at medarbejderen er god til at håndtere tidspres og holde flere bolde i luften samtidigt, samt er en effektiv kommunikator. Der vil desuden blive lagt vægt på:

  • Erfaringer fra deltagelse i internationale forskningsprojekter
  • Samarbejdsevner, kommunikation og redaktionelle opgaver fra projektarbejde
  • Kendskab til arkæologisk feltarbejde, registrering, dokumentation og rapportering
  • Viden om museumsverdenen, kulturarv og administrativ praksis
  • Interesse i databasestrukturer samt udvikling og opdateringer af hjemmesider
  • Indgående erfaringer med GIS og visualisering af arkæologiske data og genstande
  • Lyst til at udvikle grafiske output i forbindelse med diverse publiceringer

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst for akademikere i staten og bekendtgørelse af 30. oktober 2015 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker, museer m.v. under Kulturministeriet.

Stillingen er tidsbegrænset til 36 måneder fra ansættelsens start og ønskes besat pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter.

Ansøgernes faglige kvalifikationer vil blive bedømt af et (internt) fagkyndigt bedømmelsesudvalg.

Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en straffeattest til privat brug inden ansættelsen.

Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt vores medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningen skal være vedlagt et curriculum vitae, eksamensbeviser og en publikationsliste, som ansøgeren ønsker inddraget i bedømmelsen og skal sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på vores hjemmeside www.natmus.dk/job ogskal være museet i hænde senest
tirsdag den 18. februar 2025.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 9.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos forskningschef Michael Andersen, tlf. 41 20 61 10; e-mail: [email protected] eller hos seniorforsker Lasse Vilien Sørensen, tlf. 41 20 61 64; e-mail: [email protected]

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

Afdeling: Frederiksholms Kanal 12 1220 København

Lokation: København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nationalmuseet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nationalmuseet

Hovedkontor: Ny Vestergade 10, 1471 København K

Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie. Det er Nationalmuseets ønske at gøre sine rige samlinger stadig mere tilgængelige, således at de danner et inspirerende udgangspunkt for forskning, undervisning, forståelse og tolkning af kulturhistorien.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2742783//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.