Få opslag som dette inden alle andre

Specialområde Autisme søger dygtig og udviklingsorienteret Socialfaglig Koordinator til Botilbuddet Hinge

Region Midtjylland



Vil du være med til at skabe de bedste rammer for udvikling og trivsel? Er du klar til at gøre en forskel i hverdagen for voksne med autisme og støtte et fagligt stærkt fællesskab?Hos Botilbuddet Hinge søger vi en engageret og faglig stærk Socialfaglig Koordinator, som brænder for at skabe de bedste rammer for udvikling, trivsel og forandring. Her arbejder vi tæt sammen med borgerne for at tilbyde et specialiseret og særligt tilrettelagt pædagogisk miljø, hvor borgernes individuelle behov og potentiale er i centrum. Hvis du arbejder struktureret og metodisk, har lyst til at arbejde med voksne med autisme og samtidig være en del af et stærkt og reflekterende fællesskab, så kunne dette være din nye arbejdsplads!

Hinge er et tilbud til 16 borgere, som bor i nye fritliggende AT-home boliger, der ligger i den skønneste natur. AT- home boligerne er særligt udviklet til målgruppen og giver mulighed for både at skærme og indbyde til fællesskab ud fra den enkeltes forudsætninger og ønsker.

Vores målgruppe er voksne med autisme, der er normalt til højt begavet og har indgribende udfordringer i form af psykiatriske diagnoser, problemskabende/selvskadende adfærd og/eller rusmiddelproblematikker. Borgerne kan være i risiko for og/eller have en retslig foranstaltning, som kan udmønte sig i en dom til psykiatrisk behandling, hvorfor der aktivt arbejdes med personalets sikkerhed.

Du bliver en del af en ambitiøs afdeling, som arbejder ud fra Specialområde Autismes fælles faglige fundament, hvor målet er at sikre en systematisk, metodisk og fagligt begrundet praksis, som altid sætter borgeren i centrum. Vi lægger vægt på, at der er fokus på det aktive medborgerskab, da vi mener, det har afgørende betydning for udvikling og trivsel hos borgerne. Vores kerneopgave er, at tilbyde og videreudvikle de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme.

Du understøtter den faglige praksis gennem løbende facilitering og kvalitetssikring af viden, faglige tilgange og metoder og vores borgerindsatser. Det er naturligt for dig at være nysgerrig på andres perspektiver. Gennem din stærke faglighed og involverende tilgang skaber du følgeskab til de opgaver og processer, du varetager. Du har mod på at afprøve nye initiativer og sikre en grundig evaluering af de tiltag, der sættes i værk.

Du understøtter Specialområde Autismes Faglige Fundament og vision ved at gå forrest som en god rollemodel og kulturbærer, og du tør udfordre og understøtte kollegaer samt at stille spørgsmål omkring faglige og pædagogiske prioriteringer.

Du kan læse meget mere om os lige her www.sau.rm.dk

I samarbejde med tilbudsleder og afdelingsleder tager du blandt andet ansvar for at

  • Effektmåle og udarbejde udviklingsplaner, mål og delmål på alle borgere.
  • Sikre at konceptet for systematisk dokumentation overholdes og opdateres.
  • Koordinere med konsulenter i Kvalitet og Sundhed vedrørende faglige processer.
  • Implementere viden og tiltag i den borgerrettede indsats.
  • Fastholde og videreudvikle et stærkt fagligt miljø ved at stille dig til rådighed som sparringspartner og være vedholdende på en refleksiv praksis.
  • Du får en central rolle i at sikre et refleksivt og udviklingsorienteret arbejdsfællesskab, hvor alle kollegaer har fokus på at skabe de bedste forhold for borgerne.
  • Som Socialfaglig Koordinator har du ingen ledelsesfunktion.

Blandt dine opgaver er at

  • Introducere nyt personale til retningslinjer, instrukser, dokumentationsarbejde og magtanvendelser.
  • Sikre oprettelse, løbende revidering af retningslinjer, instruks og supplerende dokumenter vedr. den socialfaglige indsats og magtanvendelser.
  • Sikre implementering af retningslinjer, instrukser og supplerende dokumenter samt at sikre, at konceptet for systematisk dokumentation overholdes og opdateres.
  • Deltage i Socialfaglige Koordinator-netværksmøder på tværs af Specialområde Autisme.
  • Understøtte afdelingen i forebyggelse af magt og dermed også skjult magt.
  • Tilrettelægge og facilitere den obligatoriske kompetenceudvikling og vedligeholdelse af færdigheder for alle medarbejdere.
  • Understøtte medarbejdere i at udfylde hændelsesanalyser, dele viden og indsatser på tværs i afdelingen.
  • Tage ansvar for, at de faglige tilgange og metoder anvendes korrekt og tager afsæt i SAUs faglige fundament.
  • Fastholde og videreudvikle et stærkt fagligt miljø ved at være vedholdende og insisterende på en refleksiv praksis.
  • Formidle og opsøge ny viden løbende.
  • Have fokus på, at der samarbejdes tværfagligt, at sikre sammenhæng og koordinere med Sundhedsfaglige Koordinatorer og Teamkoordinatorer.

Hos os får du

  • En attraktiv arbejdsplads, hvor vi med plads til idégenerering, kreativitet og faglig sparring, skaber de bedste betingelser for både borgere og kollegaer
  • En arbejdsplads som er optaget af at tillid, nysgerrighed og bevidst reflekterede handlinger kendetegner vores praksis og derved skaber et fagligt bæredygtigt arbejdsfællesskab
  • En kollegagruppe sammensat af forskellige fagprofessioner
  • Autismepilot uddannelsen, som tilbydes alle fastansatte
  • En personalegruppe som arbejder teambaseret og motiveres af flerfaglighed, refleksion, dialog og samarbejde
  • Huskonsulenter (bl.a. psykolog og pædagogiske konsulenter) som er tilknyttet fra Regionens videnscenter (Autismefokus)
  • Systematisk supervision, vejledning og pædagogiske konsulenter på teammøderne
  • Samarbejde med bl.a. retspsykiatrien, kriminalforsorgen og kommuner fra hele landet
  • Grundig onboarding som blandt andet består af introprogram med lokal introduktion og kompetencegivende kurser
  • Tæt samarbejde med Socialfaglig Koordinatorer, som alle er ansat i Specialområde Autisme
  • Mulighed for at blive en del af en proces, hvor vi er i gang med at skabe Danmarks bedste arbejdsplads!

Vi søger dig, der

  • Har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse og gerne en videreuddannelse som kandidat eller lignende samt praktisk erfaring fra arbejdet med målgruppen.
  • Kender eller har lyst til at sætte dig grundigt ind i fælles regionale retningslinjer, socialtilsynets kvalitetsmodel og lokale instrukser relateret til den socialfaglige indsats.
  • Er indstillet på at arbejde med dig selv, reflektere over egne handlinger og skabe bevægelse i egen udvikling.
  • Er udviklingsorienteret, arbejder selvstændigt og er yderst omstillingsparat, har et godt overblik og kan træffe beslutninger – også i pressede situationer.
  • Trives med at arbejde struktureret, systematisk og metodisk.
  • Er fast forankret i din faglighed men ved, at de bedste løsninger finder vi i fællesskab sammen med borgerne og på tværs af fagligheder.
  • Kan kommunikere både skriftligt og mundtlig og ser formidlingsopgaven som en væsentlig del af dit arbejde.
  • Er loyal overfor fælles beslutninger og handler derefter.
  • Udviser handlekraft og kan navigere imellem vilkår og muligheder.
  • Har gejst og ambition på dit fags vegne og er god til at motivere og skabe engagement hos andre.
  • Har blik for de små succeser og er nysgerrigt på jagt efter at lykkes sammen med borgeren og dennes ønsker og drømme for fremtiden – også når det kræver virkelig mange forsøg.
  • Har tålmodighed og fleksibilitet, som hjælper borgerne individuelt med at få hverdagen til at fungere.
  • Er afklaret med fordele og ulemper ved dag, aften og weekendarbejde.
  • Har et gyldigt kørekort og er indstillet på at bruge det i dit arbejde med borgerne.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem din faglige organisation og Region Midtjylland.
Vi bestræber os på at udarbejde en individuel arbejdsplan, som tager udgangspunkt i ansøgers ønsker og behov. Der er som udgangspunkt tale om en fast stilling på 37 timer med skiftende dag/aften arbejdstider samt arbejde hver 4. weekend. Til en start vil du have mellem 20-25 timer til de socialfaglige opgaver, hvor de øvrige timer til være i praksis med borgerne. Til efteråret 2025 vil du have 37 timer til de socialfaglige opgaver, dog fortsat med forventet arbejde hver 4. weekend.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist mandag den 24. februar 2025. Ansættelsessamtaler forventes torsdag 27. februar 2025.
Forventet opstart hurtigst muligt eller senest tirsdag 1. april 2025.

Få mere at vide
Vi giver gerne en kop kaffe – ligesom du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Line Noe Byskov på telefon nr. 51320241. Du kan også ringe til vores hovednummer på 51858543.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: SAU Hinge

Ansøgningsfrist: 24 February 2025

Placering: Tingskrivervej 37A, 8620, Kjellerup, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2742874//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.