Nyuddannet sygeplejerske søges til spændende sengeafsnit
Region Hovedstaden
Vi har netop åbnet to sengepladser og har i den forbindelse øget vores fremmøde i afdelingen. Det er faldet sammen med at vi også har tre skønne kollegaer der er gået på barsel, og vi søger derfor 1-2 sygeplejersker, der har lyst til at blive del af Danmarks – måske – bedste personalegruppe.
Om afdelingen:
Lungemedicinsk sengeafsnit på Hvidovre Hospital er et stort medicinsk afsnit med 30 sengepladser, hvoraf to er semi-intensive og seks er dedikeret til NIV behandling.
Vores patientgruppe spænder bredt, og du vil kunne møde patienter i den akutte kritiske fase, i komplekse kroniske forløb, patienter i cancerudredning, til elektiv drænbehandling eller i deres afsluttende palliative terminale forløb.
Vi er en afdeling med mange muligheder, og vi prioriterer individuel kompetenceudvikling højt, for at imødekomme den enkeltes karriereplan og faglige ambition.
Hver tirsdag og torsdag er der undervisning på afdelingen af vores læger, sygeplejersker eller specialister. Udover dette, er der rig mulighed for at deltage i lokale kursus- og uddannelsesforløb samt temaeftermiddage og udviklingsprojekter.
På afdelingen betyder vores patienttilfredshed meget for både læger og sygeplejersker, og for at opnå dit bedste patientforløb, arbejder vi aktivt med vores tværfaglige samarbejde, og er ret stolte af det arbejdsmiljø det har tilvejebragt. Hos os kan du finde høj trivsel trods en ofte travl hverdag og en afdeling hvor der er psykologisk tryghed og rum til at spørge om hjælp, råd eller få sparring.
Vi søger derfor en kollega der kan genkende sig selv i de værdier vi har beskrevet, og som har lyst til at blive en del af vores afdeling.
Dine kvalifikationer:
Vi søger nyuddannede sygeplejersker der har lyst til at etablere deres fundament som sygeplejerske i et medicinsk afsnit (har du et par års erfaring skal du dog stadig være velkommen til at sende os en ansøgning).
Det vi vægter højest, er at du:
- Er imødekommende, ansvarsbevidst og lærevillig
- Har lyst til at indgå i vores personalegruppe og kan arbejde i et team
- Er nysgerrig på det lungemedicinske speciale
Hvad der ellers skal til for at kunne arbejde selvstændigt som sygeplejerske og føle sig klædt på til at varetage afsnittets patienter og funktioner, skal vi nok sørge for at gøre dig parat til. For os er det vigtigste at du trives i personalegruppen og har interesse for vores speciale.
Ifm. med din ansættelse kan du forvente:
- 1 årigt onboardingforløb med tilknytning til afdelingens mentor
- 4-6 ugers oplæring udenfor normering (planlægges ud fra dine behov og erfaringer)
- 2-3 kursusforløb i løbet af det første år:
- Start i sygeplejen
- Godt på vej i sygeplejen
- Lungemedicinsk specialekursus
- Lokal lønpakke for sygeplejersker med kompetencetillæg når du kan varetage afdelingens NIV funktion og efterfølgende VIS funktion
Praktisk om stillingen:
- 28-37 timer/ugentligt
- Hver 2. eller 3. weekend i 8 timers vagter (12 timers hvis du selv ønsker)
- Start 1. marts eller 1. april
- Blandede vagter med 6-10 vagter på en 6 ugers plan
Vi prioriterer work/life-balance højt, og er bevidste om at der ikke er én formel der passer til alle. Vi arbejder derfor ud fra et princip om fleksibel vagtplanlægning, hvor du selv har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af hvornår du har fri og hvornår du er på arbejde, samt hvilke vagtlag du arbejder i.
Vi kalder løbende til samtale for at finde det bedste match til afdelingen, så tøv ikke med at sende en ansøgning eller kom forbi til en uforpligtende kop kaffe.
Du kan også få et kig ind i vores hverdag via vores instagram ” hvh_lungemedicin_220 ”.
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte vores oversygeplejersker: Irene Borup på mail: [email protected]
Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgningsfrist: 23. marts
Afdeling:
Lokation: Hvidovre Hospital
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: