Få opslag som dette inden alle andre

Partneransvarlig til fagforeningen DM

DM



Kan du arbejde målrettet og strategisk med relationer, salg og loyalitet? Og vil du udvikle samarbejdet med de centrale partnere i DM´s partnerskabsprogram, så vores 80.000 medlemmer får endnu større værdi af deres medlemskab? Så er det dig, der skal søge vores stilling som partneransvarlig i DM.
”Vi har et stort potentiale i at skabe og udvikle vores strategiske partnerskaber, og her kommer du ind billedet. I stillingen får du en stor frihed til at optimere dette område og gøre det til dit eget,” fortæller souschef Nadia Fischer Guld.

DM´s partnerskabsindsats er i stor udvikling, og vi står overfor mange spændende muligheder, som vi har brug for din hjælp til at gribe og følge til dørs.

Som partneransvarlig bliver det din fornemmeste opgave at opbygge og vedligeholde et samarbejde med vores centrale partnere og sikre, at vi sammen skaber værdi for både partnere og DM´s medlemmer.

Vi forventer, at du er selvkørende, men der vil også være rig mulighed for sparring og koordinering med teamet i Kommunikation og marketing.

Dine opgaver: Udvikling af partnerskaber, kampagneplanlægning og rapportering
”Det er dig, som skal være med til at tænke de store tanker, planlægge markedsføringsindsatser og skabe de stærke relationer. Den daglige eksekvering, er der kollegaer, som hjælper med, så du kan have dit fokus på de mere strategiske initiativer,” siger Nadia.

Som partneransvarlig er det dit ansvar at udvikle samarbejdet med vores centrale partnere og arbejde strategisk med vores partnerportefølje.

Dine opgaver vil bl.a. bestå i, at:

  • være ansvarlig for at udvikle nye og eksisterende partnerskaber, så de skaber værdi for medlemmer, partnere og DM.
  • videreudvikling af de strategiske partnerskaber, som forsikrings- og bankfordele.
  • sikre løbende udvikling af værditilbuddet sammen med fordelspartnere.
  • sikre et godt internt stakeholdermanagement, samt kommunikation i DM om kontante fordele, så alle afdelinger kender til fordelene og kan rådgive om, hvilke kontante fordele medlemmerne har adgang til gennem deres medlemskab hos DM.
  • løbende måling af hvor mange af DM´s medlemmer, der anvender de kontante fordele, herunder evaluering af effekten på loyalitet.

Om dig
”Du skal have de langsigtede briller på, når du går til opgaven. Det er naturligvis vigtigt, at du er stærk til at opbygge relationer, og at du er målorienteret. Troværdighed og tillid er værdier, som også skal være helt centrale for dig,” afslutter Nadia.

Vi forestiller os, at du:

  • har stor indsigt i at drive salg og loyalitet gennem partnerskaber.
  • har gode forhandlingsevner med forståelse for partnerens behov.
  • har forståelse for IT-systemer, økonomi jura til at understøtte partnersamarbejdet.
  • arbejder analytisk og systematisk, og at du kan fortolke data og forecasting.
  • er tillidsvækkende, troværdig og har fokus på partnerrelationen.
  • er god til at kommunikere både eksternt og internt med stor gennemslagskraft, men opmærksom på at sikre det gode samarbejde.

Vi tilbyder
Hos DM får du gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i et job med udfordrende og meget varierende arbejdsopgaver. Du får mulighed for at indgå i et team, der arbejder fokuseret med opgaverne og for at deltage i tværgående projekter. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger.

Stillingen er på 37 timer pr. uge og ønskes besat hurtigst muligt. Aflønningen sker efter intern overenskomst.

Du ansættes i Kommunikation og marketing med reference til souschef Nadia Fischer Guld.

Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesforhold efter intern AC-overenskomst.

Vil du vide mere om stillingen,…
… er du velkommen til at kontakte souschef for Kommunikations- og Marketingafdelingen Nadia Fischer Guld på [email protected].

Vil du vide mere om forholdene som ansat i DM, kan du kontakte tillidsrepræsentant Annette Schmidt Højby på telefon 38 15 67 27 eller [email protected].

Ansøgning
Send din ansøgning og CV til os på nedenstående link senest den 16 februar.

Vi kalder løbende til samtaler, og de sidste samtaler vil blive afholdt onsdag d. 19. februar og mandag d. 24. februar.

DM opfatter mangfoldighed som et aktiv. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, funktionsnedsættelse, religion eller alder.

For at være med til at sikre en retfærdig rekrutteringsproces og minimere bias, bedes du undlade at tilføje et billede i dit CV eller ansøgning. Vi vil også bede dig om ikke at notere din alder eller fødselsdato.

Om DM
DM er en fagforening med mere end 80.000 medlemmer på det akademiske arbejdsmarked. DM arbejder for et samfund, der muliggør et bæredygtigt arbejdsliv, og for at sikre de bedste løn- og arbejdsvilkår og et stærkt fagligt handlerum for medlemmerne.

Afdeling: Kommunikation og marketing

Ansøgningsfrist: 16 February 2025

Placering: Peter Bangs Vej, 30, 2000, Frederiksberg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DM



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DM

Hovedkontor: Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg

DM er en fagforening, der sammen med over 75.000 medlemmer former fremtiden for det akademiske arbejdsmarked. Vi arbejder for, at vores medlemmer kan skabe et meningsfuldt arbejdsliv med plads til både karriere og privatliv. Og vi tror på, at forandringer er noget, vi opnår i fællesskab.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2743225//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.