Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til loyalitetsskabelse blandt studerende og nyuddannede i fagforeningen DM - barselsvikariat

DM



Vil du bidrage til, at DM er den mest relevante forening for vores studerende og nyuddannede medlemmer? Ønsker du gode kolleger, gode rammevilkår og ansvar for en meningsfuld opgaveportefølje? I DM udvikler vi hele tiden vores indsatser, så de tilpasser sig vores medlemsskares forventninger og arbejdsmarkedet. Hvis du kan gøre det for vores yngre medlemmer, så er det måske dig, vi leder efter.
"I den her stilling får du rig mulighed for at teste dine projektledelsesevner, særligt ift. at sikre vores fælles mål. Det sjovt, fordi du bidrager til at løse en essentiel udfordring, som virkelig kan gøre en forskel – og fordi du får lov at gøre det sammen med dygtige og engagerede kolleger,” fortæller konsulent Line Funch Pedersen, der nu går på barsel.

Som konsulent hos os vil du indgå i vores ungeindsats- og team, der har som hovedopgave at sikre, at vi er relevante for vores studerende og nyuddannede medlemmer. Det gør vi ved at undersøge, evaluere og udvikle vores tilbud og indsatser. I DM har vi stor tilgang af studerende, og derfor er vigtigt at sørge for, at vores tilbud for studerende og nyuddannede rammer ind i deres behov, så de ønsker at være medlemmer af DM gennem hele deres arbejdsliv.

Opgaverne

  • Overblik og indsamling af viden om studerende og nyuddannedes behov for og forventninger til DM
  • Udvikling og gentænkning af tilbud og indsatser til DM’s unge medlemmer
  • Implementering af ny loyalitetsindsats
  • Ansvar for det organisatoriske tværgående loyalitetsarbejde
  • Koordinering og udvikling af arrangementer for studerende og nyuddannede
  • Ansvar for opgaver til, og samarbejde med, vores juniorkonsulent og praktikant

Dine kvalifikationer
Du bliver en del af vores ungeindsats, som består af to konsulenter, en juniorkonsulent og en praktikant. Det er en fordel, hvis du har følgende kvalifikationer:

  • Indblik i - og forståelse for - de studerende og nyuddannedes ønsker, behov og udfordringer i studietiden og i de første år på arbejdsmarkedet
  • Erfaring med projektledelse og koordinering
  • Erfaring med facilitering af workshops, event eller netværk
  • En god forretningsforståelse og erfaring med kvalificering af indsatser ved hjælp af målsætninger og afrapportering
  • En relevant akademisk uddannelse

Vil du vide mere om stillingen,…

… er du velkommen til at kontakte konsulent Line Funch Pedersen, på [email protected] mhp. at aftale et tidspunkt, hvor I kan ringe sammen.

Vil du vide mere om forholdene som ansat i DM, kan du kontakte AC-tillidsrepræsentant Jan Gloggengieser Dam på tlf. 3913 1067/mail: [email protected]

DM tilbyder
Hos DM får du gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i et job med udfordrende og varierede arbejdsopgaver. Du kommer til at indgå i et mindre team i en dynamisk afdeling, der arbejder med arrangementer, indsatser og netværk, som understøtter medlemmernes arbejdsliv.

Stillingen er et tidsbegrænset barselsvikariat 10 måneder på 37 timer om ugen og ønskes besat 1. april 2025.

Aflønning sker efter intern overenskomst. Du ansættes i afdelingen Indsatser og Arrangementer med reference til afdelingsleder Mikkel Balslev.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til os på nedenstående link senest d.12. februar.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag d.18. februar og fredag d.21 februar.

Om DM
DM er en fagforening, der sammen med over 80.000 medlemmer former fremtiden for det akademiske arbejdsmarked. Vi arbejder for, at vores medlemmer kan skabe et meningsfuldt arbejdsliv med plads til både karriere og privatliv. Og vi tror på, at forandringer er noget, vi opnår i fællesskab.

Afdeling: Indsatser og arrangementer

Ansøgningsfrist: 12 February 2025

Placering: Peter Bangs Vej, 30, 2000, Frederiksberg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DM



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DM

Hovedkontor: Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg

DM er en fagforening, der sammen med over 75.000 medlemmer former fremtiden for det akademiske arbejdsmarked. Vi arbejder for, at vores medlemmer kan skabe et meningsfuldt arbejdsliv med plads til både karriere og privatliv. Og vi tror på, at forandringer er noget, vi opnår i fællesskab.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2743227//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.