Få opslag som dette inden alle andre

Juniorspecalist til Strategi og Analyse

Jyske Bank



Er du en engageret studerende med evne til at spotte og løse strategiske opgaver? Har du mulighed for opstart i april 2025? Så har vi jobbet til dig!

Jobbet
Vi er et ungt team, der udarbejder analyser og præsentationer til Jyske Banks erhvervspartnere i hele landet. Analyserne omfatter virksomheder i forskellige brancher og størrelser, og bruges til at evaluere dem på deres kommercielle og finansielle strategi.

Helt konkret laver vi følgende i vores hverdag:

  • Udarbejder strategiske analyser på virksomheder ved at undersøge deres forretningsmodel, nøgletal og konkurrenter samt hvordan trends som bæredygtighed eller forsyningskædeudfordringer ændrer markedsvilkårene.
  • Udarbejder kreative slides med baggrund i analyserne og storytelling.
  • Mundtligt overleverer analyserne til erhvervspartnere, så de kan bruges på kundemøder.

Teamet og afdelingen
Vores team ”Strategi & Analyse” er en del af afdelingen ”Strategi, Salg & Kundefokus”. Afdelingen er en central del af Jyske Bank Erhverv, og understøtter den forretnings- og kompetencemæssige udvikling.

Dagligdagen i teamet består af ovenstående opgaver samt hyppig sparring med hinanden og afdelingens strategikonsulenter. Desuden har vi månedlige 1-on-1 sessioner, hvor netop din udvikling er i fokus, ligesom vi prioriterer det sociale aspekt af en arbejdsplads. Du vil således få stor mulighed for at forme hverdagen, kulturen og din udvikling.

Hvad får du så med?
Igennem en masse praktisk casearbejde, får du mulighed for at omsætte din teori til konkrete analyser. Det betyder helt konkret, at dine nuværende færdigheder bliver udvidet med følgende:

  • En dyb forretningsforståelse og indsigt i mange forskellige brancher og virksomhedstyper.
  • Tydelig forståelse af samspillet mellem den kommercielle strategi og virksomhedens finansielle position.
  • En masse træning i, hvordan du klart og tydeligt kommunikerer dit budskab.

Du vil altså få en masse værktøjer, som kan givet et karriereboost – særligt hvis du ønsker at vokse indenfor konsulentbranchen eller den finansielle sektor.

Din profil
Vi ser gerne, at du kan genkende dig selv i flere af disse punkter:

  • Er dygtig og kreativ i problemløsning med gode analytiske evner.
  • Gode kommunikative evner.
  • Er en holdspiller med stor arbejdsglæde, som trives i et innovativt miljø med meget ansvar.
  • Er på 4.-8.semester af HA/BscB, cand.merc., økonomi eller en anden relevant uddannelse.
  • Kan arbejde 15-20 timer ugentligt fordelt på to hele arbejdsdage: Én på hovedkontoret i Silkeborg og en i Aarhus. Der er fleksibilitet i ferie- og eksamensperioder.

Ansøgning
Lyder det som noget for dig, så tøv ikke med at sende dit CV, en ansøgning, hvor du understreger, hvorfor du søger netop denne stilling samt dine foreløbige eksamensresultater.

Vi oplever mangfoldighed som en styrke i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.

Ansøgningsfristen er den 2. marts 2025. Der bliver indkaldt til samtaler løbende.

Opstart er i uge 14, hvor du over fire sammenhængende dage, vil blive klædt godt på til arbejdet via et intensivt onboarding-forløb.

Teamleder Emil Eriksen og Cecilie Vestergaard vil tage sig af din ansøgning. Hvis du har spørgsmål til stillingen så kontakt Emil Eriksen på +45 61465646 eller [email protected] eller Cecilie Vestergaard på +45 20183142 eller [email protected].

Afdeling: Vestergade 8-16 8600 Silkeborg

Lokation: Silkeborg og Aarhus

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Jyske Bank



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Jyske Bank

Hovedkontor: Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg

Jyske Bank er en anderledes og uhøjtidelig arbejdsplads - du får kompetente kolleger, stort ansvar og muligheden for at skabe en spændende karriere

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2743490//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.