Få opslag som dette inden alle andre

Uddannelseskonsulenter søges til Aktivitetsparate Unge under 30 år, Ungecenter Uddannelse og Aktivitet

Aarhus Kommune



Vil du gøre en forskel for unge i Aarhus Kommune og hjælpe dem nærmere arbejdsmarkedet? Og vil du have søde kolleger, som altid står klar med hjælp og sparring?
Da to af vores medarbejdere har søgt nye udfordringer internt, har vi en fast stilling samt et års vikariat ledigt pr. 01.04.2025 eller efter aftale.

Du vil blive en del af en afdeling med fagligt dygtige og engagerede uddannelses- og virksomhedskonsulenter. Vi arbejder hver dag for at hjælpe unge i kommunen nærmere uddannelse eller job. Vi holder til på Kalkværksvej i hjertet af Aarhus, hvor vi arbejder med den beskæftigelsesrettede indsats for unge, der har udfordringer udover ledighed, og som har behov for en helhedsorienteret indsats. Det kunne fx være unge med diagnoser, som tidligere eller i kombination med, har haft udfordringer med skolen, familien, eller været på kant med loven.

Om jobbet:
Du fungerer som koordinerende sagsbehandler for den unge. Det inkluderer at etablere tilbud og indsatser og løbende udarbejde uddannelses- eller jobplaner. Du vil typisk skulle samarbejde og koordinere med fx virksomhedskonsulenter, uddannelsesinstitutioner, psykiatrien, opholdssteder og andre relevante samarbejdspartnere. Overordnet har du fokus på at skabe en god individuel plan for den enkelte, hvor du kan trække på din kreativitet og fleksibilitet i opgaveløsning. Det hele foregår i samarbejde med vores mange gode samarbejdspartnere – både i vores eget center, regionen og i virksomhederne.

Din profil:
Du er sandsynligvis uddannet socialrådgiver eller har en lignende baggrund inden for et relevant område. Du er god i mødet med unge mennesker og har fokus på at inddrage og involvere de unge og høre om deres ønsker for fremtiden. Du er ikke bange for den svære samtale, og er god i mødet med udsatte unge. Inddragelse og involvering falder dig naturligt, også når der skal opmuntres og motiveres. Du har fokus på fremdrift, og lyst til at udvikle praksis i samarbejde med dine kolleger

Det er derudover vigtigt, at du ikke er bange for at begå fejl i forsøget på at gøre tingene anderledes. Vi håber, at du kan være med til nytænke og udvikle vores praksis på området.

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder
I Unge Job og Uddannelse får du en unik mulighed for at gøre en forskel for unge på deres vej ind på arbejdsmarkedet. Vi arbejder tillidsbaseret med troen på hinanden og de unge, og du skal have lyst til løbende at udvikle dig og lære nyt i en afdeling, hvor der er stort fokus på videndeling. Vi er åbne og ærlige, også når opgaverne kan være svære, og vi handler ud fra et tillidsbaseret mindset, hvor troen på hinanden og især de unge er afgørende. Alle medarbejdere hos os tilbydes supervision og flekstidsordning.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokale aftaler mellem HK/DS og KL. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: Fuldtid

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Sofie Dyhr Lycke på telefon +4541873088 eller Lene Harkes på telefon +4520264098.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 19-02-2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25-02-2025

Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

19-02-2025

Afdeling: UUA Aktivitetsparate unge 1

Ansøgningsfrist: 19 February 2025

Placering: Kalkværksvej 40, 8000, Aarhus C, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Hovedkontor: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2743686//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.