Specialpædagogisk team søger socialpædagog til 37 timers fast stilling per 1 april
Aarhus Kommune
Om jobbet:
Vi bestræber os på at møde borgerne med ordentlighed, ydmyghed, nysgerrighed og faglighed. Vi tror på, at alle mennesker har potentiale til at leve selvstændige og meningsfulde liv, og vores primære opgave er at understøtte, at det potentiale indfries. Det tror vi på sker igennem en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang, hvor vi vægter borgerens indefra-perspektiv og vores faglige tilgange højt.
Specialpædagogisk team leverer fleksibel mestringsvejledning, pædagogisk støtte- og rådgivning til voksne med udviklingshæmningshæmning, autisme, hjerneskade kombineret med fx psykiatri, spiseforstyrrelser og. evt. forbrug af rusmidler. Støtten kan have midlertidig eller varig karakter til borgere som ønsker at bo i egen bolig trods omfattende funktionsnedsættelse. Formålet med støtten er, at borgeren løbende opnår en så selvstændig tilværelse som muligt og styrker borgerens handlekraft.
Støtten kan være af udviklende, støttende eller af kompenserende karakter.
Mestringsvejledningen har fokus på bl.a. støtte til:
- Udvikling og vedligeholdelse af færdigheder
- At skabe overblik og struktur i hverdagen
- At benytte E- boks, NEM-ID og andre digitale adgange til private eller offentlige instanser
- Ledsagelse til læge, fysioterapeut og offentlige instanser
- Bustræning
- At skabe relationer og hjælpe med adgange til de almene fællesskaber eller ud i beskæftigelse.
Vi har fleksible arbejdstider og der må forventes opgaver i tidsrummet ml. Kl. 8-22 alle ugens dage.
Din profil:
Vi søger en kollega:
- der er fagligt funderet og et alsidigt menneske med en bred faglig profil, fx. med erfaring med neuropædagogik eller autisme-pædagogik.
- der har erfaring med specialpædagogisk praksis, f.eks. fra et lignende område.
- der har erfaring med komplekse sager både borgernært og i tværfagligt samarbejde
- der har erfaring med samarbejde med eksterne aktører og pårørende
- der trives med en omskiftelig hverdag, med mulighed for at bruge dit faglige råderum.
- der har erfaring med og forståelse for vigtigheden i at arbejde med bestillinger fra myndighed og delmål i borgerens plan
- det er et plus hvis du har interesse eller kendskab til brugen af velfærdsteknologi.
- der har interesse for og gerne erfaring med medskabelse af det gode arbejdsmiljø og fællesskabet
- der evner at sætte din faglighed i spil og kan både selvstændigt og i plenum reflektere, over de veje vi går, og ændre kurs, hvis det vi gør, ikke virker.
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder:
- Høj grad af selvtilrettelæggelse og indflydelse på arbejdsopgaver
- Et lille team, som sætter faglighed og samarbejde højt.
- Adgang til supervision og intern sparring
- Et team, der er i gang med at samle sig på ny, så du får mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vores kultur skal være og hvordan vores værdisæt skal se ud.
- En kultur hvor læring er i højsædet og hvor du gerne må tænke ud af boksen.
- En arbejdsplads, hvor der er tillid og åbenhed ml. ledelse og medarbejdere.
- Et team, hvor der er stor lyst til at lære nyt, og hvor du får mulighed for at lære og lære fra dig.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Hvis du vil vide mere:
Afd. Leder Jonas Skovvang Borg kan kontaktes mandag-fredag i uge 7 på tlf. 45 23 38 03 36
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: onsdag 19 februar 2025
Samtaler afholdes mandag 24 februar, tidsrummet kl. 9-16.
Om os
Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse yder hjælp til kommunens borgere på social- og beskæftigelsesområdet. Området er delt op i to forvaltninger og en fælles stab. Magistratsafdelingen beskæftiger omkring 4.000 medarbejdere.
Beskæftigelsesforvaltningen er ansvarlig for tilbud til borgere, der står uden for eller er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet være kontanthjælpsmodtagere, revalidender, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere samt nyankomne flygtninge og indvandrere.
Socialforvaltningen er ansvarlig for kommunens tilbud til personer med handicap, sindslidende, misbrugere og udstødte samt udsatte børn og unge.
Center for Socialpædagogiske tilbud til Voksne (CSV) rummer tilbud til borgere med forskellige grader af udviklingshæmning i kombination aldrig, psykiatri og hjerneskade. Vi står på vores faglige udviklingsplan, Borgeren ved Roret og Det Fælles Faglige Fundament i Voksne, Job og Handicap. Vi ser altid mennesket før handicappet, og vi arbejder ud fra en dialektisk handicapforståelse, hvor handicappet altid ses i en kontekst, og udvikling som noget der sker i sociale sammenhænge, ofte i ryk og afhængigt af livsfaser.
Vores indsatser har altid borgerens livsmestring som udgangspunkt ud fra tilgangen om, at alle kan lære og udvikle sig, og at vi skal støtte gennem målrettede og virksomme metoder, herunder ASK, KRAP, LA2(U) og Åben Dialog. Vi indgår altid i et ligeværdigt samarbejde med borgerne, og har fokus på deres håb, ønsker og drømme, og det tilstræbte indefra-perspektiv.
Borgerens ønsker, håb og drømme er også afgørende i ansættelse af nyt personale, og de er en tydelig og vigtig stemme ind i ansættelsesprocessen – både før, under og efter.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: CSV Specialpædagogisk Bostøtte
Ansøgningsfrist: 19 February 2025
Placering: Katrinebjergvej 81, st., 8200, Aarhus N, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: