Studieadministrativ medarbejder
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Da en af vores kolleger går på efterløn, søger vi en dygtig og struktureret studieadministrativ medarbejder til vores studieadministration for Sundhedsuddannelserne ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Vi tilbyder et spændende job i en dynamisk organisation, hvor de studerende og uddannelserne er i fokus. Vi har en god kollegagruppe og et uformelt arbejdsmiljø med plads til humor og grin.
Du skal kunne håndtere de mange forskelligartede og til tider komplekse opgaver, som ligger i det studieadministrative arbejde. Vi har digitale løsninger, som understøtter vores arbejde. Det er vigtigt, at du trives godt med teamsamarbejde, men også kan arbejde selvstændigt og strukturere din tid efter opgaven.
Jobbet som studieadministrativ medarbejder
Stillingen er forankret i vores fælles skemateam, hvor vi håndterer skemalægning for professionsuddannelserne inden for områderne Pædagogik og Samfund og Sundhed. Du vil beskæftige dig med skemalægning for Sundhed, men øvrige opgaver vil også indgå - eksempelvis eksamensplanlægning.
Du vil få ansvaret for skemalægning af undervisning på en række sundhedsuddannelser i tæt samarbejde med uddannelsernes ledelse og koordinatorer. I opgaven indgår blandt andet:
- Forberedende samarbejde med uddannelserne, bl.a. om ønsker og behov til det kommende semesters skema
- Lægning af skemaer for de to uddannelser i hvert semester
- Sparringspartner for uddannelsernes ledelse og koordinatorer
- Løbende dialog med undervisere
- Kvalitetssikring og evaluering af skemaerne samt håndtering af ændringer til skemaerne
- Indgå i løbende udviklingsarbejde og –projekter i relation til skemalægning og lokaler
Du vil få tjenestested på Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M.
Som skemalægger vil du få en central rolle som samarbejdspartner for uddannelserne på et studieadministrativt område, der er i stort fokus – ikke mindst som følge af en kommende uddannelsesreform. Det er afgørende for os, at vi kan levere de bedste skemaer for både studerende og undervisere, og at vi evner at udnytte vores lokalekapacitet på bedste vis. Dette kræver, at vi som team har et fortrinligt samarbejde – både internt og med vores kolleger på uddannelserne.
Derfor er det også vigtigt, at du i din opgaveløsning har fokus på kvalitetssikring af sagsgange og forretningsprocesser, og det er naturligt for dig at tænke det ind i digital kontekst. Du kan arbejde selvstændigt og har et meget stort overblik, så du kan levere den rette sparring som administrativ partner for de uddannelser, du samarbejder med. Det er vigtigt, at du er serviceminded og trives i en funktion med mange administrative gentagelser.
Du vil få stor indflydelse på din egen arbejdsdag, samtidig med at du arbejder under hensyntagen til givne deadlines. Det er særligt vigtigt, at du selvstændigt kan planlægge din hverdag og er opsøgende i forhold til arbejdsopgaverne – og at du tør sige til, hvis noget kunne være løst på en smartere måde.
Der vil løbende være sparring med de øvrige kolleger i teamet, ligesom vi har en dygtig teamkoordinator for området, som du løbende vil være i dialog med.
Din profil
- Relevant uddannelsesmæssig baggrund - fx. kontoruddannet, men du kan også være professionsbachelor i offentlig administration eller tilsvarende.
- Erfaring med det studieadministrative område og gerne skemalægningsopgaven.
- Stærke digitale kompetencer, da alle vores primære arbejdsopgaver understøttes af digitale løsninger. Det er en fordel (men ikke et krav), hvis du er vant til at arbejde i systemerne TimeEdit og esas, sekundært WiseFlow.
- Gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner på dansk.
- Smilende og serviceminded med stort drive, hvor du som administrativ partner indgår i dialog med relevante uddannelser ift. at sikre brugervenlige og effektive arbejdsgange.
- Vant til at håndtere selvstændig opgaveløsning med mange deadlines, herunder evnen til at prioritere opgaverne og udvise fleksibilitet i forhold til spidsbelastningsperioder.
- Udviklingsorienteret og ikke bange for at byde ind med gode forslag til opgaveløsningen.
Ansættelse
Vi forestiller os, at du starter den 1. april 2025 eller snarest derefter. Din ugentlige arbejdstid vil i gennemsnit være 37 timer pr. uge med flextid. Der vil være oplæring fra kolleger i teamet, ligesom vi har et introduktions- og onboardingprogram for nyansatte.
Du vil blive aflønnet i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten med tilhørende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT.
Der er tale om en fast stilling uden tidsbegrænsning.
Vi løser som udgangspunkt vores opgaver på campus, da vi prioriterer at være til stede og i tæt dialog med vores samarbejdspartnere. Hjemmearbejde er selvfølgelig også muligt i begrænset omfang.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mathias Boeberg på 2159 2054 eller teamkoordinator Lene Bak Isaksen på 6543 4632.
Du kan læse mere om UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og vores uddannelser på www.ucl.dk.
Samtaler afholdes primo uge 9.
Vi opfordrer alle interesserede, uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund og tilhørsforhold, til at søge stillingen.
Ansøgning
Finder du jobbet interessant, bedes du uploade din ansøgning og CV via www.ucl.dk/job senest den 18. februar 2025.
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, som udbyder over 40 fuldtidsuddannelser inden for de pædagogiske og socialfaglige, sundhedsfaglige og teknisk-merkantile områder. Vi tilbyder også efter- og videreuddannelser samt deltager i en bred række af forsknings- og udviklingsprojekter.
Vores strategiske ambition er, at vi - sammen med vores studerende og samarbejdspartnere - vil være et omdrejningspunkt for bæredygtig vækst og velfærd og skabe løsninger, der gør en forskel.
Vi har hovedsæde i Odense på Niels Bohrs Allé, men aktiviteterne er fordelt på syv campusser i Odense, Svendborg, Vejle, Fredericia og Jelling.
Fakta
- 10.500 fuldtidsstuderende fordelt på over 40 uddannelser
- 15.000 årlige kursister fordelt på over 35 akademi- og diplomuddannelser
- 1.400 medarbejdere på UCL
- 800 millioner kr. omsætter UCL for om året
Vi er den syvende største uddannelsesinstitution i Danmark målt på optag, og den tredje største professionshøjskole i Danmark målt på optag.
Ansøgningsfrist:
18. februar 2025
Ansættelse:
1. april 2025
Søg stillingen
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: