Få opslag som dette inden alle andre

Sommerferievikarer til botilbud Danalien - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Brug din sommer på at gøre en forskel, og få værdifuld erfaring på det pædagogiske specialområde!

Er du nysgerrig på arbejdet med borgere med medfødt døvblindhed, eller ved du måske allerede, at det er vores felt, du vil arbejde med? Som sommerferievikar på Danalien (30-32 timer om ugen) får du indsigt i et højt specialiseret område. Du får også kompetencer, der kan styrke din fremtidige karriere.

Hos os får du nemlig en unik mulighed for at tilegne dig specialviden om medfødt døvblindhed, som kan give dig stærke kompetencer inden for det pædagogiske og sociale felt. Vi værdsætter nysgerrighed, dialog og ordentlighed, og vi har et arbejdsmiljø, hvor du kan vokse både fagligt og personligt.

Hvad indebærer jobbet?
Danalien er et §108-botilbud, hvor voksne med medfødt døvblindhed bor. Vi er specialuddannede i at støtte borgerne på alle fronter i deres hverdag, og vi arbejder ud fra den enkeltes behov med fokus på taktil kommunikation og taktil tilgængelighed. Du bliver en del af et topengageret team, der arbejder professionelt for at skabe trivsel og udvikling for borgerne.

Vi tilbyder:

  • Et grundigt introforløb og tæt samarbejde med erfarne kolleger med forskellige fagligheder.
  • Erfaring med specialkommunikation og relationsarbejde i et højt specialiseret felt.
  • Udvikling af dine faglige og personlige kompetencer, som kan bruges i mange pædagogiske sammenhænge.
  • Indblik i hverdagens etiske dilemmaer og mulighed for selvstændige og kreative opgaver.

Vi søger dig, der:

  • Ønsker et meningsfuldt arbejde, der gør en forskel for andre.
  • Har lyst til at arbejde med omsorg, kommunikation og helhedspleje.
  • Er ansvarlig, samarbejdsorienteret og positiv i din tilgang.
  • Kan arbejde selvstændigt og har blik for at støtte borgerne i samspil med det faste personale.
  • Er mødestabil og en god rollemodel.

Om os
Danalien er et botilbud til voksne med funktionsnedsættelsen medfødt døvblindhed. Vi er en af afdelingerne i Botilbud for Voksne med Døvblindhed, som ligger i Området for Kommunikation og Specialpædagogik, Specialsektoren i Region Nordjylland.

Vi fokuserer på døvblindheden som en specifik funktionsnedsættelse. Vi arbejder med taktil tilgængelighed og taktil kommunikation, som er essentielle for, at personer med medfødt døvblindhed skal have mulighed for at begribe både den verden, som omgiver dem, og kommunikationen med personerne omkring dem. Her hos os er det vores fornemmeste opgave at møde borgerne, der hvor de er, og at skabe udvikling og trivsel for den enkelte.

Der bor 15 borgere med medfødt døvblindhed på Danalien, og vi er ca. 35 ansatte.

Læs mere om os her: Botilbud Danalien

Og kom med indenfor i hverdagen hos os og i de andre afdelinger i både Botilbud for Voksne med Døvblindhed samt Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab på (4) Facebook/Døvblindhed og høretab.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Nyholm Rosenkilde på 20 29 16 97 eller [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig.

#sommerferievikar #vikar #døvblindhed #specialområdet #højtspecialiseret #jobispecialsektoren #sammenfinderviudafdet #regionnordjylland

Praktisk information:

  • Periode: Sommeren 2025 (juni, juli og august). OBS! Du starter allerede i løbet af foråret som tilkaldevikar og på den måde oplærer vi dig inden de faste timer hen over sommeren.
  • Arbejdstid: Fortrinsvis aftenvagter.
  • Mulighed for videre ansættelse som tilkaldevikar efter sommeren.
  • Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
  • Løn- og ansættelsesvilkår: Fastlagt efter gældende overenskomst.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Hovedkontor: Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2744110//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.