Uddannet pædagog til Strandvejsskolen og KKFO | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Uddannet pædagog til Strandvejsskolen og KKFO
Er du vores nye kollega til Strandvejsskolen?
Strandvejsskolen søger en pædagog til en stilling med en arbejdstid på 37 timer ugentligt. I dagligdagen vil du være en del af et afdelingsteam i KKFO’ en og et årgangsteam i skolen. Arbejdstiden ville være nogenlunde ligeligt fordelt imellem skole og KKFO.
Vi søger en profil med gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde sammen med pædagoger, lærere, elever, ledelse og forældre. Vi forventer, at du kan gennemføre et pædagogisk højt fagligt og fokuseret forløb og ligeså har kompetencer og interesse indenfor det fritidspædagogiske område; fagligt såvel som praktisk. Det er vigtigt, at du som profil kan overskue mange bolde, udvise stor fleksibilitet og samtidig have mod på at bidrage til en konstruktiv og god udvikling af pædagogikken.
På Strandvejsskolen vil du blive en del af vores fritidstilbud og vores undervisning. Vi har valgt, at vores pædagogers kompetencer og muligheder får bedst værdi, når vi er sammen om udvikling af børnenes sociale og læringsmæssige færdigheder. Vi udvikler løbende vores fælles indsats med et mål om, at børnene kan mærke, at der er pædagoger og lærere, som ønsker at skabe et sundt børneliv.
Strandvejsskolens KKFO består af tre afdelinger, hvor vi forsøger at danne en rød tråd gennem de tre afdelinger, og hvor vi skaber en helhed med plads til den individuelle udfoldelse. Du vil blive tilknyttet en af de tre afdelinger.
Stillingen er for dig som
- er en kollega, der er mødestabil, fleksibel og åben i samarbejdet med skolens og KKFO’ens medarbejdere
- er en nærværende kollega og sparringspartner
- sikrer et trygt og udviklende miljø for børnene
- sikrer omsorg til det enkelte barn og gruppe
- forstår dig på de relationelle mekanismer i det daglige arbejde
- kan se sig selv i vores værdier og børnesyn
- kan se værdien i ”mangfoldige børnefællesskaber”
Hvad håber vi, at du er rundet af
Vi ser gerne, at vores nye kollega
- er imødekommende, smilende, vedholdende og autentisk
- har øje for værdien af et tæt og forpligtende teamsamarbejde og ser arbejdet med børnene som værende en fælles opgave
- ser spændende perspektiver i vores fokus på trivsel og inkluderende fællesskaber
- elsker at grine, og du ser din arbejdsplads som et sted, hvor man også kan hygge sig og være en del af sociale fællesskaber
Hvem er vi?
Strandvejsskolen er en folkeskole i Københavns Kommune, der ligger i en grøn oase. Vi huser ca. 550 elever fra 0.-9. årgang. Som stærkt tilvalgt skole i et ressourcestærkt område har vi høje faglige ambitioner, og arbejdet med trivsel og fællesskaber er selve fundamentet for vores målsætning om at have trygge, glade og motiverede elever. Vi brænder således for at drive en skole, som baserer sig på en lærings- og evalueringskultur, der understøtter elevernes alsidige udvikling.
Dette bl.a. med fokus på, at alle elever skal
- have mulighed for at udfordre deres eget potentiale
- have mulighed for at udvikle deres kreative, innovative og entreprenante kompetencer
- være bevidste om – og medaktører i egen udvikling
- opleve den grundlæggende trivsel og tryghed, som understøtter fejlmodighed og nysgerrighed
Hvad er vi selv rundet af?
Vi baserer vores arbejdsfællesskab på gensidig tillid og en fast overbevisning om, at vi alle vil hinanden det bedste. Ledelse og medarbejdere er i høj grad hinandens medspillere, og alle faggrupper anses for ligeværdige og helt essentielle for vores bestræbelse på at skabe hele børn, der trives og lærer – i bred forstand.
Her til sidst skal du vide, at på Strandvejsskolen er vi glade for at undersøge, vi nyder at se ting lykkes, vi bestræber os hver dag på at leve op til vores gode ry, vi hjælper hinanden og ”rykker sammen i bussen”, når det gælder. Vi husker at grine – og ikke mindst holder vi altid fokus på, hvem det hele handler om – menneskene på Strandvejsskolen. Vil du være med?
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. april 2025.
Arbejdstiden vil ligge mellem kl. 06.15 – 17:00 mandag til fredag.
Mere information
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte leder af KKFO Tore Falhof på 50 53 83 42 eller mail [email protected].
Du kan få mere at vide om Strandvejsskolen på vores hjemmeside.
Søg via linket senest fredag den 21. februar 2025
Vi sender invitation til samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen og holder samtalerne i uge 9.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: