To nye pædagoger til vores børnehave
Brøndby Kommune
Kære nye pædagog og kollega
Vi er en masse søde - små og store - i Børnehuset Påfuglen, der savner en ny sød, sjov og kærlig pædagog, der gider at lege, er nysgerrig på os og som også kan lide at skrive alt det som voksne nu engang skal i en børnehave. Vi bor i Brøndby Strand og vi elsker, at være ude og lege, cykle gode ture på vores el-ladcykler, besøge Middelalder Landsbyen og soppe i vandkanten på Brøndby strand.
Vi har hele tre legepladser, hvor af den ene er en idrætslegeplads - for vi er nemlig idrætscertificeret og har pædagogisk idræt som en del af vores hverdag.
Vores voksne i huset kan godt lide hinanden og de kan også lide, at drille hinanden for sjov og de griner meget. Mange kender også hinanden rigtig godt, fordi de har arbejdet sammen med hinanden længe. De voksne holder møde om aftenen en gang om måneden - der taler de om noget de kalder arbejdsmiljø, pædagogik og læreplaner. Så har vi selvfølgelig også gode fester i Påfuglen - både til jul, fastelavn, sommer og halloween. Det er bare sjovt og vores forældre er også med til festerne.
Vores forældre og de voksne er gode til at tale sammen og de vil det bedste for, at vi børn er i trivsel og har en god dag.
Synes du ikke, det lyder som et rart sted at være? Så skriv til de voksne eller ring og tal med vores Leder Lore, så vil hun gerne vise dig vores hus og legepladser.
Lore siger, at ansættelsessamtalerne bliver holdt løbende og hun ansætter så snart, hun har fundet de rette pædagoger. Du må meget gerne starte nu, men vi har også en ledig plads til sommer, for der går Jannie nemlig på pension. Stillingerne er på 37 timer.
Mange hilsner
Børnene i Børnehuset Påfuglen
Ansøgningsfrist: 23. februar 2025
23-02-2025
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
Afdeling: Børnehuset Påfuglen
Ansøgningsfrist: 23 February 2025
Placering: Dyringparken 7, 2660, Brøndby Strand
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: