Få opslag som dette inden alle andre

Ny kollega til optagelse af studerende på KU – fokus på it-systemer og kommunikation

Københavns Universitet (KU)



Vil du være med til at planlægge og gennemføre optagelsen af nye studerende på Danmarks største universitet? Har du blik for it-systemer og brugerrejser, samt kommunikation i øjenhøjde med en overvejende ung målgruppe? Og har du lyst til at deltage i arbejdet med at planlægge og gennemføre kvote 2-prøver på Københavns universitet? Så er det dig, vi leder efter!

Om os
Københavns Universitet er i gang med en gennemgribende omlægning af universitetets administration. Fra marts 2025 vil universitetet have én fælles administration bestående af koncernenheder og tre administrationscentre, der i tæt samarbejde med lokale enheder skal understøtte universitetets kerneforretning; forskning, uddannelse og formidling.

I forbindelse med omlægningen er koncernenheden KU Uddannelse i gang med at etablere seks nye enheder. En af dem er vores og hedder Uddannelsesvalg og Optagelse. Her skal vi blandt andet arbejde med at sikre fælles indgang, aktiviteter og service for potentielle studerende til alle universitetets fuldtidsuddannelser. Vi skal levere en sammenhængende og brugerorienteret proces fra overvejelse om valg af uddannelse til optagelse og indskrivning.

Enheden består af to sektioner: Uddannelsesvalg og Optagelse. Den ledige stilling er placeret i Optagelse. Vi optager studerende til både bachelor- og kandidatuddannelser. I hverdagen kommer du primært (men ikke udelukkende) til at indgå i arbejdet med optagelse på bacheloruddannelserne. Arbejdsopgaver med bacheloroptagelsen omfatter vurdering af danske og udenlandske uddannelseskvalifikationer, behandling af dispensationsansøgninger og klager, udvikling af vores administrative it-systemer, kommunikation med ansøgerne, samt planlægning og gennemførelse af kvote 2-prøver.

Vi tager fælles ansvar for den samlede opgaveportefølje og løser vores opgaver i samarbejde. Vi søger en kollega, der har lyst til at indgå i et vigtigt arbejde med skarpe deadlines i en sektion, der prioriterer sparring og løbende personlig samt faglig udvikling.

Hvad bliver dine opgaver?

  • Forberedelse af de administrative systemer forud for optagelsen (sagsbehandlings- og journaliseringssystemer, ansøgningssystemer og ansøgerportaler, digitale blanketter og robotter)
  • Implementering af nye it-løsninger og blive superbruger af dem (fx nyt studieadministrativt system)
  • Udarbejdelse af tekster til de meddelelser KU’s ansøgere får undervejs i optagelsesforløbet
  • Planlægning og afholdelse af kvote 2-prøver
  • Formidling af statistik til ledelsesorientering
  • Udviklingsopgaver med fokus på systemudvikling (fx udarbejdelse af kravsspecifikationer, udførelse af brugertest)
  • Samarbejde med andre universiteter og instanser om optagelse og optagelsessystemer
  • Diverse optagelsesopgaver (fx kontrol af data i systemerne og oprettelse af ventelister).

Hvem er du?

  • Du har en relevant videregående uddannelse.
  • Du har lyst til at arbejde med optagelse på uddannelser, it-systemer og kommunikation.
  • Du er dygtig til at mestre nye it-systemer og lære andre at benytte dem.
  • Du har blik for hvor processer kan digitaliseres, og hvordan det kan gøres.
  • Du har værktøjer til og interesse for at skabe gode og effektive administrative flow.
  • Du kan planlægge og afvikle driftsprocesser.
  • Du kommunikerer godt skriftligt på både dansk og engelsk.
  • Du er systematisk og kan få noget fra hånden – og du kan holde en god tone selv i pressede situationer.
  • Du arbejder selvstændigt, tager initiativ og ansvar og er ikke bange for at spørge om det, du ikke ved.

Løn og ansættelsesforhold
Du vil blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent efter relevant overenskomst og med mulighed for at forhandle et individuelt tillæg afhængigt af kvalifikationer.

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Vi har flekstidsaftale og mulighed for distancearbejde i et vist omfang. Weekend- og aftenarbejde kan forekomme i begrænset omfang hen over forår og sommer.

Tiltrædelse 1. april 2025 eller snarest muligt derefter.

Din ansøgning
Send ansøgning og CV via vores online ansøgningssystem. Det skal være os i hænde senest onsdag d. 19. februar 2025. Vi planlægger at afholde to runder samtaler. Første runde vil ligge i umiddelbar forlængelse af ansøgningsfristen.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til sektionsleder Marlene Magelund Sønderaas på tlf. 3532 2115 eller områdechef Pernille Kindtler på tlf. 3532 2893.

Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering, som træder i kraft den 1. marts 2025. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte sektionsleder Marlene Magelund Sønderaas på tlf. 3532 2115 eller tillidsrepræsentant Matthias Jon Sørensen ([email protected] – 3533 7736). Du kan også læse mere her.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info
Ansøgningsfrist: 19-02-2025

Ansættelsesdato: 01-04-2025

Afdeling/Sted: KU Uddannelse

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet (KU)

Hovedkontor: Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2744748//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.