Ungdomspædagog søges til barselsvikariat i Klub Midt
Roskilde Kommune
Brænder du for at gøre en forskel i større børn og unges liv?
Vi søger dig, som er aktivitetsorienteret og i samarbejde med børnene og de unge får ting til at ske!
Du har gerne spidskompetence inden for gaming, bevægelse/sport/dans, udeliv, madlavning - eller noget helt andet, som vi ikke anede vores målgruppe havde behov for!
Du formår at tænke i inkluderende børne- og ungefællesskaber, og er typen, som gerne afprøver nyt og udfordrer plejer. Har du en anden uddannelse kan dette være relevant, dog forventer vi - uanset uddannelse og erfaring - at du kan og vil arbejde bevidst intentionelt med pædagogiske målsætninger for din praksis. Skulle du have interesse og flair for opsøgende arbejde er vi i gang med at retænke dette, så det er du meget velkommen til at byde ind på.
Afdeling Arena er 1 af 5 afdelinger i Klub Roskilde Midt. Afdelingen er fysisk placeret i Ejboparken i Roskilde og hører organisatorisk og ledelsesmæssigt under Klub Roskilde Midt under Dagtilbudsloven. Afdeling Arena har et tæt samarbejde med de andre afdelinger i Klub Midt, og der kan være arbejdsopgaver på andre afdelinger og i øvrigt på tværs af alle 5 klubområder i Roskilde Kommune. Til stillingen hører pt. 8 timer på den lokale skole i samarbejde med skolens lærere på mellemtrinnet.
Vi tilbyder en arbejdsplads med ca. 40 medarbejdere, 600 fritidsklubbørn (10-13 år) på 5 afdelinger, og dertil 4 Klub Ung-afdelinger (14-17 år), opsøgende arbejde, skolesamarbejde. kolonier og wekendarrangementer.
Vi har en bred og varieret vifte af tilbud og aktiviteter til børn og unge, og vi ønsker fortsat at udvikle disse tilbud. Vi har et tæt samarbejde med de 4 andre klubområder i Roskilde Kommune.
Kerneopgaven - børn og unges livsduelighed – kommer før alt andet og vi forpligter os til at prioritere denne. Vi sætter pædagogisk udvikling i højsædet, og vi glæder os til, at du kommer og medvirker til dette.
Du vil i høj grad få mulighed for at sætte dit eget præg på arbejdsopgaverne og udvikle nye.
Stillingen er et barselsvikariat på 33 timer om ugen. Timerne ligger fortrinsvis efter kl. 10 på hverdage, 1-2 ugentlige aftener i ungdomsklub/aftenklub og lejlighedsvise weekendarrangementer.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Flere oplysninger:
Har du spørgsmål kan du kontakte pædagogisk leder Christian Clausen på telefon: 2154 0388 eller klubleder Steen Egedal Nielsen på telefon: 4020 6545.
Ansøgningsfristen er den 20. februar 2025 kl. 12.00.
Ansættelsesdato pr. 1. april eller hurtigst muligt.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt fredag den 21. februar 2025 kl. 9 - 12 og onsdag den 26. februar 2025 kl. 9 - 12.
Der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse.
Ansøgning sker elektronisk via "Søg stillingen" her på siden.
Afdeling:
Lokation: Ejboparken 8A, 4000 Roskilde
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: