Virksomhedskonsulent med flair for at skabe gode relationer og med stærke skriftlige kompetencer
Guldborgsund Kommune
Er du udadvendt og god til at skabe relationer til andre mennesker? Har du stærke skriftlige kompetencer? Og kunne det at yde god Virksomhedsservice over for vores lokale virksomheder være noget for dig?
Vi har en medarbejder der har valgt at gå på pension og er derfor på udkig efter en ny kollega.
Om os:
Du bliver en del af Job & Virksomhedsservice, som består af i alt 46 engagerede medarbejdere fordelt på 5 teams, der arbejder med a-dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, fleksjobvisiterede, ressourceforløbsydelsesmodtagere og virksomhedsservice. Du vil indgå i virksomhedsserviceteamet, der består af 1 gruppeleder, 20 virksomhedskonsulenter og 1 administrative medarbejdere.
En typisk arbejdsuge beskrevet af din nye kollega:
”Vores hverdag er meget afvekslende, og dagene ligner sjældent hinanden. En typisk uge indeholder ofte 8-10 virksomhedsbesøg, hvor vi etablerer fleksjob, starter virksomhedspraktikker op og laver opfølgningsmøder og evalueringer på forløbene ude på virksomhederne.
Vi planlægger selv vores møder, og der er en del forberedelse og efterfølgende registrering efter virksomhedsbesøgene, så det kræver at du er struktureret og kan holde styr på dine aftaler. Du vil blive en del af et team på 3 virksomhedskonsulenter som arbejder tæt sammen med vores fleksjob-, kontanthjælp og resurseforløbsteam. Vi sætter stor pris på, at faglig sparring og godt humør er en vigtig del af hverdagen.”
Vi tilbyder:
- Engagerede og dygtige kolleger
- En uformel og positivt tone og fokus på det gode arbejdsmiljø
- Rig mulighed for sagssparring med kollegaer, faglig koordinator og leder
- Løbende kompetenceudvikling
- Mulighed for 1 hjemmearbejdsdag om ugen
- Flexordning med mulighed for at optjene flex
- Fokus på Work-Life balance
Vi kigger efter en kollega, der har:
- Gode formuleringsevner - både skriftligt og mundtligt
- Datadisciplin og forståelse for nødvendigheden af "orden i papirerne"
- En udadvendt, kontaktskabende og dialogstærk profil, der kan skabe tillid såvel eksternt som internt
- Evnen til at koordinere, samarbejde og kommunikere professionelt med kolleger på tværs
- Bred erhvervsmæssig erfaring og erfaring med at samarbejde med virksomheder
- Kendskab til arbejdsmarkedslovgivningen, eller lysten og evnen til at lære det
- Kendskab til engelsk
- Mulighed for at benytte egen bil til udekørende opgaver
- God humor
En af dine nye kollegaer siger om jobbet:
"Det bedste ved jobbet er, at ingen dage er ens, læringskurven er stejl, og man har stor indflydelse på, hvordan ens uge er struktureret. En stor bonus er, at man har de bedste kollegaer i ryggen, hvor der altid er mulighed for at spare med hinanden og altid plads til et godt grin over frokosten."
Ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst. Det er en fast stilling på 37 timer om ugen til besættelse hurtigst muligt og senest pr. 1. april 2025.
Mere information: Virksomhedskonsulent Peter Braad Hansen 25180322, Virksomhedskonsulent Michelle Christensen 25180385 eller gruppeleder Michael Gerhard Jensen 28180356.
Ansøgningsfrist: Søndag 23. februar 2025.
Samtaler: Forventes afholdt torsdag 27.februar 2025 og evt. anden samtale forventes afholdt fredag 28. februar 2025.
Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
Mere om Guldborgsund Kommune
Læs mere på www.guldborgsund.dk
Afdeling: Job & Virksomhedsservice
Ansøgningsfrist: 23 February 2025
Placering: Dronningensgade 26-28, 4800, Nykøbing F
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: