Cloud & On-Prem Operations Engineer / IT-driftstekniker
Schultz Information
Brænder du for IT-drift, infrastruktur, automatisering og cloud/on-prem operationer?
Søg jobbet
I Schultz udvikler og drifter vi IT-løsninger, der hjælper landets kommuner og statslige organisationer med at håndtere komplekse data og processer. Lige nu søger vi en Cloud & On-Prem Operations Engineer, som vil være med til at sikre stabilitet, sikkerhed og videreudvikling af vores systemer.
Om jobbet
Som Cloud & On-Prem Operations Engineer kommer du til at arbejde med både kunderettede og interne systemer. Vores kunder er primært kommuner, og vi leverer IT-løsninger, der understøtter deres daglige arbejde og digitale transformation.
Vi er pt. i en spændende transformationsproces, hvor vi går fra at have IT-drift hos en ekstern hostingpartner til at etablere vores egen IT-drift. Det betyder, at du vil få en central rolle i at bygge vores infrastruktur op fra bunden, sætte retning for vores tekniske setup og implementere de bedste løsninger for vores fremtidige drift.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Drift og vedligeholdelse af vores cloud- og on-prem infrastruktur
- Netværk og sikkerhed i både cloud- og on-prem-miljøer
- Vedligeholdelse og udvikling af vores virtuelle serverplatform (VMware, Windows, Linux)
- Implementering og vedligeholdelse af sikkerhedspolitikker samt systemsikring
- Automatisering af driftsopgaver med PowerShell og scripting
- Klientadministration, herunder Intune og O365 administration
Om dig
Du har stærke kompetencer inden for netværk, IT-sikkerhed og infrastruktur, og du er god til at prioritere opgaver. Det falder dig naturligt at dokumentere processer og løsninger og at dele viden med teamet. Derudover har du gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk.
For at trives i rollen har du erfaring med:
- Administration af O365
- Drift af cloud- og on-prem infrastruktur
- Scripting og automation, herunder PowerShell
- Virtualisering (VMware), server/storage og databaseadministration (SQL)
Har du erfaring med overvågning og logning med Elastic Stack (Elastic, Metricbeat, Logstash, Kibana), er det et plus.
OM SCHULTZ
I Schultz kommer du til at arbejde med IT-løsninger, der gør en forskel. Vi er ca. 150 medarbejdere, som hver dag arbejder for at hjælpe ledige i job og videreuddanne velfærdsdanmark.
Vi er specialiseret i fagtech og har et væld af forskellige fagligheder, der arbejder side om side og på tværs. Nogen taler flydende kode, mens andre kender hver en afkrog af beskæftigelseslovgivningen.
Vores struktur er flad og ledelsen transparent, fx samles vi til fælles infomøde hver måned. Vi er også en del gladere end gennemsnittet – faktisk er vores arbejdsglæde blandt landets højeste.
Vi har mere end 360 år på bagen og er ejet af en fond - og det betyder mere, end man lige skulle tro. Læs selv.
VI TILBYDER
- Central beliggenhed lige ved Valby station - det er nemt at komme på arbejde, uanset om du bor på Vesterbro eller i Værløse.
- En god chef: Vores ledere scorer altid exceptionelt højt i vores årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse, bl.a. for deres evne til at anerkende medarbejdernes indsats og skabe en åben og tillidsfuld arbejdskultur. Det kan du læse mere om her.
- Særligt sammenhold: Vi synger morgensang, skåler i fredagsbaren og stopper op i hverdagen og fejrer vores sejre – både de små milepæle og de store aftaler.
- Faglig fordybelse og fællesskab: Vi holder innovationsdage og hackathons og har vores egen årlige kinokonference.
- Fleksibilitet i dine arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde - faktisk er du selv med til at definere de rammer, der gælder i dit team.
Og så har vi selvfølgelig en forrygende frokostordning, en solid sundhedssikring og mulighed for massage og fysioterapi.
Skal det være dig?
Synes du, at jobbet lyder spændende, vil vi meget gerne høre fra dig.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte backoffice specialist Mikkel Rosdahl Munch på mail [email protected] eller telefon 41 95 47 48 eller IT-drift og sikkerhedschef Kim Christensen på mail [email protected] eller telefon 41 95 46 60.
Vi behandler ansøgningerne, i takt med at de kommer ind, så skynd dig at sende din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg jobbet
Karriere i Schultz
Et fedt fagligt fællesskab og en arbejdsglæde i særklasse
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: