Tekniker til Volkswagen Erhvervsbiler i Odense - En del af Semler Mobility
Semler Gruppen
Job ID: 3143 Sted: Odense C, DK, 5000
Vi søger en dygtig erhvervstekniker, der kan bidrage til vores fortsatte vækst i et moderne stort bilhus.
Har du en stærk teknisk baggrund og en passion for at løse forskellige mobilitets udfordringer, hvor målsætningen er at have glade og tilfredse erhvervskunder? Så er denne stilling måske noget for dig.
Hjælp vores professionelle erhvervskunder videre
Du er serviceminded og brænder for at løse de afvekslende opgaver, der hurtigt får vores erhvervskunders vigtigste værktøj ud at køre igen. Du vil komme til at indgå i et stærkt team af dygtige teknikere, og du vil primært arbejde med service og vedligeholdelse af vores mange erhvervsmodeller af Volkswagen Erhvervsbiler.
Vi servicerer og reparerer biler af højeste kvalitet, og vores faciliteter og udstyr er selvfølgelig også hentet fra øverste hylde. Der er naturligvis en lift til alle, adgang til digitale værktøjer, og du har dit eget værktøj.
Du bliver en del af erhvervsteamet som har stor fokus på kvalitet og kundetilfredshed
Vi er overbeviste om, at vi skal have glade medarbejdere for at have glade kunder. Derfor vil du blive en del af en arbejdsplads hvor trivsel, samarbejde og god energi vægtes højt - uanset om du har brug for hjælp fra salgsafdelingen eller vores velfungerende reservedelslager, vil du blive mødt med åbne arme og en vished om, at vi alle arbejder mod samme mål.
Der er en stærk følelse af kammeratskab, og vi støtter hinanden i både travle og udfordrende tider, og har det samtidig sjovt sammen på arbejdet. Vi ser frem til at byde vores nye kollega velkommen i teamet.
Hvem er du?
Du har en relevant uddannelse som automekaniker og eventuel erfaring fra en lignende stilling. Du har kendskab til Volkswagen vil være en fordel, men ikke et krav. Hvis du kommer med erfaring fra andre mærker, sørger vi for at få opgraderet dine kompetencer og certificeringer.
Vi forventer, at du:
- Forstår vigtigheden af at yde en god kundeservice
- Besidder stærke analytiske evner og er detaljeorienteret
- Er proaktiv, selvstændig og har gode samarbejdsevner
- Sætter en ære i at aflevere et godt stykke arbejde
- Er en teamplayer
Danmarks største bilkoncern
Vi gør meget for, at du kan udvikle dig i dit arbejde gennem nye opgaver og løbende videreuddannelse. Vi har et rigtig godt sammenhold på arbejdspladsen og vægter et positivt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.
Hvad kan du forvente af mig som leder?
Jeg er den type leder der går meget op i hverdagens trivsel. Du vil som medarbejder blive involveret i dagens gang og have frihed under ansvar.
For mig er det vigtigt at have det bedste team, og der vil være rig mulighed for at udvikle sig. Jeg er meget ambitiøs og seriøs omkring mit arbejde, humoren er en stor del af hverdagen.
I vores team hjælper vi hinanden, og der findes ikke dumme spørgsmål.
Vil du være med?
Søg venligst stillingen online via linket "Ansøg nu".
Ansøgninger behandles løbende, så søg gerne hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkstedschef Magnus Lindeberg på tlf. 2054 7433 eller [email protected].
Vi ser frem til at høre fra dig!
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: