Sygeplejersker søges til fast stilling eller vikariat i 3 måneder på Regionssygehuset Illulissat
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Vi søger en ny kollega der ønsker at være en del af vore faste team, hvor der er ansat 8 sygeplejerske stillinger på sengeafdelingen. Er du en sygeplejerske med bred klinisk erfaring og kender til den Grønlandske kultur og sporg, vil det være et plus.
Om os:
Regionssygehuset Ilulissat er det største sygehus i Region Avannaa. Sygehuset løser mange opgaver for Regions øvrige Sundhedscentret og har ofte specialister på gennemrejse med deres forskellige specialer. Sygehuset har ud over en sengeafdeling også ambulatorie med skadestue, lægekonsultationer og livsstils-ambulatoriet. På sygehuset er der også to operationsstuer, røntgen, laboratorium, fysioterapi, sundheds-pleje, somatisk og psykiatrisk hjemmesygepleje, jordemoder med fødsler. Vi er en stor tværfaglig og tværkul-turel medarbejdegruppe, der gerne lærer af hinandens faglighed. Vi har derfor løbende undervisning. Vi vægter opgaveløsning samarbejde og arbejdsmiljøet højt. Vores kerneværdier er respekt, faglighed, omsorg, tillid og ærlighed. Vi er en arbejdsplads der er stolt af vores arbejde. Vi løser mange opgaver i en meget udfordrende hverdag.
Afdelingen har 21 sengepladser fordelt på 12 sengestuer. Vi modtager patienter voksne og børn med akutte medicinske, kirurgiske og psykiatriske problemstilling til vurdering, observation, pleje og behandling. På Regionssygehuset føder ca. 120 kvinder om året fra hele Region Avannaa. Afdelingen modtager derfor kvinder til fødsel og barselspleje. Afdelingen yder i samarbejde med palliationsteamet i Nuuk palliation til patienter i livets afslutning. Ligesom afdelingen i samarbejde med fysioterapien fungere som genoptrænings-sted for Regionens patienter efter alloplastik og frakturer.
Afdelingen er som akut modtagelse og skadestue for byen med ca 5.440 indbyggere, ligesom akut telefonen fra Qaanaaq og Upernavik betjenes herfra, når det ikke er hverdag, det ville være fordel med erfaring af suturering af sår, lægge PVK og evt. lægge gips. Sengeafdelingen varetager sygeplejen på patienthotellet, som er patienter der er på vej til/fra andre sygehuse i Grønland.
På afdelingen er der normeret til 8 sygeplejersker, 2 anæstesi sygeplejersker, 6 assistenter og 4 social- og sundhedshjælpere. Vi arbejde med dokumentation i elektronisk patientjournal (Cosmic).
Vi har også sygeplejejestuderende og Sundhedsassistent elever indenfor forskellige sundhedsfaglige uddannelser. Trives du i en rolle som vejleder for kommende kollegaer, så er her også god mulighed for det.
Stillingen er en fuld tidsstilling med 40 timers arbejdsuge i blandede vagter 8 aften- og nattevagter om måneden.
Vi tilbyder:
· En spændende stilling med en afvekslende og selvstændig hverdag
· Rammer med tid til sygepleje
· Introduktion og oplæring
· Et godt og støttende arbejdsmiljø
· Mulighed for vejledning og sparring fra kollega, leder, læge og anæstesisygeplejerske
· Nærværende og tilstedeværende ledelse
· Medindflydelse på vagtplanlægning
· Hvis du er nyuddannet eller ny i somatikken tilbyder vi grundig oplæring og en mentor
Vi søger dig, der:
· Er uddannet og Grønlandsk autoriseret sygeplejerske
· Har 1-2 års erfaring fra den akutte sygepleje
· Er omhyggelig og formår kan bevare overblikket i pressede situationer
· Kan prioritere og arbejde selvstændigt
· Interesseret som operationssygeplejerske
Sygehuset ligger smukt med udsigt til Isfjorden. I byen findes cafeer, restauranter og butikker. Ligesom Ilulissat og Isfjorden er en magnet i forhold til turister og turistaktører.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Ansøgning
Startdato: 17. Marts 2025
Ansøgningsfrist: 28. Februar 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt:
Information om stillingen kan indhentes ved Afdelingssygeplejerske Laura Lyberth Grønvold på tlf. (+299) 347131 eller på e-mail: [email protected] eller Ledende Regionssygeplejerske Dorte Skaarup Schmidt: [email protected]
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: