Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til familieinstitutionen Østen for Solen med vægt på bæredygtighed, økologi og genbrug | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Pædagog til familieinstitutionen Østen for Solen med vægt på bæredygtighed, økologi og genbrug
Trives du i en foranderlig hverdag med børn i alderen 0-6 år, hvor du er tilknyttet en fast stue?
Så kan du bruge dine kompetencer hos os.

Lidt om os
Vi har et dejligt lyst og velindrettet hus, og på vores store legeplads er der både skov og høns. Vi har et dejligt værksted med mange muligheder for kreativ udfoldelse og vi ligger tæt på Amager Fælled, hvor vi hurtigt kan cykle hen i vores nye fede el-ladcykler. Vi er en personalegruppe, der udvikler os løbende igennem kurser, konsulenter udefra, netværk på tværs af huset og i klyngen ift., sprog, pædagogik, mv. Vi er en blandet personalegruppe ift. erfaring, alder og køn, og vi sætter faglig udvikling og kvalitet højt. Vi bor på Røde Mellemvej 73 i København S.

Østen for Solen er en aldersintegreret institution med ca. 85 børn i alderen 0-6 år. Børnene er fordelt på fire stuer i fuldt aldersintegrerede 0-4-års familiegrupper og en storbørnsgruppe for de største børn.

Der er to pædagoger og en pædagogmedhjælper på hver stue.

Vi har en både sjov og travl hverdag, hvor det hele bliver båret af et godt samarbejde på stuen og på tværs af huset. Vi arbejder i perioder med forskellige aktiviteter på tværs af huset. Derudover byder året i Østen for Solen på alle de klassiske traditioner godt krydret med projektforløb i skæret af de pædagogiske læreplaner. I nuværende læreplansperiode har vi primært haft fokus på pædagogiske aktiviteter og processer med og i naturen. Vi har også et tæt samarbejde med køkkenet, hvor vi I fællesskab er meget bevidste om bl.a. økologi, bæredygtighed, madmod mv.

Lidt om dig
Du er engageret og omsorgsfuld ligesom du har en anerkendende tilgang til børnene, hvor du giver plads til medbestemmelse og vægter børneperspektiver højt. Du er til pædagogiske aktiviteter planlagt med udgangspunkt i børnegruppen –godt blandet med livsglæde og plads til spontanitet. Alt sammen med et blik for at børn udvikler sig i forskellige tempi. Du tør også reflektere og være selvkritisk samt vægter kommunikationen højt mellem kolleger og forældre.

Under mottoet 'Østen for solen – vi følges mod stjernerne' har vi en veldefineret og afprøvet tilgang til pædagogik, som hele tiden er under udvikling – og du er også velkommen til at påvirke den. Vi glæder os til at høre mere om dig, og hvad du vil bibringe børn og voksne i vores institution.

Ansættelsesforhold
Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Arbejdstiden er 37 timer om ugen med skiftende arbejdstider og rullende fredage. Vores åbningstider er mandag-fredag kl. 07-17.00 (fredag il kl. 16.00).
Som ansat i Københavns Kommune optjener du plustid, hvilket giver dig en ekstra uges ferie om året.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Susanne Thaysen på 29 40 75 19. Du kan også finde yderligere oplysninger om os på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 21. februar 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 9 og 10.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2745219//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.