Vejgaard Ungdomsklub søger medarbejder til at supplere vores team
Aalborg Kommune
Vejgaard Ungdomsklub søger medarbejder til at supplere vores team
Del jobopslag ved at kopiere linket
Vejgaard Ungdomsklub er en del af ungdomsskolen/UngAalborg i Aalborg Kommune, og arbejder med fritidsaktiviteter for unge i alderen 13-19 år, der skaber meningsfulde fællesskaber i et mangfoldigt og positivt miljø. Klubben er åbent 3 dage om ugen, hver mandag, torsdag og søndag fra klokken 19-21.30 og holder til i Omnihuset ved Filstedvejen Skole.
Vejgaard Ungdomsklub er en hyggelig klub med skønne unge mennesker, hvor man glæder sig til at komme på arbejde, og med rig mulighed for at sætte eget præg på klubbens aktiviteter.
Vi tilbyder en hverdag med hyggelige klubaftener med bagning, spil, hyggesnak eller fodbold i vores tilknyttede hal, og muligheden for forskellige aktiviteter udenfor klubaftener, f.eks. ture ud af huset og planlægning og afholdelsen af forskellige arrangementer for og med de unge.
Vi forventer:
- en positiv indstilling til arbejdet med de unge, samt et stort gå-på-mod til at møde de unge med interesse.
- at du er god til at skabe relationer til forskellige unge, og hurtigt kan indgå i sammenhænge med unge, der adskiller sig fra dine egne interesser.
- at du bidrager med en positiv stemning til de unge, samt internt i personalegruppen.
Tidligere erfaring med børn/unge og pædagogisk arbejde er ikke et krav, men absolut en fordel.
Fakta om stillingen
Ansættelsen er pr. 1. april 2025 eller efter aftale og der er gensidig prøvetid de første tre måneder.
Stillingen er normeret til ca. 117 timer om året. Timerne er primært på gulvet sammen med de unge i klubben, men der er også timer til blandt andet personalemøder.
Du er velkommen til at kontakte klubleder Christoffer Batsberg på mobil 60124493 eller mail: [email protected], eller teamleder for området Marianne Andreasen på mobil 93520924 eller mail [email protected] for eventuelle spørgsmål.
Ansøgningsfrist er den 24. februar 2025, og samtalerne forventes afholdt mandag den 3. marts kl. 15 i Vejgaard Ungdomsklubs (Filstedvejen 10B, 9000 Aalborg).
Løn efter gældende overenskomst med BUPL.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Bemærk
Ansøgningsfrist
24.02.2025
Kontaktperson
Marianne Skaarup Andreasen 93520924 93520924
Stillingskategori
Pædagogisk arbejde – almen og special
Arbejdstid
Deltid under 21 timer
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: