Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger en konsulent til IT Service og Udvikling

NEXT Uddannelse København



Vil du være en del af en organisation, hvor IT er en central drivkraft for innovation og effektivitet? På NEXT skaber vi løsninger, der understøtter undervisning og udvikling – og vi har brug for dig til at tage vores skole til næste niveau!Vi søger lige nu en konsulent som både kan yde IT-service og lede tværgående projekter!

Hvem er vi?
På NEXT arbejder vi for, at alle får en uddannelse, fordi det giver stolthed, mening og noget at bygge videre på. Vores 1100 medarbejdere arbejder med hele paletten: gymnasier, erhvervsuddannelser, eux, 10. klasse og efteruddannelse fordelt på 13 lokationer i Storkøbenhavn. Hele organisationen supporteres af medarbejdere i IT Service og Udvikling, som arbejder lokalt på vores mange lokationer, og så har vi en fælles base på vores lokation i Ishøj.

Som del af IT Service og Udvikling, får du reference til afdelingslederen, og du bliver en del af et stort fællesskab, der arbejder på tværs af hele organisationen. Du kommer til at samarbejde og sparre med organisationens øvrige medarbejdergrupper. Til daglig beskæftiger vi os, i afdelingen, med udvikling indenfor RPA, BI, kunstig intelligens, IT-projekter, implementering af nye systemer og meget mere, udover IT-drift og support af skolens kernesystemer.

Vi er stolte af vores arbejdsplads, og vi forventer, at du har lyst til at bidrage til vores fællesskab både fagligt og socialt.

Dine arbejdsopgaver
Der er tale om en nyoprettet stilling, og du vil få rig mulighed for at sætte dit præg på vores IT-afdeling. Du vil få ansvar for større opgaver og mulighed for at påvirke, hvordan vi arbejder med IT-service og udvikling – både nu og i fremtiden.

Større opgaver kan fx være:

  • projektledelse af IT-projekter (f.eks. ansvar for alt IT-relateret i forbindelse med flytning af uddannelser fra én lokation til en anden)
  • implementering af procesforbedringer
  • ansvar for systemopdateringer på tværs af organisationen.
  • være ansvarlig for implementering af nye systemer

Vi sammensætter din opgaveportefølje og ansvarsområder ud fra din faglighed, erfaring og interesser.

Hvem er du?
Vi søger en IT-faglig profil, der både kan yde IT-service og bidrage til udviklingen af vores afdeling. Du vil spille en central rolle i at optimere og standardisere vores løsninger på tværs af organisationen, samtidig med at du identificerer og implementerer forbedringer i vores IT-processer – både lokalt og på tværs af hele NEXT.

Derudover vil du have ansvar for vigtige opgaver såsom kommunikation med resten af organisationen, opdatering af software, adgangsstyring og andre centrale IT-funktioner. Du bliver også en værdifuld sparringspartner for både kollegaer og afdelingslederen.

Erfaring med præcis de systemer, vi anvender, er ikke et krav – vi sørger for, at du får den nødvendige oplæring. Det vigtigste er, at du har en stærk IT-faglighed og lyst til at bidrage til vores fælles udvikling.

For at lykkes (og trives) i rollen, skal du gerne kunne svare ja til, at du (oftest) er:

  • en stærk problemløser
  • god til at prioritere din tid og sikre fremdrift i dine opgaver, når du arbejder selvstændigt
  • en dygtig kommunikatør med stærke evner for både skriftlig og mundtlig formidling
  • nysgerrig på andre mennesker og fagligheder – og derfor ser værdi i at samarbejde på tværs i en kompleks organisation.
  • analytisk og metodisk i forhold til at identificere og løse komplekse problemstillinger.

Din motivation for at søge stillingen
Afdelingen for IT Service og Udvikling på NEXT er i den spæde opstart af en fusionsproces mellem to tidligere afdelinger. Vi ved, hvor vi gerne vil hen, men vejen dertil er ikke fastlagt endnu. Du vil spille en nøglerolle i denne proces ved at bidrage med idéer og nye perspektiver på, hvordan vi kan forbedre vores IT-service og processer – samtidig med at vi bevarer og forstærker det, der allerede fungerer rigtig godt.

Forandring skal være en motivationsfaktor for dig, og du skal se det som en mulighed for at gøre tingene smartere og mere værdifuldt. Du skal kunne trives i en rolle, som du selv skal være med til at forme og udvikle, og hvor rammerne ikke er helt fastlagte.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med fast tilknytning til vores afdeling i Ishøj. Du skal dog forvente lejlighedsvis at skulle træde til på en af vores andre afdelinger.


Ansættelse sker iht. gældende overenskomst.

Vi håber, at du kan starte den 1. april 2025 eller snarest derefter.

Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Ansøgning
Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og anden relevant dokumentation via ansøgningslinket.Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.

Du er velkommen til at kontakte Volkan Yilmaz på tlf. 40 46 94 77 eller mail [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen.

Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.

NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.
Afdeling: NEXT It service og udvikling

Ansøgningsfrist: 21 February 2025

Placering: Vejlebrovej 65, 2635, Ishøj

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos NEXT Uddannelse København



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


NEXT Uddannelse København

Hovedkontor: Carl Jacobsens Vej 25, 2500 valby

NEXT rummer mange forskellige ungdomsuddannelser og efteruddannelseskurser, så vi kan matche næsten alle fremtidsdrømme – uanset talent og interesse.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2745657//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.