Spar Nord AML Kundekendskab søger ny kollega
Spar Nord Bank A/S
Vi har brug for dig – vores nye kollega, der vil arbejde med kunder – på den administrative måde. Nemlig arbejde med bankes hvidvask-højrisikokunder – og vores kundekendskab dertil.
AML Kundekendskab er en selvstændig afdeling, som er organisatorisk forankret i Spar Nord AML, der også består af afdelingerne ”AML Jura og Controlling”, ”AML Transaktioner og Sanktioner” samt ”AML Udvikling”.
I bankområde AML er vi samlet 40 medarbejdere, som har forskellige jobs og uddannelsesprofiler.
Om stillingen
I Spar Nord har vi stort fokus på at opretholde og styrke vores overholdelse af hvidvasklovens bestemmelser, samt at bidrage til bekæmpelsen af finansiel kriminalitet. Hos os vil du beskæftige dig med en stor del af bankens kunder, hvorpå der årligt skal opdateres kundekendskab.
Dine primære arbejdsopgaver er:
- Gennemføre kvalitetshøj og løbende ajourføring (ODD) på højrisikokunder samt foretage kontrol af kundeoprettelse (CDD) på højrisikokunder.
- Rådgive om korrekt efterlevelse af bankens processer på kundekendskab og være aktiv sparringspartner for vores kolleger i De Lokale Banker
- Sikre, at sagerne gennemføres iht. de gældende regler og retningslinjer.
- Der arbejdes primært i systemerne Salesforce og I*net
- Der vil være skriftlig og telefonisk dialog med bankens kunder.
Du vil indgå i et team med dygtige og engagerede kolleger. Afdelingen består i dag af 11 kolleger og 3 studentermedhjælpere.
Er du den kollega vi søger?
Som vores nye kollega, ønsker vi, at du kan arbejde selvstændigt og træffe egne beslutninger, og at du har ønske om og erfaring med at arbejde kvalitetsbevidst og effektivt. Hertil er det vigtigt, at du:
- er detaljeorienteret, struktureret og (kunde)serviceminded
- har gode kommunikative færdigheder i skrift og tale, da en stor del af arbejdet indebærer formulering i interne sager.
- har lyst til at indgå i et samarbejde med de øvrige kolleger i AML, der arbejder med efterlevelse af AML-reglerne i praksis
- har lyst til at være fagspecialist og samtidig drives af effektivitet og fremdrift
Det er en fordel, at du er vant til at tale med kunder og har en bankfaglig baggrund. Det er desuden en fordel, at du allerede har viden om hvidvaskreguleringen, men det er ikke et krav for opstart, da vi sikrer oplæring med de nødvendige kompetencer.
Vi tilbyder dig:
Du bliver en del af en stærk afdeling, som samarbejder med kolleger på tværs af banken, samtidig med at du går i dybden med udførelsen af sagerne. Du vil blive en del af en afdeling, der er seriøs og professionel i alle henseender, men som samtidig har et åbent og uformelt miljø. Det betyder, at du får kolleger, der altid er klar til at hjælpe dig og sparre med på opgaverne. Vi er, ligesom dig, faglige specialister, der er optaget af at skabe kvalitative resultater, men også ser vigtigheden i socialt sammenhold og trivsel i afdelingen.
Vil du med på holdet?
Vi efterlever bankens værdier Kompetent, Ambitiøs, Nærværende & Ordentlig - både med ekstern og intern tilgang, og vi håber du har lyst til at blive en del af en bank, der kombinerer seriøsitet og professionalisme med et åbent og uformelt miljø. Hvis du kan identificere dig med dette, så har du potentialet til at komme med på holdet i AML Kundekendskab
Har du fået lyst til at høre nærmere om stillingsindhold, vilkår m.m. er du velkommen til at kontakte Afdelingsdirektør Mette Møller Mortensen på tlf. 25 27 06 78.
Ansøgningsfrist er d. 21. februar 2025. Vi vil løbende ansætte, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Du bedes ansøge via linket i stillingsannoncen, da vi ikke modtager ansøgninger pr. mail jf. persondata-forordning.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer/uge, og arbejdssted er bankens hovedsæde i Aalborg. Vi glæder os til at høre fra dig, og alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
Afdeling:
Lokation: Spar Nord Skelagervej
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: