Studieadministrativ medarbejder (studiesekretær) ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi
Aalborg Universitet (AAU)
Studieadministrativ medarbejder (studiesekretær) ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi
Vi får flere studerende på medicinuddannelsen og søger derfor en serviceminded og engageret studieadministrativ medarbejder (37 timer) til vores studieteam ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Ansættelse pr. 1. april 2025 eller snarest mulig derefter.
Jobbeskrivelse
Vi søger en ny kollega, som har gå-på-mod og lyst til at indgå i et velfungerende uddannelsesteam. Teamet, som består af 14 administrative medarbejdere, varetager en lang række studieadministrative opgaver i tilknytning til bachelor-, kandidat- og masteruddannelser inden for det sundhedsvidenskabelige område. Som vores nye kollega, vil du få en bred berøringsflade til både studerende, undervisere og de mange øvrige personer, som er involveret i uddannelsernes drift. Instituttets uddannelser tæller i øjeblikket ca. 2.000 studerende og spænder bredt fra ingeniøruddannelsen i sundhedsteknologi over idræt til medicin. Du kan læse mere om uddannelserne påhttps://www.hst.aau.dk/education.
Dine opgaver
- Håndtering(afklaring, besvarelse, journalisering mm.) af studieadministrative spørgsmål fra undervisere og studerende.
• Semesterplanlægning og-drift i tæt samarbejde med underviserne og den øvrige administration.
• Eksamensplanlægning og koordinering med de forskellige censorkorps.
• Administrative opgaver, som fx booking af lokaler til undervisning, eksamener og møder og import af moodle-sider til semesterrum.
• Understøttelse af semesterkoordinatorer gennem tilpasninger af dagsordner til og referat af semestergruppemøder.
Stillingen er organisatorisk placeret på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på AAU SUND, Selma Lagerlöfs Vej 249 i Gistrup, som også er det fysiske arbejdssted. AAU SUND hænger sammen med det Ny Aalborg Universitetshospital.
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Malene Møller Knudsen på tlf. 9940 8008 eller e-mail:[email protected] eller studiesekretær Dorthe Skree på tlf. 9940 8815 eller e-mail:[email protected].
Stillingen ønskes besat pr. 1. april eller senest 1. maj 2025.
Samtaler forventes afholdt i uge 12.
Vi tilbyder
• et spændende job med mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne.
• et dynamisk miljø med en hverdag, der til tider er hektisk.
• en åben og uformel omgangstone med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
• et tillidsfuldt arbejdsmiljø med engagerede kolleger.
• fleksibel arbejdstid indenfor givne rammer.
Vi forventer, at du
• er ansvarsfuld og initiativrig.
• er rummelig i din væremåde og god til at omgås forskellige mennesker i hverdagen.
• har en systematisk og løsningsorienteret tilgang til dine opgaver, er fagligt stærk og kan prioritere din tid så deadlines overholdes.
• er fortrolig med IT og har let ved at sætte dig ind i nye systemer og arbejdsgange. Vi arbejder bl.a. i STADS, Moodle, Digital Eksamen, Umbraco og WorkZone.
• kan arbejde selvstændigt, men også indgå i et tæt team-samarbejde.
• har en kontorfaglig baggrund og gerne med erfaring fra lignende opgaver
• behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår iht. OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.
AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Ansøgningsfrist
2025-03-05
Ref. nummer
1219447
Afdeling
Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: