Stokkebækskolen søger børneparat børnehaveklasseleder med stærke relationelle kompetencer
Svendborg Kommune
- Er du enig i, at børn gør det bedste, de kan?
- Kan du begejstre vores elever, dine kolleger, forældre og er du selv begejstringsparat?
- Vil du være med til at styrke vores fællesskaber på Stokkebækskolen?
- Er du god til klasserumsledelse?
Så er det måske dig, der skal være den næste Stolte Stokkebækker?
Den ledige stilling er placeret på afd. Gudbjerg, der er en af Stokkebækskolens to små indskolingsafdelinger. Her kommer du til at spille en særlig rolle, når det er dig, der byder vores børn velkommen i skole og til et helt skoleliv. Stillingen kan også indeholde arbejdsopgaver i skolens SFO.
Vi ønsker desuden, at du:
- skaber en tydelig og struktureret hverdag i børnehaveklassen for alle børn
- skaber gode læringsmiljøer, så børnene oplever sig som en del af et stærkt klassefællesskab
- er i tæt dialog med forældre om børnenes trivsel og udvikling
- indgår i samarbejdet med alle i og omkring skolen til gavn for børnene
- kan organisere undervisningen gennem leg
- kan styrke børnenes lyst til at gå i skole
På Stokkebækskolen arbejder vi med at styrke vores fællesskabende læringsmiljø, hvor har fokus på at styrke klassefællesskabet, således flere elever har mod på og mulighed for at være deltagende i fællesskabet. Vi har et godt fundament at arbejde ud fra.
Det skal du vide om Stokkebækskolen:
Der er en stærk samarbejdskultur, et udviklingsorienteret personale og vi analyserer og reflekterer over praksis i ProfessionelleLæringsFællesskaber
Vi har tillid til hinanden og er nysgerrige på egen og andres praksis, så dørene står åbne indtil alle på Stokkebækskolen.
Det langsigtede arbejde med at skabe mangfoldige læringsmiljøer er godt i gang. Vi engagerer os alle i at skabe en skole, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte. Vi laver skole til de børn, vi har. Vi laver god skole i et tæt samarbejde med forældre og lokalsamfund.
Skolebestyrelsen er engageret og der er et stærkt samarbejde omkring den fortsatte udvikling af skolen.
Vi arbejder værdibaseret og skolens værdier er: Faglig ansvarlighed, Livsmod, Fællesskab og Gode relationer
Stokkebækskolen er en skole med 3 afdelinger. 0.-3.klasse er på afd. Hesselager og afd. Gudbjerg. 4.-9.klasse er på afd. Gudme. Vi er 440 elever og ca. 50 ansatte i alt.
Om Svendborg Kommune:
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse:
Der er tale om en fastansættelse på fuld tid. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Der henvises til skolens hjemmeside: www.stokkebaekskolen.aula.dk
Vi opfordrer til, at du kommer på besøg. Kontakt skoleleder, Søren Hansen, tlf. 29375418, eller afdelingsleder, Vivi Overlund Hansen, tlf. 60241906 for at aftale tid og for yderligere oplysninger om stillingen. Vivi kan først kontaktes fra d.17. februar.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest inden ansættelse.
Ansøgningsfrist/Ansættelsessamtaler/Tiltrædelse:
Ansøgningsfrist: D.16. marts 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt snarest muligt herefter.
Forventet tiltrædelse gerne fra d.1.april 2025, senest 1. maj 2025
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
Afdeling: Stokkebækskolen
Ansøgningsfrist: 16 March 2025
Placering: Storkehavevej, 9, 5884, Gudme
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: