Udviklingssygeplejerske
Diakonissestiftelsen
Udviklingssygeplejerske til nyoprettet delestilling på Plejehjemmet Salem og de beskyttede plejeboliger Brogårdshøj i Gentofte
Plejehjemmet Salem og de beskyttede plejeboliger Brogårdshøj er gået sammen for at finde en dygtig udviklingssygeplejerske, som skal arbejde med faglige indsatser og forbedringer. Er du nysgerrig på, hvordan denne delestilling kan bidrage til din faglige udvikling? Så læs med her!
Hvem er vi?
Vi er to mindre arbejdspladser, der tilbyder pleje og omsorg til ældre borgere i Gentofte Kommune. Plejehjemmet Salem har 45 beboere og Brogårdshøj har 44 boliger med hjemmehjælp.
Vi er i gang med at videreudvikle vores lærende kultur, og her har vi brug for dig og dine kompetencer. Du skal synes, at det er fagligt stimulerende at være krumtappen i de faglige indsatser inden for medicinhåndtering, dokumentation og palliation. Desuden skal du have lyst til at arbejde efter forbedringsmodellen som metode. Begge dele er fastsat i Gentofte Kommunes Udviklingsplan for kvalitet i plejeboliger, som vi har driftsoverenskomst med.
Du skal kunne se dig selv som en del af begge arbejdspladser og trives på denne ”større legeplads”. Nysgerrighed er en del af din natur, og du ser frem til at lære os at kende. Vi ser, at implementering af de faglige indsatser er en del af udviklingen – du vil være drivkraften i ledelsen af forbedringsarbejdet. Dit faglige hjerte banker for at arbejde med og i praksis.
Vi tilbyder:
- En nyoprettet stilling, hvor din faglighed og gode ideer har rige muligheder for at komme i spil. Vi har ikke prøvet det før og glæder os til, at du kan hjælpe os med det.
- Forbedringsagent-uddannelsen hos Dansk Selskab for Patientsikkerhed med start 2. maj 2025.
- En grundig onboarding og introduktion, så du hurtigt bliver en del af vores to arbejdspladser.
- Et godt arbejdsmiljø, hvor respekt og trivsel er helt centralt.
- To arbejdspladser, der ligger 1 km fra hinanden (4 min. på cykel) og tæt på Gentofte Station.
- Ansættelse som selvtilrettelægger efter overenskomst fortrinsvis i dagvagt på hverdage med lejlighedsvis overlap til aften/nat.
- Stillingen er på 30-37 timer ugentligt, og timeantallet er til forhandling.
- To mindre arbejdspladser med mangeartede opgaver, hvor vi hver især hjælper hinanden for at nå i mål. Det giver stort albuerum og fleksibilitet.
- At deltage i netværk for øvrige udviklingssygeplejersker m.fl. som faciliteres af Kvalitet og Udvikling i Pleje & Sundhed, Gentofte Kommune.
Organisatorisk placering:
Formelt ansættes du på Plejehjemmet Salem og refererer til Helle Staudt, som er forstander.
Din faglige indsats ledes af forstander Helle Staudt på Plejehjemmet Salem og forstander Hanne Munch på Brogårdshøj i forening.
Dine ansvars- og opgaveområder bliver:
- Implementere og følge op på Udviklingsplan for kvalitet i plejeboliger, Gentofte Kommune 2024 med fokus på faglig kvalitet inden for medicinhåndtering, dokumentation og palliation
- Facilitere og understøtte faglige dialoger samt ledelse af forbedringsarbejdet herunder forbedringsteams
- Faglig sparringspartner for afdelingsledere og forstandere
- Implementere MyMedCards inkl. kompetenceskemaer
- Udvikle og planlægge relevant kompetenceudvikling af medarbejdere inden for de relevante fokusområder
- Sikre fokus på patientsikkerhed lokalt gennem koordinering/udførelse af UTH sagsbehandling
- Medvirke i introduktion/onboarding af nye medarbejdere på relevante fokusområder
Vi leder efter dig, der har følgende kvalifikationer:
- Autorisation som sygeplejerske.
- Pædagogiske kompetencer i forhold til vejledning og formidling.
- Selvstændig identificering, tilrettelæggelse og videreformidling af dine ansvarsområder, samt inddragelse af relevante samarbejdspartnere på og uden for arbejdspladserne.
- Du er åben og imødekommende i forhold til det faglige samarbejde og kan skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af arbejdspladserne.
- Du må gerne trives i balancen mellem at skabe struktur og samtidig være smidig i opgaveløsningen, når uforudsete hændelser opstår.
- Det er en fordel, hvis du kommer fra en lignende stilling og har kendskab til Nexus.
Det praktiske:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Plejehjemmet Salems forstander Helle Staudt på tlf. 39 98 86 51 eller Brogårdshøjs forstander Hanne Munch tlf. 21 68 50 78.
Ansøgningsfristen er onsdag d. 19. februar 2025 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt fredag d. 21. februar 2025 og evt. 2. samtaler onsdag d. 26. februar 2025 kl. 11.00-13.00.
Startdato: 1. april 2025 eller snarest muligt derefter.
Læs mere om Plejehjemmet Salem www.diakonissestiftelsen.dk/salem og de beskyttede plejeboliger Brogårdshøj www.brogaardshoej.dk.
Ansøg her
Ansøg her
Kontakt os:
Plejehjemmet Salem
Mitchellsstræde 5
2820 Gentofte
Helle Staudt
Forstander
39 98 86 51
Ansøg her
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: