Få opslag som dette inden alle andre

Processpecialist til Operations Support i Apoteksdivisionen hos Nomeco

Nomeco A/S



Nomeco
Processpecialist til Operations Support i Apoteksdivisionen hos Nomeco

Har du et stærkt analytisk gen? Trives du i spændingsfeltet mellem praktisk driftssupport og komplekse opgaver? Så er du måske vores nye Processpecialist.

Nomeco er den foretrukne lægemiddelgrossist for apoteker og hospitaler i Danmark – ligesom vi er lægemiddelindustriens foretrukne strategiske logistikpartner. Vi er specialister i sundhedslogistik og sikrer, at danskerne altid har rettidig adgang til lægemidler. Nomeco udvikler sig i tæt dialog med marked og myndigheder, og udviklingen sker på et solidt fundament af viden og værdier.

Om jobbet
Som Processpecialist i Operations Support i vores Apoteksdivision vil du spille en central rolle i at understøtte vores tre distributionscentre. Dine opgaver vil være mangeartede, men primært omfatte operations controlling, praktiske analyser af driften og lagrene, understøttelse af kvalitetsarbejdet, udvikling af KPI-værktøjer og diverse optimeringsopgaver. Du vil samarbejde tæt med vores Operations Excellence afdeling, LEAN-kontoret og vores lokale kvalitets- og optimeringsansvarlige på distributionscentrene.

Nomeco arbejder aktivt med LEAN-principper, som integreres i det daglige arbejde.

Din afdeling
AD Operations Support består af proces- og kvalitetsspecialister og spiller en vigtig rolle i at sikre, at Nomecos distributionscentre har solide processer og et stærkt operationelt setup. Afdelingen er nyligt oprettet, og der vil være rig mulighed for at sætte præg på opgaver og processer.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Driftssupport, såsom indkøb og materielstyring, herunder ansvaret for PDS, scannere og trucks
  • Analysere lager- og driftsdata samt komme med input til optimeringer
  • KPI Management, herunder vedligeholdelse og udvikling af online dashboards
  • Procesejerskab og videnscenter for driftsprocesser på distributionscentrene, herunder lagerstyring, træning, SOP-struktur, planlægning, reklamationsprocesser mv.
  • Deltage i praktiske forbedringer og projekter på distributionscentrene
  • Udvikle og forbedre processer på tværs

Dine kvalifikationer

  • Nyuddannet ingeniør eller en lignende mellemlang eller videregående uddannelse, gerne kombineret med et studierelevant job. Alternativt har du nogle års erfaring fra en lignende stilling.
  • Erfaring med LEAN og procesforbedringer er en fordel
  • Superbruger i Excel
  • Gode IT-kundskaber
  • Stærk forståelse for tal
  • Kendskab til GDP er en fordel, men ikke et krav

Vores kommende kollega
Som person er du opsøgende, struktureret og selvkørende. Du drives af at være en del af en driftskultur, hvor løbende forbedringer af vores systemer samt arbejdsgange er en integreret del af hverdagen. Du trives i at være den, der står for den operationelle support og løbende får struktureret opgaverne for vores lederteams i hele Danmark. Fagligt er du grundig, kvalitetsbevidst og har et godt øje for mulige forbedringer samt praktisk anvendelse af LEAN-principper.

For at få succes i jobbet skal du have lyst til både at arbejde selvstændigt med analyser, procesforbedringer og diverse supportopgaver, men også til at samarbejde på tværs med kolleger i både Apoteksdivisionens drift samt vores Kvalitets-, Supply Chain, VMI og Operations Excellence afdelinger. Du skal være proaktiv og god til at kommunikere på tværs i organisationen.

Det kan du forvente af Nomeco
Du kan se frem til et uformelt og positivt arbejdsmiljø med kompetente og erfarne kolleger, hvor du får masser af ansvar og rig mulighed for at definere og præge procesforbedringer og udviklingen i Nomeco. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og gode ansættelsesvilkår. Ansættelsen kræver en ren straffeattest.

Praktisk information
Der er tale om en fuldtidsstilling med arbejdstider inden for almindelig kontoråbningstid. Din arbejdsadresse vil være på Borgmester Christiansens Gade 40, 1790 København V. Du skal være forberedt på, at det forventes, at vi også lejlighedsvis er til stede på distributionscentrene i Odense og Århus.

Som Processpecialist vil du referere til logistikchef Martin Steen, som du er meget velkommen til at kontakte på tlf. 21 46 50 10 eller mail: [email protected], hvis du har spørgsmål til jobbet.

Vi indkalder løbende til samtale og håber at finde vores nye kollega hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
Løbende

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nomeco A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nomeco A/S

Hovedkontor: Borgmester Christiansens Gade 40, 1790 København V

Nomeco er den foretrukne lægemiddelgrossist for apotekerne, hospitalernes leverandør og lægemiddelindustriens strategiske servicepartner.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2746181//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.