Job- & Vækstcenter Middelfart søger en administrativ rekrutteringskonsulent
Middelfart Kommune
Vil du være med til at styrke virksomhedernes adgang til relevant arbejdskraft og samtidig hjælpe borgere i job? Brænder du for at skabe gode match mellem virksomheder og kandidater? Så er du måske vores nye administrative rekrutteringskonsulent!Om os
Job- & Vækstcenter Middelfart har et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv og bidrager aktivt til at nedbringe ledigheden i Middelfart Kommune. Vores ambition er at være den foretrukne samarbejdspartner for virksomheder, når det handler om rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.
Vi søger en administrativ og serviceorienteret kollega, der vil spille en central rolle i at understøtte denne ambition.Om jobbet
Som administrativ rekrutteringskonsulent bliver du en del af vores Virksomhedsservice, hvor din primære opgave er at identificere og matche relevante kandidater til ledige stillinger. Du vil være en vigtig sparringspartner for både virksomheder og borgere og via telefon skabe gode løsninger, der imødekommer begge parters behov.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Screening og udsøgning af relevante kandidater til ledige stillinger.
- Telefonisk dialog med både virksomheder og jobsøgende.
- Vejledning om jobsøgning, ansættelsessamtaler og jobmuligheder.
- Administrative opgaver og registrering af data i vores systemer.
- Deltagelse i vores lærende team og bidrage til den fælles udvikling.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med at arbejde telefonisk med ledige kandidater.
- Har viden om jobvejledning, rekruttering og ansættelsesprocesser.
- Har erfaring med at matche kandidater med relevante jobmuligheder.
- Trives i en dynamisk hverdag, hvor struktur og IT-færdigheder er vigtige.
- Er en skarp og tydelig kommunikator, både skriftligt og mundtligt.
- Er positiv, løsningsorienteret og trives i samarbejde med andre.
- Har kendskab til rekrutteringsområdet – fx fra vikarbureau.
Vi tilbyder
- Et alsidigt og meningsfuldt job, hvor ingen dage er ens.
- Gode muligheder for at påvirke indsatser og arbejdsprocesser.
- Et fagligt stærkt team med god sparring og udviklingsmuligheder.
- En arbejdsplads med humor, arbejdsglæde og en høj arbejdsmoral.
- Fleksible arbejdstider og gode ansættelsesvilkår efter overenskomst.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt med forventet start senest den 1. april 2025.Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Faglig koordinator Anita Rasmussen på tlf. 24 94 98 43
- Teamleder Holger Jensen på tlf. 40 49 97 26
Ansøgningsfrist:
23. februar 2025 Ansættelsessamtaler:
26. februar 2025
Søg stillingen digitalt via linket. Du modtager en bekræftelsesmail, når ansøgningen er sendt – tjek evt. din spam-mappe.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller [email protected] og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: