En stilling anæstesisygeplejerske ved sundhedscenteret i Tasiilaq er ledig pr. 1. maj
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
En stilling anæstesisygeplejerske ved sundhedscenteret i Tasiilaq er ledig primo maj 2025 eller efter aftale.
Gerne en fastansættelse, vikariat af minimum 3 måneder kan også aftales.
Som anæstesisygeplejerske ved sundhedscenteret i Tasiilaq, vil du primært være ansat i sengeafdelingen, hvor du i samarbejde med det øvrige plejepersonale er ansvarlig for tilrettelæggelse og udførelse af sygeplejen samt den daglige arbejdstilrettelæggelse på afdelingen. Du kommer til at deltage i visitering af ambulante patienter i vagterne, og derfor er det vigtigt, at du har en bred sygeplejefaglig baggrund.
Du vil desuden skulle forestå de anæstesier, der er på vores operationsdage, samt tilkald til akutte / subakutte operationer. Der er ca. 350 anæstesier pr. år.
Herudover vil vi gerne gøre brug af din viden på det akutte område i forbindelse med akutte og intensive patienter samt ved evakueringer.
Du vil i lighed med de øvrige sygeplejersker have skiftende vagter, samt weekend- og
rådighedsvagter.
ØNSKEDE KVALIFIKATIONER:
Autoriseret sygeplejerske med specialuddannelse som anæstesisygeplejerske
· Ønskede kvalifikationer:
· Fleksibilitet og selvstændighed
· Gode samarbejdsevner – også på tværs af faggrænser
· Rolig og velafbalanceret
VI KAN TILBYDE:
· Grundig introduktion
· Spændende hverdag med mangeartede udfordringer
· Et godt friluftsliv
Sygehuset i Tasiilaq har 19 sengepladser med patienter i alle kategorier.
Tasiilaq ligger på Grønlands østkyst lige syd for polarcirklen på højde med Island. Der bor ca. 3000 mennesker i distriktet, hvor af 1.900 bor i byen og 1.100 bor i de fem tilknyttede bygder. Angmagssalik er det gamle kaldenavn for byen.
Her møder du den oprindelige østgrønlandske kultur, hvor fangst og fiskeri stadig er en del af kulturen
Området er præget af bjerge, og naturen er meget storslået og smuk, og giver rig mulighed for at dyrke skiløb, hundeslædekørsel, vandreture, bjergklatring, fiskeri og sejlads.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl
Startdato: 1. maj 2025
Ansøgningsfrist: 10. marts 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Er dette noget for dig kontakt kst. afdelingssygeplejerske Ina Kilime Mikaelsen på tlf.: + 299 98 34 30 eller på e-mail: [email protected] for nærmere oplysninger.
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: