Få opslag som dette inden alle andre

Myndighedsssupportere til administrativ behandling af byggesager i Aalborg Kommune

Aalborg Kommune



Myndighedsssupportere til administrativ behandling af byggesager i Aalborg Kommune

Del jobopslag ved at kopiere linket

Det går fortsat stærkt med byggeriet i den tredje største kommune i Danmark, Aalborg Kommune, og derfor søger vi i By og Land, Myndighed og Service, myndighedssupportere med særlige kompetencer indenfor administration og borgerservice i relation til byggeri.

I afdelingen Byggeri og Adresser er der et stort fokus på vores kerneopgave, som er myndighedsbetjeningen af byggeområdet. Vores succeskriterie er at træffe korrekte afgørelser til gavn for borgere og samfund inden for en rimelig sagsbehandlingstid samtidig med, at borgere og virksomheder har en oplevelse af, at de bliver mødt af en kompetent og professionel myndighed.

I vores afdeling er vi i alt 45 medarbejdere fordelt på fem teams; Myndighedssupport, Bolig, Erhverv, Land og By. Hvert team har et fagligt eller et geografisk ansvarsområde. Stillingen er placeret i Team Myndighedssupport i Byggeri og Adresser og er en del af forvaltningsgrenen Myndighed og Service.

Hvert team arbejder som et selvstyrende team, hvor teamet med teamlederen i spidsen refererer til afdelingsleder og forvaltningsgrenchef.

Jobindhold og opgaver
De primære opgaver er administrative opgaver i relation til byggesager bl.a. registrering, journalisering og screening af byggesager, fakturering, telefonbetjening og borgerbetjening, postfordeling, behandling af aktindsigt i byggesager, administration af digitalt byggesagsarkiv, kvalitetssikring mv. Desuden gennemfører vi løbende forskellige udviklingstiltag med henblik på at effektivisere arbejdsprocesser og forbedre kvaliteten af arbejdet, og derfor er deltagelse i projekter og udviklingsopgaver også en del af opgaveporteføljen i teamet.

Faglig og personlig profil
Som vores nye medarbejder skal du understøtte en borgervenlig og professionel sagsbehandling ved at supportere de faglige sagsbehandlere som en del af et stærkt administrativt team.

Der vil særligt blive lagt vægt på, at du har:

  • Relevant administrativ uddannelse og erfaring herfra
  • Erfaring med / kendskab til de administrative opgaver i relation til byggesagsbehandling
  • Struktureret tilgang til opgaven og evner at tage initiativ i opgaveløsningen
  • Gode formidlings- og kommunikationsevner på dansk - både skriftligt og mundtligt samt en god situationsfornemmelse
  • Interesse for, og gerne erfaring med, telefonisk borgerbetjening
  • Evnen og lysten til at tilegne dig ny viden og sparre med kollegaer
  • Evnen til at løse opgaver selvstændigt, holde mange bolde i luften og skabe overblik
  • Evnen og viljen til at samarbejde med og servicere flere interessenter herunder borgere, virksomheder og internt i organisationen, så der skabes løsninger på tværs.

Vi tilbyder:

  • En dynamisk og travl arbejdsplads med mange alsidige opgaver
  • En hverdag med stor kontakt til private borgere, håndværkere og professionelle rådgivere, men også interne samarbejdspartnere i egen og andre afdelinger
  • En hverdag der ofte byder på nye udfordringer, men også indeholder rutineopgaver
  • Et spændende og afvekslende job med mulighed for i høj grad at planlægge eget arbejde
  • Gode kollegaer, der sætter både faglighed i opgaveløsningen og et godt arbejdsklima højt
  • Kantineordning
  • Styrke- og motionsfaciliteter.

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en stilling på 37 timer om ugen med ansættelse 1. maj eller efter aftale. Der er flekstidsordning. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i stillingen, opfordrer vi dig til at kontakte os, hvis der er behov for yderligere uddybning af arbejdsområdet, opgaverne og stillingens indhold i øvrigt. Du kan kontakte teamleder Louise Thøgersen på tlf. 2520 2226.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 7. marts 2025. Vi forventer at afholde samtaler fredag den 14. marts 2025.

Ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Ansøgningen vedhæftes bilag i begrænset omfang (CV og eksamensbevis)

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.

Bemærk
Ansøgningsfrist
07.03.2025

Kontaktperson
Louise Bach Thøgersen +4599312226

Stillingskategori
Administration og akademisk arbejde

Arbejdstid
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Hovedkontor: Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2746464//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.