Få opslag som dette inden alle andre

Sagsbehandlende terapeut til fast stilling i hjælpemiddelafdelingen

Lyngby-Taarbæk Kommune



I Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker vi at skabe gode rammer for den enkelte borger i tæt samspil med borgeren selv, de pårørende og kommunens medarbejdere.

Da én af vores kolleger har valgt at gå på pension, søger vi en ny kollega med lyst til sagsbehandling inden for hjælpemiddelområdet fra 1. maj 2025, men gerne før. Du får mulighed for at blive en del af en myndighedsafdeling, der vægter høj kvalitet og faglighed i vores løsning af kerneopgaven. Vi arbejder i faglige teams, som består af sagsbehandlende terapeuter, forebyggende medarbejdere, sagsbehandlere af personlige hjælpemidler, visitatorer og udskrivningskoordinatorer, der alle er specialiserede inden for deres faglige felt.

Du bliver en del af hjælpemiddelafdelingen, hvor vi behandler en bred vifte af myndighedsopgaver inden for hjælpemidler, forbrugsgoder, handicapbiler og boligindretning. Vi arbejder både som generalister, hvor alle behandler ansøgninger inden for det brede felt, men derudover har alle specialer, hvor man sammen med 1-2 kolleger har mulighed for at fordybe sig. Vores specialer er biler, børnesager, større boligsager, servicehunde, forebyggende hjemmebesøg, personlige hjælpemidler samt syns- og kommunikationshjælpemidler. Derudover behandler alle i teamet ansøgninger om ældre- og handicapegnede boliger samt handicapkørsel.
Vi søger en kollega med lyst til sagsbehandling inden for specialet af personlige hjælpemidler. Dine opgaver vil primært være inden for et udvalg af personlige hjælpemidler som fx proteser, skinner mv., hvor dine terapeutfaglige kompetencer vil komme i spil.

Vi er en arbejdsplads med tillidsbaseret ledelse og medarbejdere med høje faglige kompetencer. Vi har ugentlige sagsdrøftelser, og du kan forvente støtte og opbakning fra såvel kolleger som ledere. Vi har en uhøjtidelig omgangstone i et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter hjælpsomhed, faglighed og udvikling. Vi har en travl hverdag, som er båret af den gode stemning og en god portion humor.Vi søger en kollega, der

  • er uddannet ergo- eller fysioterapeut
  • gerne har erfaring inden for sagsbehandling og hjælpemidler
  • har flair for at udvise imødekommende myndighed og gerne erfaring med myndighedsarbejde
  • brænder for at levere kvalificeret sagsbehandling målrettet den enkelte borger
  • har gennemslagskraft og er beslutningsdygtig
  • har gode samarbejdsevner og høj fleksibilitet
  • evner at arbejde selvstændigt og struktureret
  • forstår at prioritere i opgaverne og bevare overblikket i en travl hverdag
  • er nysgerrig og opsøgende samt formår at være orienteret om nyt – både i afdelingen og lovgivningen
  • bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder:

  • Kompetente, ansvarsfulde og fagligt dygtige kollegaer
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor hjælpsomhed er nøgleordet
  • Et selvstændigt og udfordrende job, hvor du selv er med til at præge dagligdagen
  • En arbejdsplads i udvikling og med fokus på den faglige udvikling ved bl.a. faste sparringsmøder, vidensdeling og relevante kurser
  • Introprogram med mentorordning
  • Fleksibel arbejdstid – dog med faste ugentlige møder
  • Mulighed for hjemmearbejde – opgaven er styrende for dette
  • Storrumskontor i nyrenoverede lokaler, der indbyder til faglig sparring
  • Bil eller elcykel til rådighed, når du skal på hjemmebesøg
  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer socialt samvær

I Center for Sundhed og Omsorg har vi erfaring for, at mangfoldighed er en styrke, og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder og etnicitet til at søge. Vi arbejder ud fra vores værdigrundlag om at skabe værdi for borgeren ved at være professionelle, ansvarlige og loyale samt har fokus på, at borgerne oplever sammenhæng i vores sagsbehandling.Ansøgningsfristen er søndag den 16. marts 2025 kl. 23.59.
Samtaler afholdes torsdag den 20. marts og mandag den 24. marts.
Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2025 eller snarest muligt.Yderligere oplysninger:
Ønsker du at vide mere om stillingen, kan du rette dine spørgsmål til faglig teamleder Malene Raben på tlf. 21346693 eller til de sagsbehandlende terapeuter på tlf. 45973493 mandag, onsdag og fredag mellem kl. 9.00 og 12.00.Løn og ansættelsesforhold:
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem aftaleberettigede part og KL. Stillingen er omfattet af Ny Løn.
Der vil blive indhentet reference inden ansættelse.
Du ansættes som selvtilrettelægger.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lyngby-Taarbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (16.03.2025)
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lyngby-Taarbæk Kommune

Hovedkontor: Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby

Lyngby-Taarbæk Kommune er en stor og alsidig arbejdsplads med 4.500 engagerede medarbejdere. En arbejdsplads hvor vi prioriterer stærkt kollegaskab, professionel ledelse, fleksibilitet og udsyn.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2755083//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.