Få opslag som dette inden alle andre

Systemejer til digital ejendomsdrift, der ønsker at gøre en forskel for vores historiske bygninger, kulturinstitutioner og haver

Kulturministeriet



Slots- og Kulturstyrelsen søger

Vil du være med til at udvikle og drive digitale løsninger for nogle af Danmarks mest historiske ejendomme? Har du erfaring med Dalux FM eller lignende systemer og kendskab til ejendomsdrift, facility management eller byggeprojekter? Så er det måske dig, vi søger som vores nye systemejer.

Slots- og Kulturstyrelsen vedligeholder og drifter en række af Danmarks vigtigste kulturhistoriske ejendomme. For at sikre en effektiv og datadrevet drift af vores ejendomsportefølje anvender vi Dalux FM, som understøtter vores arbejde med ejendomsvedligehold, byggeprojekter og dokumenthåndtering.

Om jobbet
Dit primære fokus bliver ejendomsområdet, hvor du i tæt samarbejde med en kollega skal sørge for, at vores systemer bedst muligt understøtter arbejdet med at vedligeholde slotte, haver og ejendomme. Sammen sikrer I, at systemerne gør hverdagen lettere, optimerer vores arbejdsprocesser og matcher styrelsens behov.

En stor del af din hverdag bliver derfor at samarbejde med ejendomsområdet og forstå deres processer og udfordringer. Du skal medvirke til at skabe den bedst mulige digitale understøttelse af forretningen og samtidig sikre stabil og sikker drift af systemerne.

Som systemejer bliver du bindeleddet mellem brugerne internt i styrelsen og på Kulturministeriets institutioner og deres behov på den ene side, og leverandørerne og de løsninger, der skal udvikles, på den anden side. Du skal trives med at arbejde i dette spændingsfelt og brænde for at skabe fremdrift i opgaveløsningen.

Dine kerneopgaver bliver at:

  • Bidrage til gode samarbejdsrelationer med forretningen, leverandørerne og andre interessenter i styrelsen
  • Udføre forretningsanalyse og kravsspecifikation i samarbejde med forretningen for at udarbejde de bedste løsninger
  • Lede større og mindre IT-projekter i området
  • Varetage leverandørstyring, herunder holde overblik over de ændringer leverandøren planlægger for systemet
  • Økonomistyre driftsmidlerne, herunder budgetlægning og fakturahåndtering
  • Drifte større og mindre systemer (herunder fx brugerkontroller, risikovurderinger, fejlrettelser, bestillinger, mm.) samt sikre, at systemerne er driftssikre og overholder gældende lovgivning.

Vi tilbyder
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø i Koncern IT, hvor opgaverne spænder bredt ift. arbejdet med drift, vedligeholdelse og udvikling af styrelsens IT-systemer samt en række koncernfælles IT-systemer på Kulturministeriets område. Derudover har vi ansvar for GDPR, informationssikkerhed og koordinerings- og konsulentopgaver ift. Kulturministeriets 20 statsinstitutioner indenfor IT.

Vi er 22 kolleger med vidt forskellig baggrund og erfaring. Vi har en aktiv sparringskultur og hjælper hinanden, når der er travlt. Vi er organiseret i tre teams og du vil blive en del af team SLKS, der arbejder med systemunderstøttelse primært af styrelsens interne it-systemer.

Om dig
Vi forventer, at du har indsigt i at drifte og udvikle systemer samt gode analytiske kompetencer med fokus på forretningsmæssige gevinster.

Det vil være en stor fordel, hvis du kender til ejendomsforvaltning og evt. Facility Management systemer såsom Dalux FM.

Desuden forestiller vi os, at du:

  • Har kompetencerne til at drive digitale projekter og forandringsprocesser
  • Kan lide at samarbejde med mange forskellige faggrupper og skabe gode relationer
  • Er opsøgende og ønsker at forstå det forretningsområde, du understøtter
  • Har gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt
  • Har et stort drive og ser ikke, at noget er for stort eller småt til dit engagement

Ansættelsesvilkår
Der er tale om fuldtidsstilling med tiltrædelse senest den 1. juni 2025.

Slots- og Kulturstyrelsen er som udgangspunkt en fremmødebaseret arbejdsplads med lejlighedsvis mulighed for hjemmearbejde.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Staten og relevant organisation.

Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under ansættelsen.

Information og ansøgning
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte teamleder Mads Skytte Jørgensen på mskj@slks.dk

Du kan læse mere om Slots- og Kulturstyrelsen på www.slks.dk

Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.slks.dk/job senest den 26. marts 2025. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”.

Du bedes vedlægge ansøgning, CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende og i uge 14.

Slots- og Kulturstyrelsen betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Afdeling: Hammerichsgade 14 1611 København V

Lokation: København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kulturministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.03.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kulturministeriet

Hovedkontor: Nybrogade 2, 1203 København K

Kulturministeriet består af Kulturministeriets departement, en styrelse og cirka 20 statsinstitutioner. Kulturministeriets væsentligste opgaver består i at rådgive ministeren, udvikle ny politik, være i tæt dialog med kulturens interessenter, lave lovgivning og løsninger af høj faglig kvalitet til gavn for borgerne og yde økonomisk tilskud til de statslige, statsanerkendte og tilskudsmodtagende kulturinstitutioner. Slots- og Kulturstyrelsen udmønter tilskudsmidler til såvel enkeltpersoner som organisationer og institutioner, og indsamler, bearbejder og formidler oplysninger og resultater, der bidrager til at udvikle kulturlivet. Slots- og Kulturstyrelsen driver og vedligeholder desuden statens slotte, haver og kulturejendomme.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2765988//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.