Teknisk Projektsælger, intern
Hansen Toft
JEVI
JEVI-gruppen består af JEVI A/S samt SINUS JEVI Electric Heating B.V., Jac. de Vries Elektrotechniek B.V. og Heating Group International B.V. JEVI-gruppen designer, producerer og leverer bl.a. el-tekniske varmeløsninger og projektløsninger til procesindustrien, ligesom vind-, marine-, kemi-, olie- og gasindustrien udgør væsentlige kundesegmenter. Hovedsædet er beliggende i Vejle med samlet set ca. 1000 medarbejdere, og virksomheden omsætter for et trecifret millionbeløb.
Virksomheden indgår i den globalt repræsenterede svenske industrikoncern NIBE Industries AB.
Læs mere på JEVIS hjemmeside her
Teknisk Projektsælger, intern
Karrierestilling – internationale kunder
Har du erfaring med teknisk salg, og er du god til at fastholde og etablere værdiskabende kunderelationer? Så er denne stilling måske noget for dig.
Attraktiv salgsfunktion i en virksomhed med stort markedspotentiale.
Du bliver en del af et dygtigt og velfungerende salgsteam hos en af Europas førende producenter af el-teknisk varmeteknologi. Løsninger bruges bl.a. som led i den grønne omstilling, i Power to X, og deres produkter og teknologier afsættes på det globale marked. Du vil være i kontakt med primært internationale kunder og få indblik i mange forskellige segmenter og el-tekniske varmeteknologier, og efter en grundig oplæring vil du blive tilknyttet afdelingen for projektsalg.
Der er tale om en karrierestilling, og du kan på sigt få et globalt Key Account ansvar. Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Kundekontakt (telefon/mail/teams)
- Kunderådgivning med henblik på optimal løsning
- Samarbejde med engineering-afdeling i forhold til den solgte teknologi
- Tilbudsgivning og -opfølgning
- Behandling af ordrer og mindre projekter
Du har en teknisk uddannelse og erfaring med teknisk kunderådgivning og ordrehåndtering/salg på internationalt niveau. For at få succes i jobbet skal du have en solid teknisk indsigt, der i en eller anden form er el-relateret. Du motiveres af at løse kundens behov, og dine gode samarbejdsevner kommer dig til gode, når den optimale løsning skal findes. Som person har du veludviklede kommunikationsevner, er ansvarsbevidst og selvkørende. Du er handlekraftig, proaktiv og vil i kraft af din situationsfornemmelse være i stand til at opbygge tillidsfulde og langsigtede relationer til en bred vifte af nøglepersoner i rådgivnings-/købsprocessen.
Du har en god forretningsforståelse, og du evner at gennemskue og præsentere tekniske emner på en forståelig måde. Du er vant til at bruge Microsoft 365 og begår dig godt på dansk og er flydende på engelsk.
Du tilbydes:
En spændende rolle i en dynamisk og velkonsolideret international organisation med et godt markedspotentiale. Du refererer til CSO og bliver en del af et team, hvor humor og fællesskab er en vigtig del af arbejdsdagen. JEVI går op i bæredygtighed, arbejder aktivt med FN’s verdensmål, og så er der i virksomheden en dejlig blandet flok af personligheder, aldersgrupper og kompetencer, som spiller hinanden gode. JEVI flytter i slutningen af 2025 in i helt nye lokaliteter, som i øjeblikket er under opførelse.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Marianne Stidsen på tlf. +45 2931 2465.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: