Få opslag som dette inden alle andre

Er du sygeplejerske helt ind til knoglen? - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Har du lyst til at arbejde på en arbejdsplads, hvor den daglige indsprøjtning består af lige dele medbestemmelse, faglighed, humor med fokus på læring og det gode patientforløb? Er du sygeplejerske, som værdsætter at være tæt på patienterne og gerne arbejder tværfagligt? Så vil vi se frem til din ansøgning!

Om afsnittet: På Ortopædkirurgisk Sengeafsnit O1 varetager vi behandling og pleje af patienter inden for de ortopædkirurgiske fagområder: hofte/traume, alloplastik, idræt og fodankelområdet. Vi har et højt patientflow med fagligt udfordrende og komplekse patientforløb. I hverdagen er vi organiseret i teams fordelt på fagområderne. Teamsamarbejdet er under udvikling, da vi har teamansvarlige sygeplejersker i fagområderne. De vil bl.a. støtte dig i introduktionsforløb og sammen med dine kolleger fungere som sparringspartnere i det daglige. Du bliver en del af et godt arbejdsfællesskab, som både rummer nye og erfarne kolleger. Afsnittet har haft fokus på kerneopgaven og drift gennem lang tid, og nu er der tid til at fortsætte med fokus på den faglige udvikling, hvor du bliver en del af den udvikling, der skal ske frem mod Hospitalsbyen. Lederen er ny i afsnittet, men erfaren i det ortopædkirurgiske område og kan derfor understøtte og sparre dagligt om opgaverne. Vi har det godt med hinanden og vægter det sociale fællesskab højt, ligesom vi sagtens kan finde på at mødes til hyggelige arrangementer udenfor arbejdstiden.

Vi tilbyder dig:

  • Et tværfagligt arbejdsmiljø, hvor faglighed og sparring vægtes højt.
  • Et afsnit, der er ved at gøre sig klar til Hospitalsbyen i 2026, så der er mange nye arbejdsfællesskaber på vej, hvorfor der er fokus på implementerings- og forandringsprocesser.
  • At arbejde med ”Optima”, som betyder, at du selv er med til at tilrettelægge din arbejdsplan.
  • En tydelig sygeplejefaglig ledelse, der brænder for at gøre afsnit O1 til en arbejdsplads ITOP med plads til udvikling, uddannelse og læring - både fagligt og personligt.
  • Et struktureret oplæringsforløb, som vi har digitaliseret, således at du får et forløb, hvor du via en app får tilsendt kompetencekort, som passer ind i din udvikling – på den måde afstemmer forventninger til hinanden.

Ligesom patienter er forskellige, er medarbejdere det også. Når du starter hos os som sygeplejerske, får du et individuelt tilpasset introduktionsforløb i op til 8 uger, og hvis du er nyuddannet, kan du også deltage i forløbet ’Godt Fra Start’. Du kan læse mere om at være sygeplejerske i Region Nordjylland og ’Godt fra Start’ her:
Godt fra start

Om dig: Du sætter altid patienten først – både i handling og holdning. Du har en positiv indstilling, evne og vilje til at udøve sygepleje med høj kvalitet. Du både kan og tør arbejde selvstændigt. Det er ikke alle vores patienter, som kan stå på egne ben, men det håber vi, at du kan. Du tør også sige fra, kalde på hjælp og sågar hive i den røde alarmsnor, hvis kompetencerne endnu ikke rækker – det er helt ok og forventeligt i lang tid efter opstart.
Derudover besidder du følgende egenskaber:

  • Faglig nysgerrighed og initiativ.
  • Kan prioritere eller ønsker at få sparring til at lære det i en til tider opgavefyldt klinisk praksis.
  • Dygtig til at kommunikere med både patienter og kollegaer, og samarbejder ubesværet både mono- og tværfagligt.
  • Erfaren inden for det ortopædkirurgiske speciale eller har lyst til at blive det.

Vil du vide mere? Så grib knoglen! Kontakt konstitueret ledende oversygeplejerske sygeplejerske Heidi Hvistendahl på 23305730.

Og SÅ til det praktiske… Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR. Stillingen er på fuld tid i blandede vagter, og der er en forventning om weekendvagt hver 3. weekend. Ansøgningsfrist er 1. april med ansættelse til 1. juni. Vi afholder samtaler den 8. april.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Hovedkontor: Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2769773//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.