Få opslag som dette inden alle andre

Specialbørnehjemmene søger pædagoger til Krabben - Region Nordjylland

Region Nordjylland



"Der er tid til fordybelse omkring det enkelte barn. Når arbejdet foregår en-til-en, er der kun dig og barnet – og det fælles rum, vi skaber." – Pædagog på Krabben

Har du interesse for at arbejde i et specialiseret pædagogisk felt med en kompleks målgruppe, hvor fordybelse og nærvær er i fokus? Vil du være en del af en faglig engageret gruppe, hvor faglighed, nysgerrighed og vedholdenhed er en naturlig del af hverdagen, og hvor refleksion og samarbejde er afgørende?

Så er du måske en af de to pædagoger, vi søger til afdeling Krabben.

Hvad skal du lave?
På Krabben arbejder vi med en 1:1-normering, hvilket betyder, at du har fokus på ét barn ad gangen, da børnene er udfordret af udadreagerende adfærd og arousalregulering. Det giver mulighed for at skabe en stærk relation og tilpasse pædagogikken til barnets individuelle behov.

En typisk arbejdsdag kan fx indeholde:

  • Struktur og forudsigelighed: Du hjælper barnet med at navigere i dagligdagen gennem visuelle skemaer og faste rutiner.
  • Sansestimulerende aktiviteter: Fx leg på trampolin, gynge eller en tur i nærområdet, der understøtter barnets trivsel.
  • Pædagogisk støtte: Du guider barnet i sociale situationer, træner selvstændighed og hjælper med arousal-regulering.
  • Fagligt samarbejde: Du indgår i teammøder, supervision og refleksion for at sikre den bedste indsats for barnet.

Nogle børn har brug for hjælp til personlig pleje og måltider, og du vil altid være en del af en gruppe, hvor vi støtter og hjælper hinanden.

Krabben som arbejdsplads
"Jeg bliver dagligt fagligt udfordret i vores tværprofessionelle læringsfællesskab, som er kendetegnet ved omsorg og vilje til målgruppen." – Pædagog på Krabben

Vi har meningsfuldt arbejde med faglig sparring, supervision og et stærkt kollegialt fællesskab, der sikrer støtte i en krævende, men givende hverdag.

Hos os er relationen i centrum. Med udgangspunkt i en forståelse af, at alle gør det bedste de kan, arbejder vi mentaliserende og møder barnet dér, hvor det er. Vi skaber struktur, tryghed og forudsigelighed – og vi står sammen, når det bliver svært og udfordrende. Krabben er et hjem, hvor vi griner, leger, pjatter og danser til musik, samtidig med at vi arbejder med sansestimulerende aktiviteter og skaber udviklende relationer for børnene/de unge.

Vi arbejder med en 1:1 normering for at sikre nærvær og målrettet pædagogisk arbejde til en målgruppe med udfordringer i forhold til mental retardering, arousal-regulering og problemskabende adfærd. Vi anvender systematiske risikovurderinger, supervision og relationsskifte for at skabe et trygt og professionelt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder
"Jeg behøver ikke tage en fridag for at komme til lægen. Jeg kan aflevere mit barn sent eller hente tidligt. Jeg har tid til mig selv – og til at lade op." – Pædagog på Krabben

  • Skiftende arbejdstider med arbejde hver anden weekend.
  • Høj faglighed blandt dine kollegaer og mulighed for videreuddannelse.
  • Tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Et udfordrende, og meningsfuldt arbejde, hvor du aldrig står alene.
  • Fleksibilitet i hverdagen, så du kan skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Vi søger en pædagog, der…
"Og så har vi bare et rigtigt godt kollegaskab. Det er både sjovt, spændende og krævende at arbejde her." – Pædagog på Krabben

  • Er uddannet pædagog med hjertevarme og en positiv indstilling.
  • Har kendskab til eller interesse for at lære neuropædagogik og low arousal pædagogik.
  • Kan kommunikere reflekteret og målrettet, både skriftligt og mundtligt.
  • Har kørekort.

Det praktiske
Vi har to ledige stillinger30-37 timer ugentligt med ansættelse fra 1/5-2025.
Ansøgningsfristen er 4. april. Vi afholder samtaler den 10. april.

Vil du vide mere? Kontakt afdelingsleder Stine Aarup Langballe Sørensen på tlf. 2118 9075 hverdage mellem kl. 10-12.

Om Krabben
Fjordhuset er et af Region Nordjyllands 4 specialbørnehjem og er beliggende i Nørresundby. Fjordhuset rummer blandt andet Krabben, hvor de ledige stillinger er.

På Krabben bor der 6 fastboende børn og unge samt 4 i aflastning, i aldersgruppen 4-17 år. Det fysiske og kognitive funktionsniveau varierer, og ingen fungerer alderssvarende. Funktionsniveauet er varierende, men alle er mobile og fysisk aktive. Nogle har brug for hjælp til alt fra personlig hygiejne til ernæring, mens andre med støtte og guidning varetager det mere selvstændigt.

Gennemgående har de problemer med at regulere arousal, og har brug for fuldstændig støtte til at regulere sig. Derfor har alle en 1:1 normering. Denne normering er med til at skabe mulighed for et unikt udviklende relations arbejde.

Af diagnoser kan nævnes autismespektrumforstyrrelser, ADHD og tilknytningsforstyrrelser m.m. Flere har intet eller begrænset verbalt sprog, hvorfor der arbejdes med alternativ og supplerende kommunikation.

Alle har brug for en individuel tilrettelagt, genkendelig, forudsigelig og struktureret hverdag, hvor der tages udgangspunkt i den professionelle relation, neuropædagogik og low arousal. Der er behov for fuldstændig specialpædagogisk støtte i forhold til adfærd, kontakt og samspil med omverdenen.

Børnene/de unge på Krabben har brug for et sansestimulerende miljø. Vi benytter nærmiljøet til små ture, da børnene/de unge har behov for skærmning og begrænsning af stimuli.

Vi har børn og unge, der har udfordringer med at kontrollere impulser, krav, følelse, uforudsete ting, tab af kontrol m.v., som kan resultere i udadreagerende eller selvskadende adfærd.

Du kan læse mere om Specialbørnehjemmene på vores hjemmeside specialbornehjem.rn.dk og Gør karriere (rn.dk)

Kom med indenfor i hverdagen på Specialbørnehjemmene på Facebook: Specialbørnehjemmene, Specialsektoren, Region Nordjylland og på Instagram: Specialbørnehjemmene, Specialsektoren, Region Nordjylland (@specialboernehjemmene)

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Hovedkontor: Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2770793//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.