Kvalitetsansvarlig sygeplejerske søges til Frejasvænge – specialplejehjemmet for mennesker med demens
Syddjurs Kommune
Har du lyst til at bidrage til udviklingen af et endnu stærkere arbejdsfællesskab? Så har du chancen nu.
Da den ene af vores kvalitetsansvarlige sygeplejersker har søgt nye udfordringer, mangler vi dig til at hjælpe os med at fastholde, sikre og udvikle sammenhæng og kvalitet i fagligheden omkring beboerne på Frejasvænge.
Dine kerneopgaver vil være alt inden for forebyggelse, opsporing, behandling, pleje og rehabilitering i forhold til mennesker, der alle har en demensdiagnose, og for manges vedkommende en adfærd der er præget af svær demens. I komplekse forløb vil du både skulle agere som basissygeplejerske i plejen, samt som sparringspartner, formidler og tovholder. I den sammenhæng vil du skulle levere faglig støtte og kompetenceudvikling til kolleger.
Du vil få en særlig opgave som superbruger på vores elektroniske borgerjournal, samt kvalitetssikring og egenkontrol af skriftlig dokumentation efter de givne retningslinjer. Alt sammen med henblik på at kvaliteten mærkes af beboerne.
Du vil have et tæt samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere som f.eks. praktiserende læge, demenskoordinator, dine nærmeste kolleger og ikke mindst den enkelte beboer og pårørende.
Du vil komme til at holde mange, vidt forskellige bolde i luften, og samtidig være primus motor i at boldene bliver grebet igen.
Du vil modtage en grundig introduktion fra en masse dygtige og engagerede kolleger, og du vil blive introduceret til og undervist i den elektroniske borgerjournal (CURA), så du kan påtage dig superbrugerrollen.
Vi ønsker os en kvalitetsansvarlig sygeplejerske med:
- Et demensfagligt og tværfagligt hoved
- Flair for at få Person Centreret Omsorg til at leve i praksis
- Evnen til at formidle vigtigheden i at skabe sammenhænge og systematik
- En anerkendende kommunikation
- Kloge og varme hænder
- Et nervesystem der tåler udlån
- Et Hjerte der banker for de mennesker vi er her for
Vi er glade for vores arbejdsplads fordi:
Vi løser de vigtige opgaver omkring skabelsen et trygt og meningsfuldt hverdagsliv for mennesker med svær demens
Vi er gode til at hjælpe hinanden og vi har fokus på samarbejde samt den gode kommunikation
Vi bliver undervist i nænsom nødværge og modtager supervision
Vi kan få øje på stjernestunderne, og vi deler dem
Vi har et godt samarbejde med pårørende og med plejehjemslægen
Vores arbejde bliver planlagt så vi har mulighed for at lykkedes med opgaverne
Frejasvænge ligger i et naturskønt område, og beboerne har mulighed for at gå ud – uden at blive væk
Vi har parkeringspladser, og letbanestation lige i nærheden.
Din ugentlig arbejdstid vil være 30-37 timer pr. Uge - fortrinsvis på hverdage.
Stillingen er ledig pr. 1. maj 2025
Ansøgningsfrist: søndag den 23. marts 2025
Samtaler bliver holdt løbende
Har du spørgsmål inden du sender din ansøgning, er du meget velkommen til at kontakte: Plejehjemsleder Pernille Scherling Frisch på 20 14 48 67
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
Afdeling: Specialplejehjemmet Frejasvænge
Ansøgningsfrist: 23 March 2025
Placering: Bugtrupvej 35 A, 8560, Kolind
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: