Projektassistent til farmaceutisk forskningsgruppe ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci
Syddansk Universitet (SDU)
Ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci (FKF) er en 2-årig stilling som projektassistent ledig til besættelse 1. juni 2025.
Institut for Fysik, Kemi og Farmaci er et af fire institutter ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, SDU og ligger i Odense. Institut for Fysik, Kemi og Farmaci er et institut med fokus på grundforskning. Vi er glade for at bevæge os ud over traditionelle discipliner og arbejder for at udvikle nye teknologier og videnskaber på tværs af fysik, kemi, farmaci, matematik, datalogi og biologi. Instituttets forskning bidrager således til ny viden og løsninger med anvendelse inden for klima, miljø, energi og sundhed.
Stillingen bliver placeret i Sektion for Kemi og Farmaci med reference til Professor René Holm.
Opgaverne:
- Brug af instituttets apparatur i forbindelse med arbejdet i forskningsgruppen, bl.a. HPLC, XRPD, , DSC, TGA, laser diffraktion, formuleringsundersøgelser samt stabilitetstest.
- Simple kemiske operationer som frisættelse af den fri form ud fra salt former
- Dokumentere og afrapportere de udførte eksperimenter
- Deltagelse af møder i forbindelse med projektet
- Udarbejdelse af videnskabelige artikler på baggrund af materialet
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med stor medindflydelse på planlægning og løsning af egne opgaver. Sikkerhed og kvalitetssikring indgår som en naturlig del af det daglige arbejde.
Vi forventer, at du har gode samarbejdsevner, er selvstændig og har faglig interesse. Du tager initiativ og er ikke bange for at gå forrest.
Vi forventer desuden et godt kendskab til Officepakken.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du henvende dig til René Holm på telefon 93507033.
Ansøgningsfrist 1.april 2025
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
Placering: Odense, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: