Få opslag som dette inden alle andre

Vil du arbejde med udvikling af Danmarks miljø og åbne land?

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø



Trives du i en varieret arbejdsdag med mange forskellige opgaver, hvor effekten er, at vi både passer på naturen og støtter landbrugserhvervet? Motiveres du af at finde gode løsninger, der gør en forskel for de danske landbrug og miljøet? Og trives du i rollen som kommunikator og problemknuser, så opgaverne kommer sikkert i mål til tiden? Så er vi sikre på, at du vil passe godt ind hos os i Team Kontrol og Support.

I Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs Regional Kontrol søger vi lige nu en ny serviceminded, ambitiøs og engageret kollega til teamet. Du kommer til at bidrage til vores kontrol af over 80 forskellige tilskudsordninger og medvirke til, at de udvikler sig i takt med teknologien og virkeligheden indenfor de juridiske og politiske rammer. Vores tilskudsordninger dækker bredt i jordbrugserhvervet, forstået som landbrug, gartneri, skovbrug, naturpleje og tilhørende brancher m.m. og kontrollen skal følge op på alle branchers forskellige projekter.

Du får en vigtig rolle i at være med til at udvikle, supportere og planlægge vores kontroltilrettelæggelse for de EU finansierede og nationale tilskudsordninger. Via kontrollen sikrer vi, at vi i fællesskab, både passer godt på vores natur og miljø, og skaber de bedste rammer for Danmarks jordbrug.

En sikker sparringspartner, der kan tage ansvar og har blik for udvikling
Du vil arbejde med den samlede kontroltilrettelæggelse for de forskellige tilskudsordninger og sammen med kollegaer have ansvaret for udvikling, udarbejdelse af kontrolinstrukser, undervisning m.m. Du bliver en nøgleperson for sparring for vores nærmeste kolleger i de regionale afdelinger, så de kan gennemføre de fysiske besøg smidigt og effektivt.

For at kunne løse opgaverne hos os, ser vi gerne, at du ud over et generelt kendskab og forståelse for dansk jordbrug, også har en interesse i den teknologiske udvikling der er i erhvervene. Derudover har flair for den mere tekniske/teknologiske side af administrationen, f.eks. i form af udvikling af It understøttelsen af kontrollen og den dertil hørende sagsbehandling.

Som kollega i teamet vil du også få en vigtig stemme i de større udviklingsprojekter, vi kigger ind i lige nu, såsom Implementering af Grøn Trepart og nye kontrolformer og metoder

Du får en hverdag med mange samarbejdsflader i styrelsen i hele landet, hvor du vil være talerør for og til kontrollørerne i mange sammenhænge. Du kommer til at bruge din store faglige indsigt og får gode muligheder for at udvikle dig og lære nyt.

Vores ønsker til dig som kommende kollega
Vi forestiller os, at du er akademisk uddannet, f.eks. agronom, naturforvalter, agrobiolog eller har tilsvarende erfaring, gerne med erfaring fra en offentlig styret organisation og kendskab til dansk jordbrug. Du skal også være velkommen til at søge som nyuddannet. Desuden ser vi gerne, at du har følgende personlige præferencer:

  • Udpræget holdånd, hvor vidensdeling og sparring er en grundsten i din arbejdsform
  • Kunne kommunikere og skabe relationer med alle såvel i styrelsen som hos vores samarbejdspartnere og i erhvervet
  • Være åben, imødekommende og opsøgende
  • Være nysgerrig på udviklingen i fagområdet
  • Bevare overblikket og kunne trække viden på tværs af områder, samtidig med at kunne bevæge dig på mange niveauer af fagligheden fra overblik til detaljen
  • Har fødderne solidt placeret i jorden og kan løse opgaver både i samarbejde med andre og selvstændigt
  • Løfte og følge opgaver til dørs samtidig med at du er fleksibel og omstillingsparat.

Som ny kollega hos os, kan vi tilbyde dig
Vi sørger for en god introduktion og oplæring i området, og du kan forvente enkelte rejsedage til København og vores regionale afdelinger.

Desuden kan vi tilbyde en af Danmarks smukkeste arbejdspladser på Augustenborg Slot, hvor der er rig mulighed for frisk luft f.eks. gennem gåture i parken eller langs vandet. Derudover har vi en rigtig god kantine og gode aktiviteter gennem vores trivselsforening, som både er af social karakter såvel som motionsmæssig karakter.

Og vigtigst af alt, vil du få en hverdag sammen med dygtige kolleger, der er topmotiverede. Arbejdet udføres med højt engagement, ambitioner og fart på, men vi prioriterer også, at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat i henhold til relevant gældende overenskomst. Der er mulighed for ansættelse som specialkonsulent afhængig af kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner og tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Augustenborg Slot 3, 6440 Augustenborg.

Stillingen er en fuldtidsstilling, som ønskes besat pr. 1. juni 2025.

Kontakt
Hvis du vil vide mere om Regional Kontrol og stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Karin Kjær på telefon 41 89 25 16, mail: kakj@sgav.dk eller kontorchef Henrik Vorgaard påtelefon 22 65 02 21, mail: henvor@sgav.dk.

Du kan læse mere om styrelsen på www.sgav.dk.

Ansøgning
Søg stillingen ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest mandag den 21. april 2025.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 25. april 2025 i Augustenborg.

Afdeling: Nyropsgade 30 1780 København V.

Lokation: Augustenborg

Ansøgningsfrist: 21 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

Hovedkontor: Nyropsgade 30, 1780 København V

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er en styrelse under Ministeriet for Grøn Trepart. Styrelsens hovedopgave er at understøtte implementeringen af den politiske aftale om et grønt Danmark.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2786391//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.