Feltkollega søges til overvågningsenheden Sydjylland
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Vil du være med til at tilvejebringe viden om tilførslen af nærringsstoffer fra landbruget til vores vandmiljøer? Et job, hvor du får mulighed for at bruge dine kompetencer både bag skrivebordet og i felten i Sydjylland, hvor vi arbejder med opgaver, der gør en forskel.
Velkommen til Sydjylland
Overvågningsenheden Sydjylland er en lokal enhed på ca. 30 medarbejdere, hvor du vil blive hovedansvarlig på landovervågningsopgaven i enheden. Samtidig vil du også være en del af stoftransportteamet, som for nuværende består af 6 engagerede medarbejdere. I enheden har vi ansvaret for overvågning af terrestrisk natur, vandløb, marin, grundvand og søer i den sydlige del af Jylland og løser tillige opgaver inden for Natura 2000-planlægning, Tøndermarskloven og det Trilaterale Vadehavssamarbejde. Vi arbejder tæt sammen med Styrelsens centrale og decentrale enheder, andre myndigheder, universiteter samt eksterne interessenter.
Dit arbejde vil være fordelt på to programmer, nemlig landovervågning og stoftransport, hvor landovervågning vil være dit hovedområde.
Feltarbejde inden for landovervågning (LOOP)
I et mindre udvalgt område i Sydjylland, hvor der drives landbrug, følger vi kredsløbet af næringsstoffer særligt detaljeret for at få viden om udvaskning af næringsstoffer fra markerne til grundvand og overfladevand. Feltopgaven består af prøvetagning af jordvand og grundvand, samt vandføringsmålinger i vandløb. Feltarbejdet er nærmere beskrevet i tekniske anvisninger.
Feltarbejde inden for stoftransport
Du vil, sammen med et erfarent team, være med til at overvåge stoftransporten i vandløb. Et ideelt job hvis du kan lide at anvende dine tekniske evner ude i naturen. Du vil blive en del af et landdækkende team, der har ansvaret for at overvåge vandmiljøet. En betydelig del af arbejdet udføres i og ved vandløb, hvor du selvstændigt skal kunne varetage prøvetagningen. Prøvetagningen består primært af udtagning af vandprøver til analyse samt vandføringsmålinger med enten OTT MF pro eller StreamPro. Efter prøvetagning skal resultaterne indlæses og afrapporteres i vores it-systemer og databaser. Arbejdet er nærmere beskrevet i tekniske anvisninger.
Typiske arbejdsopgaver:
- Udtagning af både jordvands-, vandløbs- og grundvandsprøver under landovervågningsprogrammet (LOOP).
- Kvalitetssikring af vandkemiprøver for både jordvand, grundvand og vandløb.
- Vandføringsmålinger (kendskab til OTT MF pro eller StreamPro vil være en fordel) og indsamling af vandkemiprøver i vandløb.
- Vedligeholdelse, rengøring og kalibrering af udstyr.
Vi vægter, at du:
- Har en relevant uddannelse, f.eks. som biolog, jordbrugsteknolog eller tilsvarende.
- Kan håndtere og bevare overblik over store datamængder.
- Har stærke IT kompetencer, herunder erfaring med GIS og databaser.
- Kan holde hovedet koldt og bevare overblikket ved håndtering af akutte hændelser.
- Har erfaring med vandføringsmåling og indsamling af vandkemiprøver i vandløb.
- Er omstillingsparat, omhyggelig og kan arbejde selvstændigt i den praktiske udførsel af opgaverne.
- Kan varetage vedligeholdelse, rengøring og kalibrering af udstyr.
- Har kørekort til personbil.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner.
Tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Sydjylland, Jacob Gades Allé 12A, 6600 Vejen.
Der er tale om et barselsvikariat med ansættelse frem til den 31. december 2025. Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2025 eller snarest derefter.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Martin Petersen på tlf. 20 78 22 29.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 21. april 2025.
Vi forventer at holde samtaler fredag den 25. april 2025.
Afdeling: Nyropsgade 30 1780 København V.
Lokation: Vejen
Ansøgningsfrist: 21 Apr 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
læs opslaget hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø