Fremtidens projektingeniør - DCS/SCADA/MES
Init Group ApS
Er du passioneret omkring softwareudvikling og programmering af DCS-, SCADA- og MES-applikationer? Trives du i et uformelt miljø, hvor godt kollegaskab, sparring og samarbejde er nøgleord? Og vil du arbejde i en virksomhed i vækst, der prioriterer din udvikling?
Så er det måske dig, der er vores nye kollega! Vi oplever høj kundetilfredshed og stor efterspørgsel – og derfor søger vi lige nu en projektingeniør til vores kontor i Lynge. Her vil du arbejde med forretningsområdet life science og blive en del af vores projektorganisation.
Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, der har stor fokus på at støtte udviklingen af nye medarbejdere – og fremtidens projektingeniører. Mange af dine nye kolleger vil lige som dig selv være startet i Init som nyuddannede.
Din nye hverdag som projektingeniør
Som vores nye projektingeniør arbejder du sammen med en erfaren kollega, der understøtter din udvikling. Du deltager i alle faser af dine projekter – fra det indledende kundemøde til implementering, test og aflevering – og spiller en central rolle i at skabe løsninger, der sikrer vores kunder bedre kontrol med deres anlæg ved at:
- Designe, programmere og implementere DCS-, SCADA- og MES-styrede automationsløsninger
- Fejlfinde, vedligeholde og optimere eksisterende programmer og udstyr
- Samarbejde tværfagligt både internt og eksternt – for at sikre succesfuld integration af dine automationsløsninger.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der for nyligt har færdiggjort en teknisk uddannelse – f.eks. som ingeniør, maskinmester eller lignende. Derudover ser vi dig som et godt match, hvis du:
- Er god til at kommunikere med både kolleger, kunder og leverandører
- Arbejder systematisk og struktureret med dine opgaver for at sikre et højt fagligt niveau
- Har en positiv indstilling og gå-på mod – og har lyst til at lære og udvikle dig
- Har interesse for og erfaring med programmering fra studie eller praktik.
Er du vores nye projektingeniør?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Du ansøger stillingen ved at udfylde formularen og uploade dit CV og eventuelt en ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Emil Mattesen på EMA@initgroup.com.
Hvorfor skal du blive en del af Init?
Som vores nye projektingeniør bliver du en del af en læreringsorienteret arbejdsplads med en nærværende ledelse, der går op i din trivsel og udvikling. Hos os kan du forvente:
- Spændende og udviklende projekter
- Et team af dygtige kolleger omkring dig, som du kan sparre med i hverdagen
- En erfaren mentor, som støtter din udvikling og opgaveløsning
- Stor frihed til selv at tilrettelægge dit arbejde
- Et stærkt socialt fællesskab, der understøttes af hyppige arrangementer – f.eks. fredagsbarer og skiture.
Hvem er vi?
Du bliver en del af Init – en virksomhed i vækst, som har en ambition om at samle de bedste virksomheder og mennesker inden for Industriel IT og Automation. I dag er vi i Danmark ca. 450 medarbejdere fordelt på mere end 20 lokationer. Vi lægger vægt på at give dig et sjovt, sikkert og inkluderende arbejdsmiljø. Vores motto – ”We are Init together” – gælder både, når vi samarbejder med kolleger om at gøre Init til en attraktiv arbejdsplads, og når vi samarbejder med kunder for at forme fremtiden indenfor Industriel IT og Automation.
Afdeling: Automation Lynge
Placering: Mejeribakken 8, 3540, Lynge, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: