Skolekonsulent til Atuarfik Kilaaseeraq
Qeqqata Kommunia
Skolekonsulent til Atuarfik Kilaaseeraq i Maniitsoq
Der er ca. 334 elever
Skolen har en normering til 40 undervisere
Der er 18 klasser fordelt på 1. til 10. klasse
Der er 5 specialklasser + 1 AKT
Gennem de seneste år har folkeskolen i Qeqqata Kommunia været i en rivende udvikling. Denne udvikling vil fortsætte de kommende år frem og vi søger lærere, der ønsker at gøre en forskel og bidrage til denne udvikling.
I efteråret 2024 har Maniitsoq fået ny uddannelseschef og Atuarfik Kilaaseeraq har fået ny skoleinspektør. Den nye ledelse arbejdet målrettet på trivsel for lærer og elever, hvilke ses som grundlaget for en god undervisning.
Målsætning er at elever får bedre resultater. Det medfører, at det er meget vigtigt, at lærerne forbereder sig som et team og, at lærerne som team kører løbende evaluering. Alle elever møder kl. 8.00 og har senest fri kl.13.25. Dette medfører bedre forberedelsestid og mere fritid for eleverne til fritidsaktiviteter. Undervisning kører ved, at brug disse metoder: Tværfagligt uv., Projektorienteret uv. Og uv. Differentiering.
Atuarfik Kilaaseeraq´s bygning er ved at blive total renoveret, frem til juli 2027.
Eleverne er derfor flyttet til alternative sunde lokaler.
·Yngstetrinnet er flyttet til Maliina, den gamle skolepasning.
·Mellemtrinnet er flyttet til Majoriaq.
·Ældstetrinnet er flyttet til nyrenoveret Mini Kollegium.
·Specialklasserne er flyttet til Kluppen, den Gamle fritidsklub.
·Ledere er flyttet til Kommunen
Skolekonsulent:
Formålet med arbejdet er gennem forbedret skolehjemsamarbejde og styrket fokus på overgangene i folkeskolen at forbedre folkeskolen. Dermed håber Qeqqata Kommunia at sænke frafaldet af elever og sikre at flere elever kommer videre i uddannelsesforløbet efter folkeskolen.
Der vil være et tæt samarbejde med skoleledelserne, forældre, lærere, elever og socialrådgivere samt daginstitutionsledere og Majoriaq.
Vi finder det vigtigt, at skolekonsulenten i sit virke, styrker arbejdet med skolens vision som er: Eleven er medansvarlig for at udvikle sig personligt, socialt og fagligt.
Vi forventer at du:
·Er en ildsjæl, der går foran
·Har en relevant uddannelse, og erfaring i folkeskolen
·Kan arbejde fremadrettet med fokus på overgangen mellem daginstitution og folkeskole
·Kan sikre brobygning mellem folkeskole og uddannelsesinstitutioner / erhvervsliv
·Har fokus på tværfagligt samarbejde mellem folkeskole og familieområde
·Kan arbejde målrettet, og har visioner om at få optimeret lærernes undervisning.
·Er åben og interesseret i udvikling og god til at samarbejde
·Du forventes at være dobbeltsproget, men det er ingen betingelse
Aktuelle arbejdsopgaver:
·Udvikle og sikre et godt skolehjem samarbejdet, herunder udarbejder materiale/skabeloner til hjælp til lærerne for at optimere skolehjem samarbejdet
·På baggrund af undersøgelser af trintest resultater, laves der forslag til, hvilke områder, der skal styrkes og laves indsatser på.
·Sikre koordinering mellem daginstitutioner og skolens yngstetrin.
·Fastholde den røde tråd ved overgange mellem trin.
·Sikre brobygning mellem folkeskole og uddannelsesinstitutioner/erhvervsliv.
·Skabe gode forudsætninger for en succesfuld overgang for bygdeeleverne, når de skal videre på byskole, herunder integrering på skolehjemmet.
·Sikre tværfagligt samarbejde mellem folkeskole og Familieområdet.
·Rådgive lærere og forældre samt udarbejde forslag i forbindelse med elever, der enten er fagligt svage eller stærke.
Maniitsoq har igennem de sidste mange år oplevet boom i fiskeindustrien, hvor kommunen har arbejdet med byfornyelse, boligbyggeri og arbejder stadig med en nytænkning og udvikling af daginstitutions- og fritidstilbuddene. I Maniitsoq er der gode muligheder for:
- Daginstitutionspladser med lav pris
- Fritidsaktiviteter
- Fritidssport, herunder gode ski-muligheder i langrend og alpin
- Vandre i naturen og gode sejle muligheder
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende aftale (se www.imak.gl), herunder ret til frirejse og bohaveflytning.Efter 3 år ansættelse har man ret til hjemrejse og bohaveflytning.
Bolig
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m. v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m. v. i henhold til ovenstående.
Børneattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget en tilfredsstillende børneattest fra Rigspolitiet.
Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest, børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffeattest fra Politiet.
For nærmere oplysninger kan man henvende sig til Fg. Skoleinspektør Brian Jespersen kan kontaktes på telefon (+299) 817522 eller e-mail: brianj@kilaas.gl
Tiltrædelse pr. 1. august 2025 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist: Løbende
Nittartakkakkut qinnuteqarfissaq: www.qeqqata.gl
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: