Valideringsspecialist – Nøgleudstyr og Lokaler
Nomeco A/S
Nomeco
Valideringsspecialist – Nøgleudstyr og Lokaler
Vil du arbejde med validering af nøgleudstyr og kritiske lokaler i pharma-branchen?
Så har du nu chancen for at få en central rolle i at sikre compliance og valideret stand af produktionsnært udstyr og faciliteter hos Danmarks førende lægemiddelgrossist.
Hos Nomeco sørger vi for, at danskerne altid har rettidig adgang til lægemidler – og det kræver, at vores udstyr og lokaler lever op til de højeste kvalitetsstandarder. Det er her, du kommer ind i billedet.
Om jobbet:
Du bliver en del af et erfarent og stærkt fagligt team, hvor du får ansvar for kvalificering og validering af udstyr og faciliteter – herunder fx HVAC, renrum, køl/frys og andet kritisk teknisk udstyr.
Som valideringsspecialist arbejder du både selvstændigt og tæt sammen med kolleger fra QA, teknik og logistik. Opgaverne spænder bredt og inkluderer bl.a.:
- Planlægning og gennemførelse af kvalificering og validering (VP, URS, risikovurdering, IQ/OQ/PQ, rapportering)
- Deltagelse i projekter ifm. nyt udstyr, ombygninger eller forbedringer
- Gennemgang af ændringssager og afvigelser samt teknisk sparring til andre afdelingen
- Deltagelse i audits og myndighedsinspektioner
- Udvikling og optimering af valideringsprocesser i samarbejde med QA
En typisk uge:
Du vil typisk veksle mellem skrivebordsarbejde (udarbejdelse af dokumentation, planlægning og review) og praktisk arbejde ude i faciliteterne, hvor du udfører test og samarbejder med teknikere og projektledere. Der er stor variation i opgaverne, og du vil hurtigt få indsigt i både systemer, udstyr og processer på tværs af hele virksomheden.
Hvem er du?
Faglige krav
For at trives og lykkes i rollen er det et must, at du kan sætte flueben ved 2 eller flere af nedenstående punkter:
- Har erfaring med kvalificering og/eller validering (fx VP, IQ/OQ/PQ mv.)
- Har kendskab til GMP og relevante guidelines (fx EU GMP Annex 15, ISPE)
- Har erfaring med kalibrering af loggere og andet måleudstyr
- Har erfaring med mapping af lokaler og temperaturzoner
Personlige egenskaber
For at trives og lykkes i rollen er det vigtigt, at du:
- Har teknisk forståelse og lyst til at dykke ned i detaljer
- Er struktureret, ansvarsbevidst og god til at samarbejde på tværs
- Har det godt med både dokumentation og praktisk arbejde i faciliteterne
- Aktivt bidrager til det gode samarbejde og det stærke fællesskab i afdelingen – vi prioriterer et positivt socialt miljø højt, og det forventer vi, at du også gør
Det sociale og samarbejdet:
Du bliver en del af afdelingen Validations & Process Optimizations, som består af tre teams: IT-validering, udstyrs- og lokale validering samt procesoptimering. I alt er vi 12 kolleger, der har et rigtig godt socialt sammenhold.
Vi hjælper hinanden, deler viden og fejrer vores succeser. Vi holder ugentlige teammøder med både fagligt og socialt fokus – og vi har en fri og tillidsbaseret kultur med fleksibilitet og plads til grin i hverdagen.
Lokation og fleksibilitet:
Dit primære arbejdssted vil være i Sydhavnen (København) men der vil være mulighed for at arbejde fra vores lokation i Køge efter behov. Der vil være enkelte arbejdsdage på vores øvrige lokationer i Aarhus og Odense, men din hverdag vil primært være i Sydhavnen.
Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, herunder mulighed for hjemmearbejde, når det passer med opgaverne.
Det får du hos os:
- Et meningsfuldt job i en branche med høj kvalitet og stor samfundsværdi
- Gode kolleger og en hverdag med stor variation og læring
- Indflydelse på egne opgaver og faglig udvikling
- Løn efter kvalifikationer og attraktive ansættelsesvilkår
Ansættelsen kræver en ren straffeattest.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi indkalder løbende til samtale.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior Manager Kasper Sloth Nielsen på tlf. +45 28684204 alle hverdage mellem kl. 8-9.
Om Nomeco:
Nomeco er den foretrukne lægemiddelgrossist for apoteker og hospitaler i Danmark– ligesom vi er lægemiddelindustriens foretrukne strategiske logistikpartner. Vi er specialister i sundhedslogistik, og sikrer at danskerne altid har rettidig adgang til lægemidler. Dette sker gennem et værdiskabende partnerskab med apoteker og lægemiddelindustri – et partnerskab baseret på tryghed, høj etik og tillid. Nomeco udvikler sig i tæt dialog med marked og myndigheder, og udviklingen sker på et solidt fundament af viden og værdier.
Nomeco åbnede i 2019 Nordeuropas største lægemiddellager. Lageret ligger ved Køge – og er Nomecos nye topmoderne hovedkvarter for alle virksomhedens aktiviteter rettet mod lægemiddelindustrien. Lageret er med til at sikre, at vi kan imødekomme de stadigt stigende krav til kvalitet, herunder GDP/GMP krav, Annex 11 og serialisering /FMD. På lageret er den nyeste plukteknologi taget i anvendelse – herunder et stort højlager, der betjenes af automatiske kraner. Alle disse tiltag udgør tilsammen fundament, hvorpå vi kan tilbyde Nordens mest effektive og højtudviklede pre-wholesale-service til lægemiddelindustrien
Ansøgningsfrist:
Løbende
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: