Få opslag som dette inden alle andre

It-support elev til Aalborg Universitet CPH

Aalborg Universitet (AAU)



It-support elev til Aalborg Universitet CPH

Har du naturlig flair for at hjælpe studerende og ansatte face-to-face med it-udfordringer? Er du udadvendt, serviceorienteret og god til at møde brugeren i øjenhøjde med et smil? Så er du måske den nye it-support elev i vores Team Onsite.

Jobbeskrivelse
Som it-support elev indgår du i et Team, der er en del af AAU’s it-organisation It Services(ITS). Teamet består af 5 it-supportere, 1 it-support-elev og 2 studentermedhjælpere, der supporterer ansatte og studerende fra Onsite Servicedesk eller fra brugerens arbejdsplads.

Kendetegnende for vores opgaver er, at vi primært supporterer brugeren, der hvor hjælpen kræver hands-on. Universitetets brugere kommer med vidt forskellige nationaliteter, studieretninger og tekniske forudsætninger/opsætninger. Derigennem har vi arbejdsdage med stor variation og udfordring.

AAU’s it-organisation arbejder efter ITIL Best Practice. Vi servicerer efter Service Excellence-principper og lægger vægt på et uformelt miljø med gode samarbejdsrelationer og frihed under ansvar. Vi er resultatorienterede, og som team gør vi en forskel.

Typiske opgaver, du vil møde, er:

  • Request fulfillment og Incident management, herunder prioritering og opfølgning i forhold til servicemål. Vi arbejder i ServiceNow.
  • Support til brugere, der besøger os i servicedesken og håndtering af sager, som er visiteret fra Servicecenteret.
  • Support til brugere på deres arbejdsplads- undervisningslokaler, møderum, laboratorier, printerrum, kontorarbejdspladser.
  • Hardware- og software-support på udstyr baseret på Windows, Mac OS og Linux samt support på mobile enheder(tablets og smartphones), printere.
  • Diverse opgaver i forhold til Microsoft Office 365 og anden standard software.
  • Opkobling af udstyr til AV- og/eller videokonference-systemer.
  • Udlån af forskelligt it-udstyr.
  • Klargøre pc’er og arbejder med softwareudrulning.
  • Diverse it-relaterede supportopgaver.

Gennem dit 2-årige uddannelsesforløb vil du have fast base i On-site Support CPH, men du vil også komme rundt til andre afdelinger i ITS.

DIN BAGAGE
Du er i gang med, eller har bestået, grundforløbet på Data og Kommunikationsuddannelsen og søger en 2-årig læreplads som it-supporter. Du

  • har dine primære faglige styrker og interesse inden for pc og/eller MAC
  • har generelt interesse for at arbejde med de beskrevne typiske opgaver
  • udstråler energi, er glad og har en konstruktiv tilgang til dagens udfordringer, brugere og kollegaer
  • har en naturlig evne og lyst til excellent brugersupport. Du er udadvendt og sætter dig i brugerens sted og taler og skriver i brugerens sprog- både til den tekniske og ikke-tekniske bruger
  • taler og skriver flydende dansk og engelsk
  • er en teamplayer, der også er god til at arbejde selvstændigt og have fokus på struktur, fremdrift og resultater
  • deler gerne din viden og udveksler erfaringer med dine kollegaer både mundtligt og i form af skriftlig dokumentation
  • bidrager til helhedsorienteret forbedring og udvikling
  • du kan have planer om at fortsætte som datateknikker efter svendebrev som it-supporter.

HVAD TILBYDER VI DIG
En afvekslende og udfordrende hverdag i et dynamisk internationalt uddannelsesmiljø, hvor der er plads til den enkelte. Du bliver en del af et team, der leverer it-support med høj brugertilfredshed. Du får en erfaren kollega som mentor, en introduktionsplan for den første periode, og en plan for dit samlede uddannelsesforløb, der relaterer sig til uddannelsens læringsmål.

YDERLIGERE OPLYSNINGER
Stillingen er placeret i afdelingen ITS CPH, der er en del af AAU’s samlede it-afdeling– AAU It Services(ITS). I Support Services er der 45 medarbejdere, som blandt andet har ansvaret for support og vedligeholdelse af arbejdsstationer for 5000 ansatte og support til 20.000 studerende. Teamet supporterer decentralt fra fem adresser. Vores åbningstid er mandag-torsdag kl. 8-15.30 og fredag kl. 8-15.

Du kan læse mere om ITS påwww.its.aau.dk. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Områdeleder Jeanette Botschinsky,jeb@its.aau.dk eller 41304502 eller IT Supporter Kristian Christensen på 99402040kbbc@its.aau.dk

Stillingen er en fuldtidsstilling 37 timer ugentligt.

Ansøgningsfrist senest tirsdag den 13. maj 2025
Der forventes samtaler i uge 21/22.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår iht. OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftale for håndværkere.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis/skolebevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Ansøgningsfrist
13-05-2025

Ref. nummer
1219605

Afdeling
Aalborg Universitet København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Universitet (AAU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.05.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Universitet (AAU)

Hovedkontor: Fredrik Bajers Vej 7K, 9100 Aalborg

AAU’s uddannelser og forskning er problem- og projektbaseret og har fokus på det tværdisciplinære. Gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder udbyder vi virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse. På AAU tror vi på, at viden kan og skal forandre verden. Derfor er AAU et universitet med ambitioner, der rækker langt udenfor murene og ind i kernen af de mest presserende globale og lokale brændpunkter.

Arbejdspladsen har lige nu 110 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 105 færdiguddannede samt 50 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2797651//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.